KarriereLedelse

Lyt til kritiske me­d­ar­bej­de­re

De positive, smilende og nikkende medarbejdere er sjældent dem, der udvikler virksomheden. Og psykologiprofessor mener, at arbejdsgivere skal lytte mere til nej-hattene.

Er du blevet bedt om at se udfordringer i stedet for problemer, at acceptere vilkår, der ikke er til diskussion, at komme over på grøn bane og tage ja-hatten på? Det er den typiske tilgang til kritiske medarbejdere, men ifølge professor i psykologi ved Aalborg Universitet, Svend Brinkmann, går virksomheder galt i byen ved ikke at lytte til de negative røster.

I hans meget omtalte bog 'Stå fast - et opgør med tidens udviklingstvang' går han til forsvar for nej-hatten. Kort sagt mener han, at den kan hjælpe mennesker med at sige fra over for kravet om konstant udvikling og positiv tænkning.

"Folk kan godt gennemskue, når konsulenter kommer og siger, at vi kun har udfordringer og ikke problemer. Det bliver næsten tankekontrol at påstå, at du kun må tænke og agere positivt. Det er direkte krænkende for mennesker," siger han.

Svend Brinkmann ser to hovedgrunde til at tage nej-hatten på:

"Den ene er truslen mod dit eget velbefindende, da reformer og omstruktureringer kan medføre et stressende arbejdsliv. Mange bliver for længe ved med at sige ja og være positive og imødekommende, og det går i sidste ende ud over den enkelte, at man ikke får sagt fra," fortæller han.

Psykologiprofessoren forklarer, at den anden grund er, at medarbejderne ofte har bedre indsigt i de enkelte arbejdsprocesser, end man har længere oppe i hierarkiet. Så en modreaktion kan komme af, at en ny funktion eller arbejdsopgave ikke fungerer i praksis, men længere oppe opfatter man det blot som modstand mod forandringer.

Men et 'nej' kan være det rationelle valg, og det kan være helt på sin plads at sige fra.

"Du får at vide fra arbejdsgiveren, at du skal være positiv, men der er grund til at beskytte dig selv ved at sige mere nej," forklarer han.

En mur af ja-hatte

Virksomhedernes medarbejdere, der ønsker at ytre reel og konstruktiv kritik, løber ofte ind i en mur, når de forsøger at trænge igennem med deres budskab. Ifølge Svend Brinkmann forsøger arbejdsgiverne at få medarbejderen til at vende kritikken indad, at arbejde med sig selv og forblive positiv, selvom der er ting, der ikke fungerer.

"Virksomhederne opfatter det som lettere at udvikle individerne end organisationen, så man forlanger, at medarbejderne skal udvikle sig, mens man selv står stille," siger han.

Brinkmann finder det problematisk, at man tager fat i personen, der tør sige fra i stedet for de problemstillinger, han eller hun bringer til bordet.

"Vi søger individuelle løsninger på problemerne. Vi lever i en individuel kultur, og går man fx ned med stress, hjælper vi den enkelte i stedet for at se på de strukturer og det system, der ligger bagved og måske udløste stressen," forklarer han.

Når kritikken og de negative ytringer bliver for omfattende, er det klassiske svar at hive en flok eksterne konsulenter ind for at vende skuden. Men spørgsmålet er, hvad de reelt ændrer.

"De konsulenter, man henter ind for at holde folk positive, har jo ikke fokus på selve sagen og problemerne, men fokuserer udelukkende på formen. Det gør ingen forskel for dem, om medarbejderne producerer skruer eller noget andet. Konsulenterne har processtyringserfaring og ved ikke noget om de konkrete arbejdsopgaver eller problemer og skal blot kvæle negativitet og brok," siger Svend Brinkmann.

Han uddyber, at medarbejdere som oftest er konstruktive i deres klager og typisk blot ønsker at udvikle og beskytte det, de er ansat til.

"Når lærerne protesterer mod ændrede vilkår, er det jo ikke fordi, de ikke vil arbejde eller ændre sig, men fordi de ser problemer med ændringerne. Det samme gælder læger, der protesterer mod omlægninger. Dem, der konkret skal udføre opgaverne anderledes, ved bedst, hvad konsekvenser bliver," siger han.

Opgør med det positive diktatur

Psykologiprofessoren fortæller, at mange har takket ham for at sætte fokus på problemerne med den positive dominans på arbejdspladser. Og det er ikke kun medarbejderne, der er trætte af ja-hatten og den evige selvudvikling.

"Jeg tror, det er bedre at være ærlig og kommunikere åbent. Og jeg oplever, at der er en lydhørhed over for mine pointer, en træthed over for det positive, og det at den enkelte skal arbejde med sig selv. Og det er ikke kun medarbejdere, men også ledere, der er trætte af de diskurser. Vi er alle ofre for dem," fortæller han.

En løsning kunne være at droppe jobbet og søge hen, hvor man er mere modtagelig over for konstruktiv kritik. Men Svend Brinkmann forklarer, at langt fra alle har muligheder for at smække med døren.

Som professor er der fx nok andre steder, han kunne gå hen, men ifølge Brinkmann har individerne i toppen et særligt ansvar for at tale om disse ting. "Vi skal være de første til at påpege problemerne," siger han.

Han håber, at der i løbet af nogle år vil komme en ny retning, hvor man er mere ærlig i sin tilgang til medarbejderen og ikke bare forlanger, at alle skal være positive.

"Jeg ville ikke blive i et job, hvor der ikke bliver lyttet til kritik. Men mange mennesker kan jo ikke bare sige op, og nogle vil arbejde sig ned under gulvbrædderne for at blive og passe ind. Derfor er det vigtigt at opfatte problemet som strukturelt," slutter han.

Læs også