En ansat i et forsikringsselskab ved, at der foregår noget ulovligt med regnskabet, når topdirektøren lukker døren til sit kontor bag sig. Han har ved et tilfælde fanget direktøren på fersk gerning i et for direktøren uheldigt print, så direktøren ved ikke, at den ansatte kender til ulovlighederne. Hver anden medarbejder i den private sektor forventer ballade, hvis de bruger deres ret til at udtale sig offentligt om kritisable forhold. Det viser en undersøgelse fra FTF, der er hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte. Det betyder, at den ansatte i dette tilfælde formentlig ikke tør ytre sig offentligt om ulovlighederne i virksomheden – for så risikerer han måske at miste sit job? Næstformanden i DFL – Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening – der har FTF som hovedorganisation – mener, det er kritisabelt, at der ikke eksisterer en egentlig ytringsfrihed.
”Det er ikke godt nok. De ansatte ved ikke nok om, hvad de må og ikke må udtale sig om. Det kan ikke være rigtigt, at ansatte skal straffes for at bruge deres ytringsfrihed i forhold til deres job. Ofte har medarbejderne en så udtalt loyalitet overfor arbejdsgiveren, at de vælger at holde mund med deres kritik, for hvor går grænsen for, hvad de må sige?” spørger Lone Clausen, næstformand i DFL.
Hun fortæller, at de ansatte har pligt til at udtale sig, hvis der foregår noget ulovligt, men at mange ikke gør det. Lone Clausen nævner sagerne om Roskilde Bank og IT Factory, hvor ansatte burde have fortalt – enten direkte eller gennem en såkaldt whistleblower om, hvad der foregik.
”Der er ikke noget juridisk grundlag for at tie i sådan nogle situationer, men medarbejderne savner oplysninger om, hvad de kan tillade sig,” siger Lone Clausen og fremhæver, at man på den anden side gør meget ud af at oplyse medarbejderne om at udvise forsigtighed, når de ytrer sig på skrift for eksempel ved brug af sociale medier. Der har været sager fremme, hvor medarbejdere er blevet fyret, fordi de har nævnt firmaet i en negativ sammenhæng, hvor det har haft konsekvenser – selv om det har været nævnt på for eksempel en privat blog. Ifølge Lone Clausen er det formentlig derfor, at man hellere vil være på den sikre side som medarbejder – og derfor vælger at holde sin mund.
Drøft det i virksomhederne
Ifølge undersøgelsen fra FTF er det i langt højere grad de privatansatte, der frygter for konsekvenserne ved at benytte sig af deres ytringsfrihed end de offentligt ansatte. Ifølge Lone Clausen er en af årsagerne, at private virksomheder er særligt økonomisk sårbare overfor kritik, og for privatansatte kan markedsføringsloven og børslovgivningen desuden i visse situationer veje tungere rent juridisk end Grundlovens bestemmelser – hvor privatansatte jo har ytringsfrihed på linje med alle andre.
Lone Clausen anbefaler, at man tager problemstillingen op i samarbejdsudvalgene i virksomhederne.
”Det er vigtigt, at man får drøftet det i virksomhederne, og at man informerer om, hvad lovgivningen siger om, hvordan man skal håndtere ytringsfriheden, så det bliver klart for den enkelte medarbejder, hvor frit man må ytre sig om noget, som også har med ens arbejdsplads at gøre, hvem der må gøre hvad – og hvor man kan gå hen med sin mistanke.” Hun opfordrer til, at der formuleres en politik for virksomheden på området.
En tidligere FTF undersøgelse viser, at fire ud af fem arbejdspladser ikke har regler for, hvad de ansatte må udtale sig om. Kun 24 procent af virksomhederne i den private sektor har specifikke retningslinjer for, hvad de ansatte må og ikke må udtale sig om til offentligheden – og det betyder, at 76 procent fra FTF’s private sektor – især ansatte i finans- og forsikringssektoren og i it-virksomheder, ikke aner hvornår og hvordan de må udtale sig offentlig om forholdene på jobbet.
Næstformanden mener dog, at den ultimative løsning er den, hvor der kommer lovgivning ind på området via Christiansborg.
”I den finansielle sektor handler det om, at vi kan bruge Finanstilsynet som en form for whistleblower – det gør det mere legalt,” siger Lone Clausen og oplyser, at FTF arbejder på at få en lovgivning på området.
