International Rekruttering

Nye regler: Nu er det let at få uden­land­sk ar­bejds­kraft

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er blevet enige om nye regler, der gør det markant lettere at rekruttere udenlandsk arbejdskraft fra 16 lande.

Hvad går aftalen ud på?

Helt konkret betyder aftalen, at den såkaldte beløbsgrænse sænkes fra 514.000 kroner til 300.000 kroner årligt. Det åbner døren for, at flere udlændinge fremover kan komme til Danmark og arbejde – uden at lønnen nødvendigvis skal være på det tidligere høje niveau. Det kan bidrage til at afbøde manglen på kvalificerede hænder og køle det varme arbejdsmarked ned.

Men det bliver ikke et frit løb. For at sikre ordnede forhold, følger der en række betingelser med bl.a.:

  • Kun virksomheder med overenskomst kan benytte ordningen. Det gælder ca. 85 % af de danske virksomheder.
  • Arbejdsgiveren skal have mindst 10 fuldtidsansatte.
  • Virksomheden må ikke have aktuelle strakspåbud fra Arbejdstilsynet.
  • Påbud om ID-kort på danske byggepladser.

Nyheden er god, for det betyder, at der nu er åbnet op for mange af de danske virksomheder, der står og mangler arbejdskraft.

Et stort potentiale for Danmark er attraktivt

Og der er altså potentiale, for Danmark er et attraktivt land at komme til. Danmark rangerer som nummer 17 globalt over mest attraktive lande at komme til i Boston Consulting Group’s globale undersøgelse Decoding Global Talent 2023. De respondenter, der har Danmark som det foretrukne land, kigger især på Danmark på grund af levestandarden, de gode jobmuligheder, sikkerheden og stabiliteten.

Er det noget for dig?

Med den nye aftale bliver det relevant for mange virksomheder at stille sig selv spørgsmålet: Skal vi begynde at kigge internationalt i vores rekruttering?

Det kan være, at I allerede har overvejet udenlandsk arbejdskraft – eller måske åbner den lavere beløbsgrænse helt nye muligheder. Uanset hvad, er det nu, du bør danne dig et overblik og tage stilling.

Hos Jobindex stiller vi os gerne til rådighed for sparring. Vi kan blandt andet hjælpe dig med at vurdere, om det giver mening i netop din situation – og hvordan du bedst kommer i gang, hvis svaret er ja.

Klar til at tage næste skridt?

Vi har partnere i mere end 150 lande, og kan hjælpe dig med at identificere hvilke faggrupper, der er mest relevante i de enkelte lande, så du ikke bruger tid og penge på at lede de forkerte steder.

Hvis du er nysgerrig på mulighederne i den nye aftale, så tag meget gerne fat i os. Vi hjælper både med sparring, indsigt i internationale rekrutteringsmarkeder og selvfølgelig med at få dit job slået op de rigtige steder – både i Danmark og i udlandet.

Det er blevet lettere at rekruttere fra disse 16 lande

  • USAUSA
  • StorbritannienStorbritannien
  • SingaporeSingapore
  • KinaKina
  • JapanJapan
  • AustralienAustralien
  • CanadaCanada
  • IndienIndien
  • BrasilienBrasilien
  • MalaysiaMalaysia
  • MontenegroMontenegro
  • SerbienSerbien
  • NordmakedonienNordmakedonien
  • AlbanienAlbanien
  • UkraineUkraine
  • MoldovaMoldova

Læs også