MUS: Skab udvikling, eller mist de dygtigste


MUS: Skab udvikling, eller mist de dygtigste

Brug MUS til at skabe reel medarbejderudvikling, eller del midlertidigt ud af lederens egne opgaver. 1 ud af 3 føler nemlig ikke, at deres kompetencer bliver udnyttet tilstrækkeligt i deres job, viser ny undersøgelse. Det betyder, at de skifter job, hvis de ikke brænder ud af kedsomhed, siger ekspert.

Helene Bonne
Senior tekstforfatter, Jobindex


I en undersøgelse gennemført af Megafon om danskernes jobadfærd, angiver 27 procent, at de overvejer nyt job, da deres kompetencer ikke bliver udnyttet tilstrækkeligt i deres nuværende stilling.

Ann C. Schiødt har i mange år arbejdet som HR Manager i forskellige internationale virksomheder, men er nu selvstændig forandringsfacilitator. Hun mener, MUS generelt skal have et mere konkret indhold for at give tilstrækkeligt med nye udfordringer til de medarbejdere, der føler, at deres kompetencer ikke bliver udnyttet. Det kan eventuelt opnås ved at dele midlertidigt ud af lederens egne opgaver.

”Lav en liste med dine egne opgaver, og giv den til medarbejderen. Visse opgaver kan ikke uddelegeres, men så lad være med at skrive dem på. Så kan du bede medarbejderen skrive sine initialer ud for de opgaver, han eller hun vil prøve en enkelt gang eller to. Opgaverne behøver ikke at være permanente,” siger Ann.

”Det er en win-win, for dels får vi mere motiverede medarbejdere, der bruger flere evner og sider af sig selv, og derfor bliver gladere og mere effektive. Samtidig bliver lederen aflastet for opgaver, hvilket frigør tid til netop at være leder. Jeg har selv gjort det både permanent og midlertidigt,” siger Ann.

LÆS OGSÅ: Keder du dig også på jobbet?

Med bore-out mister man energi på arbejde

Bore-out er en kombination af at kede sig, mangle udfordringer og ikke være særligt interesseret i sit arbejde. Det rammer især folk med kontorarbejde, fordi de ikke kan se et fysisk resultat af deres arbejdsindsats.

”Forskellen på at være lidt utilfreds og være ramt af bore-out er, at medarbejderen mister energi ved at gå på arbejde. Det er problematisk, hvis det har stået på et stykke tid, og medarbejderen ikke føler, han eller hun bruger sine evner. Medarbejderen kan sagtens arbejde hurtigere og bedre, så for at det ikke skal blive opdaget, strækker han/hun opgaverne, får dårlig samvittighed og føler sig ineffektiv. På sigt kan det gå ud over selvtilliden,” siger Ann.

LÆS OGSÅ: Disse fem faktorer fremmer arbejdsglæden

Værdi for virksomheden

Udover at risikere at miste medarbejdere eller at medarbejderne brænder ud af kedsomhed, går danske virksomheder glip af en oplagt mulighed for vækst og udvikling.

”De fleste virksomheder vil gerne have, at medarbejderne oparbejder anciennitet på arbejdspladsen, og hvis man er en større virksomhed, kan der være en virkelig værdi i, at medarbejderne rokerer rundt mellem afdelingerne – altså hvis deres kompetencer og ønsker til arbejdsområder passer med virksomhedens behov,” siger rekrutteringsdirektør i Jobindex, Thomas Dahlgaard.

LÆS OGSÅ: Lad ikke MUS fordampe i sommervarmen

Publiceret 2016-09-01


Seneste artikler

8 tips: Sådan skriver du jobannoncen til Generation Y
Inden for en overskuelig fremtid kommer du til at skulle ansætte en yngre, en nyuddannet, en elev – en generation Y’er, altså en person, der er født efter 1990. Måden, de går til jobannoncen på, er betydeligt anderledes end ældre generationer. Læs disse 8 tips til jobannoncen, så du kan tiltrække de bedste af de unge.
Indrykket 1. juni på Virksomheder
Employer-branding
”Vi er lige nu dér med employer branding, hvor vi sikkert laver fodfejl. Og så lærer vi af dem.”
Ordene kommer fra Lars Ekman Jørgensen, HR-konsulent hos Jysk Fynske Medier – Danmarks næststørste mediekoncern med omkring 1.600 medarbejdere. I en snak med ham kom vi blandt andet ind på realiteten efter flere fusioner, forkromede strategier, ærlighed og evalueringer fra tidligere medarbejdere.
Indrykket 1. maj på Virksomheder
Outsourcing gør rekruttering effektiv
Outsourcing gør rekruttering effektiv
Specialistviden øger kvaliteten og effektiviteten på alle forretningsområder – også rekruttering, der i en tid med stor konkurrence er blevet vigtigere for enhver virksomheds succes. Derfor betaler outsourcing til en ekspert på området sig.
Indrykket 19. marts på Virksomheder
Schneider-Electric
Life is on – når Jobindex tænder for kandidatstrømmen til Schneider Electric
Et stift, globalt dækkende rekrutteringssystem gjorde det svært for Schneider-Electric at udtrykke sin grafiske identitet, så kandidaterne med det samme møder brandet. Med Jobindex kan det lade sig gøre – og desuden har annoncerne hos Jobindex forkortet time to hire.
Indrykket 1. marts på Virksomheder
elev søger elevplads Jobsites banker sociale medier, når eleverne søger elevplads
At de unge færdes hjemmevant på sociale medier og er påvirkelige fra flere kanter er et kendt faktum. Men det er også en kendsgerning, at den effektive rekruttering af elever i dag sker på jobsites – via jobannoncer – og ganske lidt på sociale medier. Dét, og meget mere om jobsøgningen, fortæller eleverne selv.
Indrykket 1. februar på Virksomheder
Annonce:
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.