Your browser (Safari 1.0) is more than 3 years old.
We recommend that you upgrade to the latest version. Otherwise we cannot guarantee that all functionality on Jobindex will work correctly.
Lindenborg Gods er glad for sine udlændinge
Et kig i annonce-arkivet viser imidlertid, at Lindenborg Gods ikke har søgt efter gartner-medarbejdere de sidste 10 år, hverken på Jobindex eller Jobnet eller nogle af de andre store jobdatabaser. Og Per Christensen fra 3F skriver i en kommentar at ”Fakta er, at i 3Fs afdeling i Aalborg har man ikke fået henvendelser fra godset eller planteskolen om behov for medarbejdere. Hvis man havde, kunne vi i 3F fluks have anvist ledige medlemmer til planteskolen.” Så jeg ringede til Lindenborg Gods for at finde ud af, hvad der var op og ned på historien.
Henrik Thorlacius-Ussing fra Lindenborg Gods forklarer, at han ikke har noget imod danske medarbejdere, og at han har mange danske medarbejdere ansat, men bare ikke i produktionen. For 10-15 år siden brugte de udelukkende danske medarbejdere. De havde nogle piger, der kom om foråret og arbejdede til om efteråret. Det hører med til historien, at der er tale om sæsonarbejde. Lindenborg Gods kan ikke tilbyde folk et fast job hele året, så de er afhængige af, at folk kan få dagpenge eller finde noget andet at tage sig til resten af året.
I 2005 var der en stor storm der væltede en masse træer, og Lindenborg Gods havde brug for en masse medarbejdere hurtigt, og der fik de øjnene op for udenlandsk arbejdskraft. De fik både ansat canadiere, englændere, skotter, litauere og polakker, og der var tale om fagligt rigtig dygtige folk, der samtidig var meget stabile og loyale. De var også rigtig glade for at arbejde på Lindenborg Gods, så glade at når der var en som stoppede, så kendte da andre som regel en anden medarbejder, der gerne ville overtage jobbet.
Nogle år senere da der var mangel på arbejdskraft, blev dagpengereglerne for dagpenge strammet, så det blev sværere at få dagpenge, hvis man havde sæsonarbejde eller deltidsarbejde, fordi man mente, det var en ineffektiv udnyttelse af arbejdskraften, og så var det slut med de danske medarbejdere. For danske medarbejdere vil ikke rejse til Lindenborg for kun at arbejde halvdelen af året, men det vil de gerne i Litauen og Polen.
I 2009 fik de en ny skovfoged, der prøvede at annoncere efter dansk arbejdskraft i lokalavisen, da man regnede med at man skulle have fat lokal arbejdskraft, men det resulterede kun i to henvendelser, og ingen af dem kunne bruges. De har ikke annonceret på internettet, men de har også efterfølgende annonceret lokalt efter arbejdskraft. Henrik mener der findes masser af dygtige danske medarbejdere, som godt ville kunne bestride jobbet, men de vil hellere have et job, som de kan have hele året, så de kan forsørge deres familie. Men de udenlandske medarbejdere har ikke noget imod at arbejde i Danmark om sommeren og være hjemme hos deres familie om vinteren, og de laver et særdeles fint stykke arbejde og har en god arbejdsmoral, som klart kan konkurrere med den danske.
Så Henrik Thorlacius-Ussing er rigtig glad for sine udenlandske medarbejdere, og de er tilsyneladende også rigtig glade for Lindenborg Gods. Det kan godt være, at man også kunne skaffe danske medarbejdere, men det kunne man ikke den gang, da der var mangel på arbejdskraft, og der har ikke rigtigt været behov for at annoncere efter arbejdskraft siden, for de udenlandske medarbejdere sørger selv for at finde en ny medarbejder, hvis der er en som stopper.
Læs også
Sorter artikler efter emne.