Selvom man lever af at sælge lækkerier, der generelt er usunde og fedende, kan man godt selv blive lidt mager af at drive forretning i dagens Danmark. Det viser en brancheanalyse foretaget af Berlingske Research for Business Innovation.
Analysen, som omfatter 32 danske slikproducenter, viser blandt andet, at branchen i 2006-2010 oplevede en nedgang i omsætningen. Det skyldes naturligvis den økonomiske krise, men sandsynligvis også et mådehold blandt forbrugerne.
Berlingske Tidende skriver den 21. februar 2012, at DI Fødevarer i 2010 vurderede, at ‘nedgangen formentlig skyldes kampagner om at holde igen med slik og søde sager’. Efter et par hårde år med finanskrise og sundhedskampagner, blev der i 2011 lagt en fedtskat oveni slikproducenternes bekymringer.
Fedtskattens betydning for branchen er i skrivende stund ukendt, men sikkert er det, at den indtil videre har medført tunge administrative byrder. Category manager hos Toms, Lars Christensen, siger til Berlingske:
”Fedtskatten især har været meget administrativt tung og har bundet meget personale til opgaver, der ikke er værdiskabende.”
Afgifterne på fedt og sukker, som fortsat indføres fra politisk side, betyder desuden, at grænsehandlen i Tyskland og Sverige øges, hvilket går ud over sliksalget herhjemme. Det skriver DI Fødevarer den 22. februar 2012.
Slik skal være usundt
Fornyelse kan være en fornuftig vej ud af kriser, ligesom det giver mening at ride med på bølger i stedet for at modarbejde dem; men som slikproducent skal man tilsyneladende passe på med at blive alt for løssluppen i sin idéudvikling.
Ifølge mange forbrugere skal produkterne nemlig helst ikke udvikle sig, men smage som de altid har gjort. Desuden er det okay, at slik er usundt, for det er en del af pakken, når man skal forkæle familien fredag aften foran flimmeren.
Berlingske skriver, at ifølge COOP Danmark er der ikke meget salg i nye, sundere slikprodukter – bortset fra chokolade, som kunderne efterhånden nærmest forventer har en historie og et fairtrade-mærke. Ifølge Lars Christensen ’lægger kunderne mærke til etikken og naturligheden omkring chokoladen’.
Vingummibamsernes etik og naturlighed derimod er der ikke mange, der lægger mærke til eller bekymrer sig om. De skal se ud, som de altid har gjort, og de bliver fortæret, fordi folk kan lide dem – og ikke fordi de vil være sunde eller bidrage til, at verden bliver et bedre sted at være for mennesker såvel som for vingummibamser.
Slikmunde får medbestemmelse
Slikspisernes konservatisme fik Malaco at mærke, da de sidste år ændrede opskriften på deres lakridskonfekt, Lagerman Konfekt. Resultatet var en sundere version med naturlig farve og aroma i stedet for kunstig.
Ifølge TV2.dk den 19. december 2011 fik firmaet cirka 20 henvendelser om dagen fra forbrugere, der blandt andet anklagede dem for at have ødelagt julen. Heidi Teschemacher, som er marketing manager i LEAF Danmark, hvor Malaco hører under, siger til Berlingske Tidende som forklaring på de mange protester:
”Slik er i høj grad forbundet med hygge og traditioner. Derfor hjælper det ikke at tvinge noget ned over hovederne på forbrugerne – så skaber de bare deres egne anti-trends.”
LEAF har efter episoden med vrede lakridskonfekt-fans oprettet et brugerdrevet slikmundepanel, der involveres i udviklingen og prøvesmagningen af nye produkter – og for nyligt har Malaco og LEAF brugt Facebook i jagten på et passende navn til en ny pose blandet slik.
