Sund­heds­fag­li­ge arbejder over – kan AI være løsningen?

Vores undersøgelse, udført i samarbejde med Megafon, viser, at 56 % af de offentligt ansatte arbejder mere, end deres ansættelseskontrakt tilsiger. Blandt disse gør næsten halvdelen det frivilligt for at undgå, at opgaver hober sig op, mens andre oplever, at de simpelthen ikke har tid nok til at nå alt i løbet af deres normale arbejdstid. Denne tendens fører til en bekymrende situation, hvor mange medarbejdere kan føle sig overbelastede. Samtidig er der et stort ønske blandt 45 % af arbejdstagerne om færre arbejdstimer – men hvordan kan man opnå dette, når presset på sektoren ikke mindskes?

Ønsket om færre arbejdstimer står i skarp kontrast til den overbelastning, mange oplever. Paradokset viser, at der er behov for nye løsninger, som kan skabe bedre balance mellem arbejde og fritid. Og måske kan AI være svaret på denne udfordring. Teknologien har potentialet til at optimere arbejdsgange, så sundhedsprofessionelle kan fokusere på det vigtigste – kerneopgaver, omsorg og patientpleje.

AI kan frigive tid og ressourcer

Et studie fra Mayo Clinic i USA viser, at AI faktisk kan reducere den tid, det tager at håndtere administrative opgaver som borgerhenvendelser og dokumentation. Ved at integrere AI kan sundhedsprofessionelle bruge mere tid på patientpleje og mindre tid på rutineopgaver. Dette kan være en stor hjælp i en travl hverdag, hvor kravene til effektivitet er høje.

Den samme AI-model bliver i øjeblikket testet på flere afdelinger i Region Hovedstaden, med henblik på at generere et udkast til svar på borgerhenvendelser, som personalet kan tage udgangspunkt i. Erfaringer fra udlandet tyder på en markant effektivisering af arbejdsgangene, hvilket er til gavn for personalet og vi forventer at opnå samme resultater herhjemme, fortæller Shadi Chreiteh, der er enhedschef i teknologienheden ved Region Hovedstadens Center for IT og Medicoteknologi.

AI kan altså fungere som et værktøj til at lette byrden og sikre, at medarbejderne får den tid og opmærksomhed, de har brug for, både i og uden for arbejdet.

Danske sundhedsprofessionelle halter bagud i brugen af AI

Vi ser i data fra vores Jobindsigt-undersøgelse, at danske sundhedsprofessionelle ikke er lige så hurtige til at tage AI i brug som deres internationale kolleger. Kun 16 % af sundhedsarbejdere i Danmark bruger AI regelmæssigt – 13 procentpoint lavere end det globale gennemsnit på 29 %.

Og Shadi Chreiteh bliver faktisk ikke overrasket, når han ser tallene for undersøgelsen. 

”Det er ikke usandsynligt, at vores fokus på grundighed og kvalitet kan være en væsentlig årsag til det langsommere tempo. I Danmark har vi tradition for at sikre, at nye teknologier er velafprøvede og fungerer pålideligt, inden de implementeres bredt. Dette fokus kan bremse en hurtigere udrulning, men det sikrer samtidig, at vi lever op til høje standarder, især når det kommer til sundhedssektoren, hvor kvalitet og sikkerhed er afgørende.”

Shadi fortæller også, at politiske årsager kan være afgørende da beslutningsprocesserne i sundhedsvæsenet kan være langsommelige, i og med, at mange interessenter skal inddrages, og at der skal tages hensyn til både økonomi, etik, patientsikkerhed og andre offentlige instanser.

”Jeg synes dog, at vi har rykket os. Når jeg fx ser på opbakningen til AI, oplever jeg, at der er en stigende interesse og villighed til at tage teknologien i brug, men det kræver fortsat uddannelse og en klar forståelse af, hvordan AI kan bidrage til at lette arbejdsgangene uden at gå på kompromis med kvaliteten,” siger Shadi Chreiteh.

AI implementerer ikke sig selv

Og netop, fordi, at vi er så kvalitetsbevidste og grundige i Danmark, skal vi undersøge, hvordan vi bedst muligt kan implementere teknologien på en ansvarlig måde.

”En teknologi som AI implementerer ikke sig selv og det kræver en stor indsats,” siger Shadi Chreiteh og fortsætter: ”Min erfaring er også, at det er vigtigt at skabe tillid til teknologien, hvilket kræver både tydelige succeser og en åben dialog om eventuelle udfordringer ved implementering.”

Når vi først har de juridiske og etiske rammer på plads, synes Shadi Chreiteh, at vi skal turde være mere modige og tage flere initiativer.

”AI har så meget potentiale, og når vi ved, at det kan bruges ansvarligt, hvorfor så ikke udnytte det til fulde? For mig handler det om at skabe en kultur, hvor vi ikke kun fokuserer på, hvad der kan gå galt, men også på alle de fordele, teknologien kan give – både for dem, der arbejder i sundhedssektoren, og for de borgere, vi er her for at hjælpe.”

AI som en ansvarlig løsning – ikke blot en spareøvelse

Og hvad så, når det engang lykkes? Her er det vigtigt at understrege, at AI ikke bør bruges som en spareøvelse med henblik på at skære i medarbejderstaben. Snarere bør det bruges til at skabe bedre arbejdsforhold og mindske den mængde af overarbejde, som mange offentligt ansatte i dag oplever. På den måde kan vi sikre, at medarbejderne ikke blot får en bedre balance mellem arbejde og fritid, men også et arbejdsmiljø, der fremmer trivsel og langsigtet arbejdsglæde.

Som HR-ansvarlig er du nøglen til forandring

Som ansættende leder eller HR-ansvarlig har du en central rolle i at sikre, at teknologien bliver en del af hverdagen på en måde, der hjælper dine medarbejdere. AI er ikke løsningen på alt, men med ansvarlig og kvalitetsorienteret implementering kan det være et afgørende skridt på vejen mod en mere bæredygtig offentlig sektor.

Det handler ikke kun om effektivitet – det handler om at give sundhedsprofessionelle den tid og de ressourcer, de har brug for til at levere den bedste pleje alt imens, at de forbliver medarbejdere med overskud og jobglæde.