JobannoncenRekruttering

Din jo­ban­non­ce skal du skrive med knivskarp præcision

Kandidatoplevelsen af en jobannonce i informationssøgningsfasen har vidtrækkende konsekvenser for virksomhedernes rekrutteringsevne. I Danmark kræves høj professionalisme i jobannoncens udformning.

En ny undersøgelsen afklarer, at kandidater ikke lægger fingre i mellem, når de sorterer jobannoncer til eller fra. Geografisk beliggenhed er en væsentlig faktor, men i Danmark afkodes jobannoncen især ud fra sin professionelle præcision i beskrivelsen af jobbets faglige opgaver.

I jobannoncen ser danske respondenter først og fremmest efter jobindholdet (40 %) og den geografiske beliggenhed (35 %). Herefter vurderes lønniveauet (24 %), kvalifikationskrav (16 %) og muligheden for hjemmearbejde (12 %).

Globalt ser kandidaterne først på lønniveau (30 %) og geografi (22 %), og herefter på jobindhold (20 %), hjemmearbejde (17 %) og til sidst på kvalifikationskrav (16 %).

Kandidaterne i Danmark vurderer jobannoncens kvalitet på professionel præcision i beskrivelsen af opgaver (34 %), hvilket dermed er essentielt for jobannoncens effekt som rekrutteringsredskab. Herudover foretrækker 23 % af respondenterne en virksomhed med fokus på kompetencer og personlighed frem for på uddannelse og anciennitet. Beskrivelse af arbejdslivsbalance samt jobannoncens sproglige form spiller også ind. Globalt vurderer kandidater primært jobannoncers kvalitet på angivelsen af lønniveau (39 %), præcis opgavebeskrivelse (39 %) og tydelighed om rekrutteringsprocessen (32 %).

Jobannoncens betydning for virksomheders rekrutteringsevne kan ikke overdrives. Den er uvurderlig for potentielle ansøgeres afvejning af, om de overhovedet vil søge jobbet.

DANMARK INTERNATIONALT
Jobindholdet 40 % 20 %
Geografisk beliggenhed 35 % 22 %
Professionel præcision 34 % 39 %
Lønniveau 24 % 30 %
Kvalifikationskrav 16 % 16 %
Mulighed for hjemmearbejde 12 % 17 %

Taler du jobsøgeres sprog? Det gør vi

Vi ved, hvordan man skriver til hjernen og hjertet hos præcis de kvalificerede kandidater, som virksomhederne har brug for i fremtidens rekruttering. Vi har nemlig spurgt 140.000 jobsøgere i hele verden, og de 6.500 af dem bor i Danmark.

Hvis du vil vide mere om at skrive jobannoncer, så spørg os.

Læs mere

Læs også