ArbejdsmarkedetØvrigt

Virk­som­he­der kæmper om in­ge­ni­ø­rer­ne

Danmark har brug for ingeniører. Alligevel går unge i høj grad udenom faget, og en rapport lavet af Damvad A/S for Ingeniørforeningen IDA anslår, at der vil mangle omkring 30.000 ingeniører i 2020.

Det efterlader virksomhederne i en vanskelig situation. Ofte må de kæmpe indædt med konkurrenterne om kvalificerede kandidater, mens flere store projekter hober sig op og skriger på mandskab.

Forsyningsvirksomheden HOFOR er et af de firmaer, der mangler folk. Og afdelingschefen for projektressourcer, Søren Dreyer, anslår, at virksomheden netop nu har behov for mindst 15-20 nye ingeniører.

"Vi oplever, at der er relativt færre ansøgere til de opslåede stillinger. Vi oplever også, at der er skarp konkurrence i mediebilledet og på sociale medier, hvor ingeniørtunge virksomheder er meget aktive i forhold til at promovere deres fortræffeligheder," forklarer han.

Også hos vindmøllevingeproducenten LM Wind Power er der problemer med at få nok dygtige folk om bord.

"Helt konkret får vi ikke mange kvalificerede ansøgninger, og ofte er en stor del af ansøgerne udlændinge. Vi har en meget international medarbejdersammensætning, og vi ser grundlæggende udlændinge som et aktiv. Men det er tankevækkende med så få danskere," forklarer Allan Riber, som er Director for Product Design and Engineering.

Møllevinger og skybrudssikring

LM Wind Power har rigeligt at lave for tiden, og Allan Riber så meget gerne, at flere får øjnene op for mulighederne hos virksomheden.

"Vi har den måske største portefølje af nye vingeprojekter nogensinde, hvor dedikerede teams designer vingerne og samarbejder direkte med kunderne og en stor del af vores organisation. Projektgrupperne rejser selv til USA, Kina, Indien og Europa for at igangsætte produktionen,"siger han.

Direktøren forklarer, at de store internationale projekter tiltrækker mange dygtige profiler. Og virksomheden plejer også at blive enige med kandidater, når de først har dialogen med dem. Men ifølge ham er udfordringen at skabe den første, indledende kontakt til de rigtige kandidater.

Også HOFOR kan konkurrere på ambitiøse og interessante projekter, som ifølge Søren Dreyer hører til blandt de mest attraktive i Danmark.

"Vi arbejder blandt andet med klima- og skybrudssikring af København og omegn. Der skal investeres mere end 20 milliarder over de næste 10-15 år, så byen bliver grøn og klar til klimaforandringerne. Det betyder en lang række sindssygt spændende og meget komplekse projekter, som er guf for ingeniører, der gerne vil udfordres," forklarer han.

Afdelingschefen mener, at ingeniørfaget bør tiltrække flere, alene på den store indflydelse faget har på samfundsudviklingen og miljøet. Og hans indtryk er også, at der så småt er ved at komme gang i den danske produktion af ingeniører.

Intens talentjagt

Væksten hos virksomheder som LM Wind Power og HOFOR medfører, at der ikke er tid til at vente på, at institutionerne udklækker ingeniører nok til alle. De mangler folk her og nu, og behovet tvinger dem til at være mere aggressive i deres branding af virksomheden som arbejdsplads.

"Vi deltager i forskningsprojekter og har dermed berøring med uddannelsesinstitutioner og har løbende Ph.d.-studerende, så vi forsøger at være synlige for nye ingeniører. Derudover etablerede vi for nogle år siden et kontor på DTU i Lyngby. Dels for at være tæt på forskningsmiljøet og den nyeste viden og dels for at blive mere attraktive for potentielle medarbejdere i hovedstadsområdet," forklarer Allan Riber.

Det samme billede tegner sig hos HOFOR.

"Vi arbejder mere målrettet med employer branding end nogensinde før. Vi er aktive på messer, vi holder foredrag på uddannelsesinstitutioner, og vi profilerer vores medarbejdere i diverse medier og i forbindelse med forskellige begivenheder," fortæller Søren Dreyer.

Afdelingschefen mener samtidig, at konkurrencen om kandidaterne tvinger virksomhederne til at forholde sig til hele tilbuddet, som man præsenterer for ingeniørerne. Og han ser ikke løn som den altafgørende faktor i dysten med de andre firmaer.

"Jeg mener ikke, vi overbyder hinanden lønmæssigt. Men vi konkurrerer på en række fronter, som udgør den samlede pakke, som kandidaterne vurderer. Den består selvfølgelig af løn, men også af en lang række andre arbejdsvilkår som work-life balance, virksomhedskultur, produkt- og employer brand, faciliteter som stilles til rådighed, arbejdsstedets beliggenhed, frihedsgrader i jobbet, samfundsnytten og grøn profil," siger han.

Grøn førertrøje kan falme

Den grønne energi er også et nøgletema hos LM Wind Power. Her kommer ingeniørerne til at blive en del af en forretning, der er bygget op omkring forskning og udvikling af vingedesign og -produktion, som i sidste ende kan være med til at løse nogle af klodens voksende energiudfordringer.

"Når vi mangler folk med de rigtige kompetencer, betyder det kort og godt manglende fremdrift i udviklingen af nye produkter og teknologier. Det er en udfordring for os som virksomhed, men også for industrien og samfundet, hvis vi vil være førende i verden inden for grøn energi," slutter Allan Riber.

Læs også