Tilbage i 2009 var antallet af røverier begået mod butikker og servicestationer oppe på 1.164, hvorimod kun 544 røverier blev begået i 2015. Det glæder arbejdsmiljøkonsulent i HK Handel, Merete Hansen, fordi det ifølge hende kan være en barsk oplevelse at blive udsat for et røveri.
”Ingen ønsker, at deres medarbejdere bliver udsat for sådan en oplevelse, og derfor er der de seneste år generelt blevet arbejdet meget seriøst med at forebygge røverier. Det er noget af det, der har været med til at sænke antallet af røverier,” siger Merete Hansen og uddyber, at detailhandlen har gennemgået det, som bankerne var igennem for nogle år siden med indførelsen af kontantløse filialer og andre tiltag, der skulle nedsætte incitamentet til at begå røveri.
”I nogle guldsmede låser de dørene, hvor kunderne så skal ringe på og lukkes ind manuelt, men der forholder det sig anderledes i detailhandlen, hvor der er en anden dagligdag – og hvor alle skal kunne komme ind og ud. Alligevel har man arbejdet på at forebygge, så der i dag de fleste steder er en meget lav kassebeholdning hele tiden. Nogle af de steder, hvor der er aftenåbent, er det for eksempel ikke muligt at hæve kontanter efter et bestemt tidspunkt,” siger arbejdsmiljøkonsulenten.
Forberedelse er vigtig
En anden måde at være præventiv på er ifølge Merete Hansen ved at sikre, at der ikke bliver rendt så meget ind og ud af butikkens bagdør. Derudover er overvågningskameraer udbredt – og det er blevet gjort almindeligt at signalere, at man har den føromtalte lave kassebeholdning.
”Derudover handler det rigtig meget om at få instrueret medarbejderne i, hvad de skal gøre, hvis der alligevel bliver begået røveri, så de er forberedt på, hvad der skal ske. Erfaringerne viser, at det nedsætter omfanget af skaderne på butikkerne men også i forhold til medarbejderne selv. Der skal være en plan for, hvem der bliver ringet til bagefter osv. Det skaber en tryghed for medarbejderne, at det hele er planlagt på forhånd,” siger Merete Hansen og tilføjer, at det er meget svært at generalisere i forhold til, hvordan forskellige medarbejdere reagerer, hvis uheldet er ude, og der bliver begået røveri:
”Ved det første røveriforsøg bryder nogle helt sammen og vil aldrig mere være i stand til at komme tilbage til en butik og arbejde, fordi der er blevet udløst en angst. Andre kan klare tre-fire-fem røverier, uden at blive særligt påvirket af det. Psykologerne kan ikke præcis sige, hvorfor nogle kan klare mere end andre. Hvis man er forberedt på, hvad man skal gøre, og der bliver taget hånd om oplevelsen efter røveriet, så er sandsynligheden dog langt større for, at man kan blive i detailhandlen,” siger Merete Hansen.
Glædeligt at tiltagene har en effekt
Netto har ifølge Merete Hansen uddannet nogle Nettocare ambassadører til hver butik, som kan instruere i forebyggelse, og hvordan man skal forholde sig ved røveri – lige som Coop har deres ledere på kursus i at håndtere situationer som røveri og selve forebyggelsesdelen.
Hun synes, det er glædeligt, at branchen er så opmærksom på tiltag, der ifølge statistikken ser ud til at virke.
”Det er trist, hvis man forbinder en branche med risikoen for at blive udsat for røveri. I HK Handel har vi hele tiden haft det sådan, at der ikke er grund til at skjule risikoen, men vi skal heller ikke gøre det værre, end det er,” siger Merete Hansen og tilføjer, at havde branchen ikke selv taget initiativ til at gøre noget for at forhindre røverierne, så kunne scenariet se ganske anderledes ud i dag.
Så var det langt fra sikkert, at antallet af røverier var faldet, og måske ville det også få en betydning i forhold til rekruttering, fordi folk ville fravælge detailhandlen på grund af frygten for røveri – sådan oplever hun slet ikke, at det er i dag.
