International Rekruttering
Find udenlandsk arbejdskraft i 140 lande gennem én kontakt
Mangler du specialister, faglærte og medhjælpere
– så har vi netværket til at finde de bedste i verden

Ubesværet
Mangler du arbejdskraft, og vil du rekruttere globalt, så skal du ikke bekymre dig. Hos os trækker du på al vores viden om international rekruttering. Vi gør os umage for dig, så din rekrutteringsproces bliver let hele vejen fra jobannoncen slås op i et andet land, til ansøgningerne lander hos jer. For os er det lige så let at søge arbejdskraft i udlandet som at lede efter det i Valby.

Dækkende
Der er langt fra jeres kantine til en jobannonce i Gdansk, hvis det er dér, I skal finde jeres nye kollega. Eller Frankfurt hvis det er dér, jeres kommende specialist skal headhuntes. Udfordringen er indimellem at vide, hvilken høstak man skal starte med at lede i. Vi dækker international rekruttering i 140 lande – og vi kender vejen.

Kulturforståelse
Kendskab er godt, men lokalkendskab er uvurderligt. Vi kender kandidaternes foretrukne jobsøgningsadfærd i 140 lande. Vi ved også, hvilke medier i og uden for EU det betaler sig at konkurrere om arbejdskraften på. Vores globale netværk har fingeren på pulsen ude i verden, ligesom vi har for dem i Danmark.

Hvordan skal din jobannonce se ud i Fjernøsten?
Anderledes. Det er det korte svar, og så kommer man langt med et farverigt banner og lokale skrifttegn selvfølgelig. Om sproget skal være Hanzi, Kanji eller Hangul kommer an på lokaliteten. Det holder vi styr på for dig, så jobannoncen står skarpt, uanset om du rekrutterer langt væk eller tæt på.

Sådan tiltrækker I dansk og internationalt talent
Vi har samlet alt om fremtidens rekruttering i én analyserapport, som vi stiller gratis til rådighed for vores kunder og samarbejdspartnere. Analysen er gennemført af Boston Consulting Group. I vores rapport stiller vi skarpt på danske virksomheders hverdag med afsæt i undersøgelsens 140.000 svar, heraf de 6.500 fra Danmark. Det giver et skarpt blik på jobsøgernes oplevelse af rekrutteringsprocessen og på, hvad der motiverer og tiltrækker talent, uanset om I søger herhjemme eller internationalt.

Hvad er prisen på internationale jobannoncer?
Vi køber ind lokalt, så prisen ved international rekruttering er den samme, som din jobannonce koster lokalt og i den pågældende valuta. Du betaler ikke ekstra for vores rådgivning om tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft – men du sparer omkostningerne ved at skulle prøve dig frem med bind for øjnene i det globale jobmarked.
Vi gør det let at rekruttere internationalt

Produktion
Vi skriver jobannoncen – eller I skriver den og sender til os via HR-system eller på mail.

Publicering
Vi publicerer den færdige jobannonce via vores lokale netværk i de udvalgte lande.

Link
I får et link til den færdige jobannonce fra os. Er der lavet grafisk layout, modtager I også et korrekturlink til det.

Ansøgninger
Kandidaterne ansøger direkte i jeres HR-system.