Kan mangfoldigheden blive krisens vinder?
Udsigtsløs langtidsarbejdsløshed, som vi kendte den i 70’erne og 80’erne, er nærmest forsvundet. Tilbage står et arbejdsmarked, som beviseligt udviser foretagsomhed, fleksibilitet og ansvarlighed i verdensklasse, og selv om også gode resultater altid tigger om at blive gjort endnu bedre, så er der grund til at dvæle ved succes.
Mere end 100.000 nydanske medborgere er hver dag på arbejde i Danmark. De seneste års udvikling har betydet, at vi er blandt de lande i Europa, der har oplevet den største stigning i beskæftigelsen blandt grupper, som har haft svært ved at få afgørende fodfæste på arbejdsmarkedet.
Navnet, tørklædet eller accenten diskvalificerer ikke længere, og størstedelen af det danske arbejdsmarked har sagt velkommen til de første nydanske kolleger. De barrierer af usikkerhed og berøringsangst, som var vores udfordring i slutningen af 90’erne, er for en stor del vedkommende overvundet – fordi det giver god mening og skaber god forretning i Danmark.
I den kommende tid vil vi utvivlsomt se en stigning i ledigheden. Fakta er, at vi er gået fra nogle af de mest optimistiske fremtidsvurderinger til det mest pessimistiske ditto målt blandt topledere. Spørgsmålet er nu, om den verserende lavkonjunktur vil sende mangfoldigheden og de udsatte grupper med svage kompetenceprofiler ud af arbejdsmarkedet? Man kan frygte, at virksomhederne som noget af det første vil skære i de udgifter, der i en krisetid med svigtende ordretilgang etc. kan synes mindre nødvendige som eksempelvis prioriteringen af de ”bløde” værdier. Dette kan betyde en nedprioritering af virksomhedens sociale ansvar.
Som en anden udfordring har vi i Foreningen Nydansker erfaret, at mange små og mellemstore virksomheder efterspørger viden om de muligheder for opkvalificering og de støtteordninger, som krisesituationen kalder på. Hvis man kombinerer et manglende kendskab til muligheder for støttet efteruddannelse og kvalificering af de nuværende ansatte med en beskæring af virksomhedens sociale indsats, så er det skræmmende nærliggende at forudsige, at der i den kommende tid vil være mange nydanskere blandt de ledige. Men sådan behøver det absolut ikke at gå.
Det er afgørende for den næste højkonjunktur, at vi ikke forpasser muligheden for at sende de medarbejdere, der kan frigøres fra deres job i perioder, eller ”dele” jobbet med en kollega, på efteruddannelse. Som et led i regeringens vision om livslang læring, er der til fordel for både arbejdsgiver og arbejdstager økonomisk støtte at hente til den løbende kompetenceudvikling. Støttemulighederne er mange og sigter ofte i særlig grad på kvalificering af medarbejdere med svage kompetencer.
Frem mod 2020 vil der være mangel på hænder. Hvis vi holder fast nu, efteruddanner og ikke blot afskediger med det helt korte perspektiv for øje, vil både arbejdsgivere og arbejdstagere høste gevinsten, så snart konjunkturerne vender.
