Disse fem faktorer fremmer arbejdsglæden



Jobglæde er ikke en selvfølge. Og den kommer ikke blot ved at arbejde med det fagområde, du brænder for. Her får du fem bud på, hvilke konkrete ting der giver arbejdsglæde i hverdagen

Martin Ellermann
Journalist, Jobindex


Du skal være drevet af din passion. Et udsagn der dukker op igen og igen, når succesfulde mennesker forsøger at rådgive dig om emner som uddannelse, jobsøgning og karriereudvikling. Men måske er det rent faktisk et forfærdeligt råd, og det kan i værste fald lede dit arbejdsliv på nogle gevaldige afveje, før du indser, at arbejdsglæde muligvis handler om noget ganske andet.

Forfatter og professor i filosofi ved Oxford Universitet, William MacAskill, hævder, at den romantiske søgen efter det helt rigtige job er en fejlbedømmelse af, hvad dine interesser og din passion kan tilføre dit professionelle liv. Til det amerikanske medie Next Avenue siger han, at kun få har lidenskaber, der er så intense, at de kan bære de 80.000 timer, han anslår, vi bruger på arbejde gennem et helt liv.

For selvom du måske holder meget af at spille tuba eller fluefiske, er det langt fra sikkert, at din passion kan holde til 80.000 timers udfoldelse. Og ifølge MacAskill skifter vores interesser med årene.

"Hvis du kun fokuserer på, hvad du er passioneret omkring i øjeblikket, risikerer du at binde dig til projekter, som du snart finder ud af, at du ikke længere er interesseret i," forklarer han til Next Avenue.

Læs også: 'I rører IKKE vores kageordning!'.

Det gode job

William MacAskill hævder, at selve jobindholdet rent faktisk er mindre vigtigt end de mønstre og strukturer, der udgør din arbejdsdag. Han peger i den forbindelse på, at forskning viser, at fem faktorer er afgørende for din arbejdsglæde. De er:

1) Selvstændighed - det vil sige, hvor meget indflydelse du selv har på, hvordan du udfører dit job.

2) Vigtigheden af at afslutte opgaver og se resultatet af dit arbejde.

3) Variation i jobbet, så du kan bruge dine forskellige evner og talenter.

4) Feedback, så du ved, om du gør et godt stykke arbejde.

5) At gøre en positiv forskel for andre mennesker.

Orden og indsigt

Mediet The Philosophers' Mail tager diskussionen om det meningsfulde arbejdsliv en tand videre og har fem andre bud på, hvad du bør kigge efter i et drømmejob.

Den første egenskab er 'orden'. Ifølge filosofi-sitet er verden et kaotisk sted, hvor vi som mennesker finder en form for nydelse og mening i at skabe orden, rydde op og sætte ting i system. Det gælder både faggrupper som for eksempel ingeniører eller arkitekter, der arbejder med sammenhænge og strukturer i en større helhed - men også tjeneren, der dækker det perfekte bord er med til at bringe orden i en lille del af verden.

The Philosophers' Mails næste bud på, hvad der giver arbejdsglæde, er 'forståelse'. Her taler vi om den forståelse, du får, når du kender et område særligt godt. Et eksempel kunne være lægen, der ved præcis, hvad patientens symptomer betyder, så han kan sætte ind med den rigtige behandling. Det kunne også være tekstforfatteren, der via sin erfaring ved nøjagtig, hvordan ord virker på forskellige målgrupper, eller mekanikeren, der kender sin motor ud og ind.

Ifølge filosofi-sitet giver forståelse os en følelse af kontrol over de mange tilsyneladende tilfældige begivenheder, vores liv udgøres af. For selvom meget i tilværelsen er kaos, så forstår du - og har med din faglighed nøglen til - din lille del af universet.

Læs også: 'Hvad er det bedste ved danskernes job?'.

Penge og mening

Det tredje bud på vejen til arbejdsglæde er penge. Men ikke blot i den traditionelle lønmodtagerforstand. Ifølge The Philosophers' Mail er penge det tydeligste tegn på succes, og kan du som fx iværksætter omsætte en ide - som ingen troede på - til kolde kontakter, er det en bedrift. Man må derfor anerkende det at opnå et konkret og målbart succeskriterie som noget, der også giver anledning til arbejdsglæde.

Sitets fjerde aspekt er glæden ved at tjene andre. Her handler det om at hjælpe dine medmennesker på den måde, du nu kan. Om du er frisør og overgår kundens forventninger til pageklip eller pædagog, der spiller en hovedrolle i børnenes liv, så skaber det mening i dit arbejde, hvis din indsats giver mening for andre.

Den samme mening og sociale dimension finder du også i det femte punkt: Samarbejde. For på drømmejobbet er du ofte en del af et team, hvor du får lov til at samarbejde, udfordre og lære af dine kolleger. For vi er sociale væsener, og vi har brug for andre. Glæden ved at løfte i flok og sparre med menneskerne omkring os er dermed også en vigtig kilde til arbejdsglæde, og ofte er samspillet i stand til at bringe dine bedste sider frem.

Så næste gang du overvejer at søge en ny stilling, så kunne du måske prøve at gå det nye og dit nuværende job igennem for kriterierne på listen her. Du kan selvfølgelig også altid lade din passion råde og se, hvor den bærer dig hen.

Publiceret 2017-08-23


Seneste artikler

5 videnskabelige tips til mere arbejdsglæde
5 videnskabelige tips til mere arbejdsglæde
Mere jobglæde er ikke umuligt at opnå, ifølge en artikel fra TIME Magazine af Nataly Kogan. Hun har samlet 5 videnskabelige tips til at få mere arbejdsglæde. Se dem her.


Indrykket 15. oktober på Forside
sen aften med kollega
3 store virksomheder med høj score på kultur og muligheder
Kulturen, relationerne, måden at være på arbejde på – og mulighederne for at udvikle sig selv med opgaverne – er i særlig høj kurs, når medarbejdere mærker jobglæden. Og ønsket om at blive på en bestemt arbejdsplads, frem for at søge videre.
Indrykket 8. oktober på Forside
4 virksomheder på tværs af landet, hvor medarbejderne mærker tillid
En sund jobglæde på en arbejdsplads handler naturligvis om flere faktorer. Men en helt essentiel del af den gode jobglæde er tillid. Uden tilliden fra ledelsen til medarbejderne, mellem kollegerne og fra medarbejderne til ledelsen er fundamentet for trivsel allerede krakeleret.
Indrykket 1. oktober på Forside
De mest almindelige spørgsmål
De mest almindelige spørgsmål til jobsamtalen
En glimrende måde at forberede sig mentalt til jobsamtalen på er at gennemtænke nogle af de spørgsmål, du kan blive udsat for. Vi har udvalgt dem, vi vurderer er de mest relevante. Ved at forberede dig på disse spørgsmål står du bedre til jobsamtalen.
Indrykket 1. oktober på Øvrige stillinger
forsideU37
Rutineopgaver og travlhed dræner din arbejdsglæde
Ensformigt arbejde kan være surt. Og har du ovenikøbet travlt, bør du måske overveje at søge nyt job.
Indrykket 24. september på Forside
Annonce:
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.