Eksotiske Danmark – landet langt fra den gyldne middelvej


Eksotiske Danmark – landet langt fra den gyldne middelvej
De ”mærkelige” danskere: 8 kendetegn
Stik mod den almindelige opfattelse blandt danskere er Danmark faktisk et meget eksotisk og på mange måder ekstremt land i international kultur- og arbejdsmarkedssammenligning. I internationale undersøgelser placerer Danmark sig således næsten altid i yderpositionerne - meget langt fra den gyldne middelvej og ”det gennemsnitlige,” som vi danskere ellers holder så meget af. I det følgende skal otte ekstreme og eksotiske træk ved den danske national- og arbejdslivskultur trækkes op:

Eksotiske Danmark – landet langt fra den gyldne middelvej

Af chefredaktør, cand.merc.int. Rikke Kristine Nielsen, www.leadingcapacity.dk.

Recession eller ej: Der er bred enighed om, at det for Danmark gælder om at positionere sig i kampen om arbejdskraften på det internationale arbejdsmarked, set i lyset af knapheden af ombejlede videnmedarbejdere og den aldrende befolkning. Men hvordan er Danmark som jobland? Hvordan fremstår det danske arbejdsmarked for udenlandske arbejdstagere? Og hvad kommer bag på udefrakommende arbejdskræfter? 1. Danmark - verdens mest egalitære land
Danmark placerer sig i internationale undersøgelser som verdens måske mest egalitære land; dvs. et land hvor det primært er personen i uniformen – ikke striberne på ærmet – der tæller. Et land hvor alder, rang og familienavn i alt væsentligt er uden større betydning. Hvor der skal være lighed, ligeværd og ligestilling. Hvis man tager udgangspunkt i Richard Gestelands illustrerede kulturelle mønster, kan man se det kulturelle forhold til autoriteter og hierarkiske forskelle, og her placerer Danmark sig, i international sammenligning, i en ekstrem position som illustreret ved den røde streg i figuren nedenfor:




Figur 1: Uformel (egalitaristisk) vs. formel (hierarkisk): Er det striberne på ærmet eller den individuelle person i uniformen, der tæller? Er alder, rang og familienavnet ligegyldigt eller afgørende? Egen tilvirkning efter R. Gesteland: Cross-Cultural Business Behaviour, 2005.

For de fleste udlændinge er det, der potentielt spænder ben på arbejdsmarkedet, i høj grad konsekvenserne af lighedstankegangen såsom – set med udefrakommende øjne - vores manglende/minimale respekt for autoriteter/overordnede, den uformelle omgangstone og vores afstandtagen fra statussymboler, elite og hierarki. Det, som i andre lande betragtes som uhøfligt og respektløst, værdsættes i Danmark som ærlighed og ligefremhed. Vi kan godt lide at kalde ”en skovl for en skovl og en spade for en spade,” selvom der så kan være nogen, der føler sig stødt. Respekten for alderdommen er det småt med, og evnen til at tage imod direkte ordrer uden diskussion og debat er relativt uudviklet.

2. Scandinavian management – nordisk ledelse
Egalitarismen smitter i høj grad af på ledelsesstilen. Danmark er kendetegnet af relativt flade organisationsstrukturer med kort afstand fra top til bund både mentalt og økonomisk. Ledelsesstilen kan karakteriseres som dialogorienteret og delegerende med afstandtagen fra magt, hierarki og statussymboler. Samtaledemokrati, medbestemmelse, empowerment og værdier er kodeord.

Ser man på organisationskulturen i Danmark set i forhold til den hollandske professor Geert Hofstedes klassiske kulturundersøgelser, fremstår den sydligste variant af skandinavisk ledelsesstil.

Figuren nedenfor illustrerer, at Danmark er karakteriseret ved:
  • En lav magtdistance (PDI = Power Distance), som allerede forklaret i detaljer i foregående afsnit om egalitarisme.
  • En høj score på individualisme (IDV = Individualism); dvs. at båndene mellem enkeltindivider er relativt løse, og det forventes og ønskes, at man kan klare sig selv.
  • En lav score på maskulinitet (MAS = Masculinity); dvs. at ”feminine” værdier såsom beskedenhed, konsensus, omsorg og empati står højt på dagsordenen, mens konkurrencementalitet, assertion (gennemslagskraft og dominans) og ulighed skal findes langt nede på listen.
  • En lav score på usikkerhedsafvigelse (UAI = Uncertainty Avoidance); dvs. at risikovilligheden og forandringsparatheden er høj.
Figur 2: Danmarks kulturprofil á la Hofstede. PDI: Power Distance; IDV = Individualism; MAS = Masculinity; UAI = Uncertainty Avoidance. Kilde: Geert-Hofstede.com.

Kæft, trit og retningsledelse har det svært i et sådant miljø, ligesom der er få personer, som vil trives med at udøve den slags ledelse.
Nordisk ledelsesstil og bløde værdier i ledelse er “in” – og Scandinavian Management er blevet kendt. Så i forhold til Danmarks brand som arbejdstagerland, er der måske mulighed for at kapitalisere på, at det, der længe har været en nødvendighed for at få de kritiske danske medarbejdere til at makke ret, nu er blevet moderne internationalt?



3. Kønsligestilling: Alle er lige (selvom nogle fortsat er mere lige end andre..)
Det egalitaristiske slår også igennem i forholdet mellem kønnene (jf. Danmarks lave score på Hofstedes maskulinitetsindex omtalt ovenfor). Der er fortsat mange områder i det danske samfund og på arbejdsmarkedet, hvor reel ligestilling er et drømmemål.

Men gør vi status i global sammenhæng, må vi sige, at der er få steder i verden (selv inden for EU), hvor kvinder nyder så stor personlig frihed og har så mange muligheder for at begå sig på arbejdsmarkedet. Danske kvinder er efterhånden så ligestillede, at de dør af de livsstilssygdomme, som mændene i tidligere generationer har haft monopol på!

Og selvom det fortsat er ”not quite kosher” (eller ”ikke helt halal,” som det vist efterhånden hedder på nydanskernudansk) på nogle arbejdspladser, eksisterer der fædreorlov, ”far og barn-gymnastik” og mandlige arbejdstagere, der kommer til møde med gylp på reverset. Unisex-kønsrollemønstre er forvirrende for mange, og det skal man være opmærksom på ikke bare i privatsfæren, men også på arbejdspladsen i forhold til magt og rollemodeller.

4. Det skandinaviske fertilitetsregime
Onde tunger påstår, at det eneste, ud over spændende arbejdsopgaver, der kan lokke udlændinge til at tage arbejde i landet med verdens værste vejr og højeste skattetryk, er de smukke danske kvinder..
En mere seriøs variant af samme argument er fremsat af kommunikationsdirektøren for Dansk Erhverv, Carlos Villaro Lassen (pr. 1. november 2008 direktør for Feriehus-udlejernes Brancheforening), der i en kommentar i ErhvervsBladet (26. marts 2008) gik så langt, som til at pege på de – i international sammenligning – frie, stærke danske kvinder som en undervurderet del af Danmarks internationale brand.

Danske kvinder er ret eksotiske set i forhold til arbejdsmarkedet. Et højt uddannelsesniveau kombineret med gode muligheder for at få børn passet i institution skaber høj kvindelig deltagelse på arbejdsmarkedet. Det kniber fortsat med at få kvinderne ind i de højere ledelseslag, men de er generelt velrepræsenteret på arbejdsmarkedet og veluddannede set i forhold til medsøstre i mange af de lande, som danske virksomheder forsøger at tiltrække arbejdskraft fra, fx Polen, Amerika, Indien, Tyskland.
Danske kvinder er sammen med de skandinaviske medsøstre i verdensklasse, når det kommer til kombinationen høj beskæftigelse og relativt høj reproduktion i en sådan grad, at man taler om et skandinavisk fertilitetsregime.

5. Worklife balance: Familievenlige Danmark
Udenlandske arbejdstagere betragter Danmark som et meget familievenligt samfund – et sted hvor der er mulighed for at kombinere familie og arbejdsliv.

Næsten halvdelen af de udenlandske videnmedarbejdere, som kommer til Danmark, tager deres partner med, og en tredjedel har børn med: De fleste adspurgte (90%) svarer, at deres familie nyder at bo i Danmark. 75% mener, at Danmark er et godt sted at opfostre børn, og danske virksomheder opfattes i vid udstrækning som gode til at respektere medarbejdernes familieliv. Samtidig med at forholdene i Danmark tillader en balance mellem arbejds- og familieliv, står kvinderne godt på arbejdsmarkedet, når det gælder muligheden for at gøre karriere.
(The Expat Study 2006: Udenlandske videnarbejdere i Danmark.)

Selvom det kniber for danskerne, der både hører til i verdenseliten af mest stressede og lykkelige mennesker/arbejdstagere, med at få enderne til at nå sammen, synes udenlandske arbejdstagere, som har prøvet kræfter med det danske arbejdsmarked, at det danske arbejdsmarked er børne- og familievenligt.

6. Etnisk homogenitet: Leverpostejfarvet hår og ”hudfarvet hud”
Selvom debatten i de danske medier nogle gange kunne give indtryk af, at det multikulturelle samfund står lige for døren, er Danmark i alt væsentligt fortsat landet, hvor de etniske danskere bor. Kun omkring 9,1% af den danske befolkning består af udlændinge:

Figur 3: Tal og fakta. Befolkningsstatistik om udlændinge. København, juni 2008.

Udenlandske arbejdstagere af fx afrikansk, arabisk eller asiatisk afstamning skiller sig uvægerligt ud i mængden, da mange danske arbejdspladser primært er befolket af kollegaer med leverpostejfarvet hår og ”hudfarvet hud,” som den samfundskritiske nordjyde Niels Hausgaard har sunget det.

På langt de fleste arbejdspladser – i særdeleshed når man kommer uden for hovedstadsregionen – er der overvægt af kultur- og højtidskristne kollegaer med hudfarvet hud.


7. Globetrottere med landsbymentalitet?
Ifølge det seneste nationale kompetenceregnskab (2005) er danskerne ret internationale, hvis man alene ser på udenlandsrejseaktivitet og fremmedsprogskundskaber. Når det kommer til socialt samvær med personer fra andre kulturer på arbejdspladsen og i fritiden, er der dog langt mellem snapsene. Danskernes skudsmål i forhold til interkulturel kompetence i kompetenceregnskabet lader meget tilbage at ønske, idet kun 5% af befolkningen er karakteriseret ved høj interkulturel kompetence, mens hele 66% er kendetegnet ved lav interkulturel kompetence.

Danskerne kan måske karakteriseres som en samling globetrottere, der imidlertid ikke nødvendigvis åbner op eller ændrer sig i kontakten med det fremmede, men snarere rykker tættere sammen om den kendte gruppe i “landsbyen”? Eller det kan være, at forklaringen på danskernes manglende kontakt med ”fremmede” ikke er et resultat af manglende interkulturel kompetence, men snarere et udslag af, at Danmark er en meget følelsesmæssigt reserveret kultur set i international sammenligning?

8. Flåten – vort farligste dyr
Danmarks farligste dyr er .. skovflåten. Ingen piratfisk, slanger, malariamyg eller isbjørne. Vejret er uforudsigeligt og svigefuldt, men i alt væsentligt godmodigt. Danmark er trygt, rent (hygiejnisk) og sikkert:
  • Turister er glade for vores rene gader og den generelle hygiejniske standard.
  • Danskernes miniput-storbyer er nogle af de sikreste i verden.
  • Det sociale sikkerhedsnet og den internationalt berømmede flexicurity-model er klar til at hjælpe med at klinke skårene, hvis katastrofen rammer.
  • Danske beslutningstagere er nogle af verdens mest retskafne. Danmark indtager en delt førsteplads (sammen med Sverige og New Zealand) som det mindst korrupte af i alt 180 deltagende nationer i det seneste Transparency Internationals Corruption Perception Index.
At arbejde/bo i Danmark, eller gøre forretninger med danskere, er en næsten garanteret tryg og tillidsfuld oplevelse. Det perfekte sted at opfostre børn – men måske også lidt kedeligt og for trygt?

Velkommen til verdens lykkeligste land!
Mange af Danmarks yderligtgående positioner i international kultursammenligning, deler vi med vores skandinaviske broderfolk, hvorfor man ofte taler om nordisk eller skandinavisk ledelse som et ledelsesbrand helt for sig selv.
Man hører også tit vendingen ”Danmark og de lande, vi plejer at sammenligne os med,” hvilket almindeligvis omfatter norden samt evt. Holland. Hvis man regner lidt på det, er der dog små tyve millioner mennesker på kloden (inkl. Færøerne og Grønland), der uden alt for stort besvær kan glide ind på det danske arbejdsmarked. Selv inden for denne gruppe er det ikke altid let, og af en samlet befolkning på jorden på ca. 6,7 milliarder, er det under alle omstændigheder ikke meget at skrive hjem om..

Danskerne er, ifølge mange internationale undersøgelser, blandt klodens lykkeligste såvel i livet som arbejdslivet. Pointen er, at ”den danske lykke” nok ikke er nem at dele ud af til dem, der i årene fremover skal sikre, at der er hænder, hjerter og hjerner nok til at holde forretningen og velfærdsstaten gående.
Det kræver aktivt arbejde med branding og forventningsafstemning.

God arbejdslyst!