Noget tyder på, at snakken om Danmarks kommende problem med manglende arbejdskraft inden for de tekniske fag har vundet ørenlyd hos de uddannelsessøgende. I år er optaget på de tekniske uddannelser steget med 15 procent i forhold til 2010.
Hverken humaniora eller samfundsfag har oplevet en lignende stigning i optaget, med deres henholdsvis 10 procent og otte procent i år. Den flotte stigning kan blive et fremtidigt trumfkort for dansk industri. Det fortæller Eskild Holm Nielsen, dekan ved det Tekniske og Naturvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet, til Ing.dk:
”Der er underskud i antallet af ingeniører, som kommer gennem uddannelsesinstitutionerne i mange andre europæiske lande. Man kan groft sige, at en række af dem uddanner omkring otte nye ingeniører for hver ti, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Sådan en situation har vi ikke i Danmark, og det kan på sigt være med til at trække udenlandske firmaer til landet.”
Lange uddannelser populære
Ser man nærmere på det overraskende store optag på de tekniske uddannelser, er der endnu en ny tendens at spore. Hvor det i de sidste tre år har været de treårige diplomingeniøruddannelser, der har haft større søgning end den femårige civilingeniøruddannelse, er der i år vendt op og ned på det.
Således er optaget på civilingeniøruddannelserne steget med 14 procent – mod optaget på diplomingeniøruddannelsernes, der tegner sig for en stigning på fem procent. Eskild Holm Nielsen fortæller, at de mange nye civilingeniører sandsynligvis vil kunne finde job, når de er færdiguddannede:
”Når vi taler med firmaer som for eksempel Danfoss eller Grundfos, virker det helt klart som om, at der venter job til de unge, når de er færdiguddannede. Og det er overvejende civilingeniører, vi mærker en efterspørgsel på. Firmaerne vil gerne have flere med en længere uddannelse, der kan indgå i forsknings- og udviklingsprojekter.”
Studieleder på ingeniøruddannelsen DTU Byg, Per Goltermann, deler opfattelsen af, at virksomhederne har stor interesse i civilingeniørerne. Han fortæller til Ing.dk, at de unge med en civilingeniøruddannelse jobmæssigt har det nemmere end ingeniørerne med kortere uddannelser; de kommer hurtigere i beskæftigelse.
En ny analyse, som Ingeniørforeningen IDA har foretaget ud fra tal fra Danmarks Statistik, underbygger virksomhedernes positive tilkendegivelser i forhold til at bruge højtuddannede ingeniører. Analysen viser en stor vækst i antallet af forskere med ingeniørbaggrund i perioden 2001-2009. I samme periode er antallet af diplomingeniører på arbejdsmarkedet faldet en smule. Siemens Danmark er et af de firmaer, som kender de danske ingeniørers kvaliteter:
”I Danmark har man nogle helt specifikke specialer som for eksempel vindenergien. Samtidig er ingeniørerne herhjemme gode til at arbejde med nye teknologier, at være innovative og til udviklings- og projektledelse. Det er alle kvaliteter, der gør dem attraktive for et firma som vores” siger Jukka Pertola, administrerende direktør i Siemens Danmark.
Rekord-optag er ikke nok
Selvom tilgangen af ingeniører stiger, er det langt fra nok til at sikre tilstrækkeligt med hænder fremover; efterspørgslen stiger nemlig endnu mere. I 2015 vil der ifølge en fremskrivning fra IDA mangle 7.600 ingeniører, og det tal fordobles næsten i 2020 – for at få hænder nok, vil det, ifølge beregninger fra IDA, kræve en årlig tilgang på henholdsvis 32,5 procent diplomingeniører og 18,5 procent civilingeniører frem til år 2020.
I kampen om hænderne, har ligestillingsminister Lykke Friis – i samarbejde med IDA, undervisningsministeriet, DI, DTU og Experimentarium – søsat projektet ”I praktik som problemknuser – piger i naturvidenskabelige og tekniske fag”. Initiativet giver piger fra 8. klasse mulighed for at komme i praktik i en til to dage i en virksomhed, der beskæftiger arbejdskraft med en naturvidenskabelig eller teknologisk uddannelse. På den måde håber initiativtagerne på, at flere piger vil vælge de tekniske fag og dermed bidrage til at opfylde behovet for arbejdskraft i fremtiden.
