Jobglæde
Sådan spotter du stress hos en kollega

Nøglen til at spotte stress hos en kollega er at være opmærksom på ændringer i adfærd, humør eller præstation, siger ekspert.

Hvis din kollega pludselig bliver kort for hovedet, sender mails i telegramsætninger eller slet ikke kan levere de ting, I har aftalt, så har han eller hun muligvis stress. For ændringer i adfærd, humør eller præstation er tegnene på stress, siger Trine Stockfleth, som er organisationsudvikler, stressbehandler og psykoterapeut.

”Hvis man skal spotte stress, inden det bliver en sygdom, så er det små tegn. Det kræver ikke en særlig stress-spotnings-kompetence. Opmærksomheden hos hinanden som medmennesker er afgørende,” siger Trine.

Spot stress ved at se på forandringer over tid

I starten er det de små tegn, ifølge Trine, og der kan være mange små signaler. Rent fysisk kan udslæt forværres, eller man kan få en forkølelse, der ikke går over. Eller kollegaen kan fx begynde at tage for mange opgaver ind, for personen ophører med at mærke grænsen.

”Personen ved det ikke selv. Det bliver en ny normal, hvor man løber hurtigere, indtil man knækker,” siger Trine.

Tag en snak om de små tegn

Og inden personen bryder sammen, græder ved skrivebordet, får hjertebanken, rystende hænder eller tics, mister hukommelsen eller ligefrem falder om, er det vigtigt at tage fat i personen og spørge ind til det uden at være diagnosticerende eller dømmende. Samtidig er det ikke altid, når man har travlt eller er sur, at det er stress, understreger Trine.

”Husk, at bare fordi du spørger, er det ikke dit ansvar. Og hvis der er noget om snakken, kan du gå med din kollega videre til nærmeste leder eller den, der har ansvar for det psykiske arbejdsmiljø i virksomheden, eller på vegne af den ramte kan du gå videre og tage snakken, hvis du har fået OK på det,” siger Trine.

Fysiske, psykiske og adfærdsmæssige tegn på stress

Fysiske
  • Hovedpine
  • Hjertebanken
  • Rysten på hænder
  • Svimmelhed
  • Tics
  • Mavesmerter
  • Hyppig vandladning
  • Diarré
  • Smerter
  • Nedsat potens og libido
  • Hyppige infektioner
  • Forværring af kronisk sygdom
Psykiske
  • Ulyst
  • Træthed
  • Indre uro
  • Hukommelsesbesvær
  • Koncentrationsbesvær
  • Rastløshed
  • Irritabilitet
  • Angst
  • Nedsat humoristisk sans
  • Følelse af udmattelse
  • Depression
Adfærdsmæssige
  • Søvnløshed
  • Lav selvfølelse
  • Hyperventilation
  • Følelseskulde
  • Indesluttethed
  • Vrede
  • Sygefravær
  • Aggressivitet
  • Nedsat præsentationsevne
  • Ubeslutsomhed
  • Øget brug af stimulanser
  • Appetitløshed

Kilde: Netterstrøm, 2002.