Artikler til arbejdsgivere

Tungen på vægtskålen for danske ansøgere på jobjagt findes blandt de bløde værdier i virksomheder, hvor anerkendelse vejer tungere end høj løn. Dette gælder ikke globalt.

Ssshhhhhhhhhhhh. Vær helt stille.

Kan du høre dem? De tusindvis af mennesker, der lige nu gnider løs på deres fedtede mobilskærme i det ganske danske land? Du er nok selv én af dem. Det er jeg i hvert fald.

I årevis har ledere og HR hårdnakket insisteret på at få motiverede ansøgninger fra alle, der søgte job hos dem. Men det er ikke klogt. For vil du have fat i eftertragtede profiler inden for fx IT, ingeniørfaget og kokkeverdenen, skal du tænke i nye baner.

Alt for længe har vi forsømt bundteksten i jobannoncerne: ”Send os dit CV og en MOTIVERET ANSØGNING” har det lydt fra hvert HR- og lederkontor. Ukritisk har vi kopieret samme tekst ind igen og igen. Men det kan give bagslag. Og afholde relevante kandidater fra at søge.

Du har stensikkert hørt det før. Begrebet, som alle taler om – i samfundet, på rekrutteringskontorerne, blandt HR-professionelle og ledere. Det, som alle gerne vil vise, at de mestrer og praktiserer med inkluderende bravur i netop deres virksomhed.

Tak for en god messe. Her kan du finde vores samlede fokusområder fra årets messestand.

Fridays for future. Klimastrejker. Kødfri torsdage. De unge tager klima- og miljøudfordringer alvorligt. Alligevel er det ikke vigtigst for dem, at en virksomhed gør en forskel for klima og miljø, når de søger job. Men hvad går de så efter?

Glem alt om hurtige introforløb. Hvis du vil have fat i de gode elever, skal du være der for dem som chef – og støtte op i hverdagen. Det viser ny undersøgelse.

Hvis du vil fange de ombejlede elevers opmærksomhed, skal du skrive en hulens interessant jobannonce. Det viser ny undersøgelse.

Aldrig har det været så svært at rekruttere elever, som det er lige nu. Fra januar 2020 til januar 2022 er der sket en stigning i online elevjobannoncer på 50 %. Det betyder, at flere virksomheder end før konkurrerer om det samme antal elever.

Måske troede du, at TikTok, Facebook, Instagram og Snapchat var de unges foretrukne medier til at finde lærepladser på? Der må du tro om igen. For en ny undersøgelse viser, at jobsites giver eleverne det bedste overblik.

Hvad har en helt almindelig leverpostejmad og jobannoncer til fælles?

Hvis du har scrollet ned over et jobsite for nylig, så kender du nok allerede svaret: De er ofte lidt ensformige og grå i kanten. Og noget stort indtryk gør de (for det meste) ikke.

Har du helt styr på din karriereside? Hvis ikke, kan du risikere, at du ikke får de rette talenter med på bussen. Og det er skidt for dit employer brand. Og din virksomheds fremtid.

Når du har læst dette blogindlæg, vil du være godt på vej i din karriere som videoproducer. Og du vil vide, hvordan du fra din plads bag kameraet kan få dine hovedroller til at fremstå som karismatiske filmstjerner i jeres nye virksomhedsvideo.

Debatten om manglen på arbejdskraft er atter i gang, og selvom det er blevet sværere at rekruttere, er det ikke umuligt.

Er din virksomhed ikke blandt Danmarks mest kendte arbejdspladser? Og har du ikke et flashy karrieresite? Der er ingen grund til panik.

Der findes en udbredt misforståelse blandt ansættende ledere. Mange tror, at jobannoncen er en bestillingsseddel til den perfekte medarbejder. Og det ville da også være lækkert, hvis man bare kunne lave en ordre og modtage talent med posten.

Codan går ind i tredje år af sin kampagne mod finanselever. En koordineret indsats, hvor jobannoncerne flankeres af employer branding-videoer og segmenterede klip som trækplaster på sociale medier. Kom med bagom succesen her.

Det her blogindlæg er til dig, der synes, at sprog er spændende. Du tør bare ikke indrømme det af frygt for at blive stemplet som grammatiknørden. Paragrafrytteren. Eller ordkløveren.

Forestil dig en film uden musik. Det ville være som Bonnie uden Clyde. Gøg uden Gokke. Eller Trump uden Twitter.

Uden musik risikerer en film at miste sin sammenhæng og virke fragmenteret – og højst sandsynligt kommer den til at fremstå temmelig kedelig.

Du har netop fået din nye medarbejder i hus. Puha. Det lykkedes. Trods manglen på tid, den hurtige annonce, I fik smidt ud i cyberspace, og bunken af håbefulde ansøgere, I skulle høvle jer igennem. Du fik ringet jeres nye kollega op – og kunne næsten høre lettelsen i stemmen, da du videregav den gode nyhed til den heldige vinder. The last (wo)man standing.

Du skal nok få de 7 råd. Lige om lidt. Men først skal du med på en tur. Tilbage til den torsdag eftermiddag, hvor du skrev et jobopslag. Lidt for hurtigt. Vi starter nu.

Er du typen, der freestyler dig igennem dagens gøremål, afslappet winger dine oplæg uden slides og talepapir og gerne lytter til Laid Backs ”Sunshine Reggae”, mens du arbejder, fordi det er sådan, du bedst realiserer dit kreative talent?

Henning og Else er de støvede, passive former, der gør din tekst kedeligere end et plejehjem onsdag formiddag. Nogle kalder det kancellisprog, andre kalder det gammeldags. I dag blæser vi til kamp mod de passive formuleringer.