Sådan taler jobannoncen til dig



De fleste jobopslag ligner hinanden. Men her er nogle eksempler på annoncer, der går nye og alternative veje for at få dig til at søge jobbet.

Martin Ellermann
Journalist, Jobindex.


Jobannoncer er en konservativ genre. Bladrer du i en 40 år gammel avis, vil du opdage, at der ikke er sket den store udvikling i den måde ledige stillinger beskrives på.

For både dengang og nu har virksomhederne størst fokus på at opremse, hvad de kræver af dig som ansøger. Nogle har endda så travlt med, hvad du skal kunne, at de helt glemmer at beskrive jobindholdet og opgaverne.

Og får de undtagelsesvis klemt et par linjer ind om, hvad virksomheden tilbyder, er det som regel et par intetsigende floksler såsom: ”Du får dygtige kolleger i et dynamisk miljø med højt til loftet”.

Men der er andre måder at gøre det på. Og de bedste jobannoncer slipper den slidte opskrift og vinkler budskabet på nye og kreative måder.

Det er blandt andet tilfældet for annoncer i ”Vi savner dig”-kategorien. Her erkender virksomheden, at annoncen er en vigtig reklamesøjle for arbejdspladsen. Og teksterne er præget af alt det, firmaet tilbyder og vil gøre for dig, hvis du dog blot vil give dem en chance.

”Du behøver ikke have erfaring med salg. Vi skal nok lære dig, alt det du får brug for at vide. Til gengæld får du fede kolleger, bordtennisbord, daglige konkurrencer og præmier samt fredagsbar, fester og nye venner”.

Sådan kan man forsøge at sælge et job inden for fx telesalg. Kompetencerne er her skubbet helt i baggrunden til fordel for miljøet, som er det, der skal lokke især yngre profiler med ombord.

Forvent det værste

Som modpol til ”Vi savner dig”-annoncerne finder du ”Det bliver hårdt”-kategorien. Mange annoncer placerer sig i denne kategori, da virksomhederne ikke altid er klar over, hvor slemt det kan se ud at beskrive sit worst-case-travlheds-scenario i en tekst.

Man bør fx kigge grundigt på sit arbejdsmiljø og -kultur, hvis følgende reelt beskriver jobbet:

”Du trives i en ofte hektisk stilling, hvor ikke to dage er ens, og hvor mange sideløbende opgaver kræver, at du er fleksibel, omstillingsparat og robust”.

Selvom sådanne formuleringer kan virke hårde, så findes der arbejdsgivere, der er villige til at gå et skridt videre.

I et stillingsopslag fra 2014 kunne du finde følgende jobbeskrivelse: ”Vi holder ikke pauser. Eller ryger. Eller skider på jobbet. Spiser man, er det oftest stående”.

Det er svært at se, præcist hvad afsenderen ønsker at få ud af en sådan formulering. I bedste fald er han eller hun blot ærlig omkring jobbet, så potentielle ansøgere ved præcist, hvad de går ind til.

Men i tilfælde af at arbejdet ikke er helt så forfærdeligt, som beskrevet, viser teksten, at skribenten fuldstændig har misforstået jonannoncegenren.

For opslagene er en del af virksomhedens eksterne kommunikation, en del af det brand og udtryk, der smitter af på – ikke blot de jobsøgere, der falder over opslaget – men alle, der er i berøring med virksomheden og dens produkter.

Det vil sige, at den slags udsagn også kan føre til et negativt indtryk blandt kunder og samarbejdspartnere.

Knæk koden

Andre mere hensigtsmæssige måder at skabe interesse om et job er ved at stille ansøgerne en opgave allerede i annoncen.

Det er blandt andet blevet brugt til IT-stillinger, hvor ansøgere bliver bedt om at dekryptere opslag skrevet i kode.

Også fx kommende tekstforfattere og journalister er i annoncer blevet bedt om at give eksempler på deres færdigheder i ansøgningen.

Men også i denne kategori er der virksomheder og organisationer, der tager konceptet længere ud.

Politiets Efterretningstjeneste forsøgte for nyligt at skille fårene fra bukkene med dette opslag:

”Forestil dig følgende: Du sidder ved Langebro. Det er mørkt og koldt, det regner, og der er massiv trafik. Din opgave er at finde mønsteret i trafikken, systematisere din tilgang, finde ud af hvor alle de enkelte biler er på vej hen og gøre dette 24/7 ... Det eneste, du har, er en blok, en halvspidset blyant og muligheden for at hæve broklappen … Tror du, at du vil kunne løse opgaven? ”.

Måske er opgaven let for den rigtige profil, men det kunne også være, at nåleøjet her er blevet for snævert.

Tricket for denne type annonce må være at finde balancen mellem at udfordre ansøgerne uden at skræmme dem bort.

Spejl drømmeansøgeren

En anden måde at italesætte et job på er ved udelukkende at fokusere på den personlighed, der matcher stillingen.

Det gjorde teleselskabet 3 i en annonce, hvor potentielle ansøgere via opslaget skulle være i stand til at spotte deres indre salgstalent:

”Formiddag: Du står i motionscenteret. Rundt om dig løber, pumper og sveder folk med fjerne sammenbidte blikke. Alle er begravet og isoleret i deres høretelefoner, og ingen ænser de andre mennesker i lokalet. Men du er ligeglad. Hver gang du ser en flink fyr eller sød pige, kaster du dig ubekymret ud i en snak. Det sker også i dag, og selvom fyren på løbebåndet først er lidt paf, slapper han hurtigt af og sludrer med. For det er det, du kan – mennesker, mødet, samtalen og kemien, og du gør det ubesværet og instinktivt – helt uden bagtanker. Hvis blot du kunne tjene penge på det…”.

Ved at skabe en scene og sætte billeder i læserens bevidsthed kan annoncer som denne måske illustrere en personlighedstype, som den rigtige profil kan identificere sig med.

Men uanset om opslaget er en succes eller ej, er det (sammen med de andre eksempler nævnt her) vigtige forsøg på at puste nyt liv i en kommunikationsgenre, der skriger på nytænkning.

Publiceret 2016-09-15


Seneste artikler

mennesker med tommelfinger op
Sådan bruger du evalueringer i din jobsøgning
Vi har netop lanceret en ny service, hvor medarbejdere kan vurdere deres arbejdsplads. For tiden er Jobindex det eneste sted i Danmark, hvor det kan lade sig gøre. Og netop viden om både det søde og det sure på en arbejdsplads kan du bruge til at gøre din jobsøgning endnu skarpere.
Indrykket 15. januar på Forside
kvinde med cv
Sådan skriver du CV-profilteksten, der får dig til samtale
Ifølge Rekrutteringsanalysen 2017 læser 80 procent af arbejdsgiverne CV’et først og 83 procent læser profilteksten i CV’et. Så hvad skal du skrive for at blive læst og komme igennem nåleøjet? Kig med og få dos and dont’s til profilteksten.
Indrykket 8. januar på Forside
brug krudt i dit cv
Læg mest krudt i dit CV, ikke din ansøgning
Hvis du nørkler længere med din ansøgning end med dit CV, bruger du krudtet forkert. Nye tal viser, at 80 procent af arbejdsgiverne læser CV’et først. Og hvis de ikke finder dit CV interessant, læser halvdelen slet ikke din ansøgning.
Indrykket 1. januar på Forside
Overarbejde
Er det normalt med ”gratis” overarbejde i din branche?
Mere end hver tredje med overarbejde får ikke betaling eller afspadsering for det. Omfanget afhænger dog meget af branche.
Indrykket 25. december 2017 på Forside
Du kan i snit forhandle 1900 kroner hjem til jobsamtalen
Du kan i snit forhandle 1900 kroner hjem til jobsamtalen
Tal fra en ny undersøgelse viser, at du i snit har 1921 kroner at lønforhandle om. Det er mere end den gennemsnitlige, årlige lønstigning, når du først er ansat. Så det er ved jobskiftet, du har mulighed for det store lønspring.
Indrykket 19. december 2017 på Forside
Annonce:
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.