Novo Nordisk: Sådan forebygger vi stress


Novo Nordisk: Sådan forebygger vi stress

Novo Nordisk har systemer og processer for at stress-vurdere deres medarbejdere. De har derfor bedre forudsætninger for at handle, før stressen rammer.

Helene Bonne
Senior tekstforfatter, Jobindex


Musa Kekec
HR Business Partner

Novo Nordisk er kendt for sine gode medarbejderforhold og var fx blandt de første med fuld løn under barsel. For i Novo Nordisk har man altid talt om work-life-balance, well being og trivsel. Og nu, hvor stress er kommet højere op på dagsordenen, taler medarbejdere og ledere åbent om det, siger Musa Kekec, HR Business Partner i Novo Nordisk.

”Ordet stress fyldte ikke så meget hos os for 3-4 år siden. Det er begyndt at fylde mere og mere,” siger Musa Kekec.

Andelen af danskere, der føler sig stressede

1989 1994 2000 2005 2010
5,8 % 6,6 % 7,8 % 8,8 % 12,8 %

Kilde: forebygstress.dk

Lederne forebygger

For at håndtere stress opsætter virksomheden mål og beder afdelingerne adressere stress via definerede processer. I produktionsområdet, som Musa Kekec supporterer indenfor HR, vurderer lederen hver måned sine medarbejdere ved hjælp af farvemarkeringer på en skala baseret på, hvad lederen observerer eller hører på den månedlige 1:1-samtale med medarbejderen. Det værktøj bliver der fulgt op på i ledergruppen, hvor lederen har mulighed for at sætte ord på, hvorfor medarbejderen befinder sig i den aktuelle del af skalaen.

”Vi taler både om her og nu, men også hvad vi forventer den næste måneds tid. Grunden til, at vi gør det, er, at medarbejderen måske ikke er stresset her og nu, men hvis der kommer mange tunge processer eller arbejdsopgaver den næste månedstid, så er der nogen, vi skal holde ekstra øje med. Vi er også opmærksomme på, om der andre ledere, der kan byde ind med noget eller har nogle observationer, især hvis medarbejderen er med i projekter, der går på tværs,” uddyber Musa.

LÆS OGSÅ: Sådan spotter du stress hos en kollega

Medarbejderne siger også selv til

At vurdere stress er ikke alene lederens subjektive ansvar. I de afdelinger, hvor man afholder et ugentligt tavlemøde, kan medarbejderne med en prik placere sig i grøn, gul eller rød. I andre afdelinger er trivsel en del af afdelingsmødets ”bordet rundt.” På stedet kan lederen eller kollegaerne stille spørgsmål for at afhjælpe med konkrete arbejdsopgaver, eller lederen kan tage en grundigere opdatering med medarbejderen uden at vente til næste 1:1.

”Her er man ofte nysgerrig på, hvordan det går på den private front. For stress er individuelt, og i Novo Nordisk vil vi klæde lederen bedre på til at håndtere stress samtidig med, at det for virksomheden handler om at finde en balanceret, differentieret tilgang,” siger Musa.

Konkrete tiltag

Når en medarbejder er i farezonen eller på vej ned, starter Novo Nordisk som udgangspunkt ikke med at sende medarbejderen hjem. I stedet hjælper lederen med at fjerne og prioritere opgaver. På den måde bliver det tydeligere for medarbejderen, hvad han eller hun skal lave i en periode.

For ifølge Musa ligger årsagen til stress - eller begyndende stress - ofte i, at medarbejderen føler sig presset, fordi lederens forventninger ikke har været klare, fordi personen ikke har overskud, ressourcer eller kompetencer til at løfte sine opgaver, eller fordi personen er overengageret i opgaver udenfor deres kerneopgaver og har svært ved at give slip.

”Vi giver dem ikke en fridag, da det oftest presser medarbejderne endnu mere. Vi hjælper ved, at leder afstemmer forventninger, så det er klart, og hjælper med at prioritere eller fjerne arbejdsopgaver i en periode,” siger Musa.

LÆS OGSÅ: 4 ting, du kan gøre, hvis din kollega har ramt stress-muren

Stresshåndtering er en modningsproces

Novo Nordisk har et beredskab parat med en tilknyttet bedriftssundhedstjeneste, bestående af læger og socialrådgivere, samt faglige klubber, der understøtter medarbejderen og stiller tillidsrepræsentanter til rådighed foruden deciderede stressvejledere, som medarbejderen kan gå til. Men at håndtere stress er en modningsproces for Novo Nordisk.

Så når det sker, at en medarbejder går ned med stress, taler man i Novo Nordisk meget om processen, om hvad virksomheden - og lederen - har lært, og hvad de kan gøre for at forebygge fremadrettet. For i Novo Nordisk mener man, at der er meget læring i det til gavn for alle.

Publiceret 2016-09-05


Seneste artikler

Har du dummet dig på jobbet? Sådan kommer du videre
Ingen er fejlfri, og derfor befinder vi os nogle gange i en situation, hvor der ikke er andet at gøre end at erkende, at man har begået en brøler.
Indrykket 24. april på Forside
Gør din skarpe ansøgning ekstra værdifuld
For dig der vil have den nyttige basisviden
Indrykket 17. april på Forside
Sådan skriver du bedre ansøgninger
For dig der vil have den nyttige basisviden
Indrykket 10. april på Forside
forsideU37
Rutineopgaver og travlhed dræner din arbejdsglæde
Ensformigt arbejde kan være surt. Og har du ovenikøbet travlt, bør du måske overveje at søge nyt job.
Indrykket 3. april på Forside
En enkelt afstikker på dit cv er ikke en katastrofe
Vær ikke nervøs, hvis du har en enkelt afstikker på dit cv, lyder det fra en headhunter, der råder til, hvordan du håndterer ”fejltrinnet” i din jobsøgning.
Indrykket 27. marts på Forside
Annonce:
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.