”Vi kan godt se, at når vores medlemmer arbejder til ni eller ti om aftenen, så er det svært at imødekomme et ønske om børnepasning. Men at børnepasningen følger de generelle samfundstendenser, og imødekommer et behov om øget fleksibilitet, det så vi gerne.”
Sådan siger Jørgen Hoppe, formand for HK HANDEL, som respons på en ny stikprøveundersøgelse foretaget af HK HANDEL. Den viser nemlig, at hver tredje ansatte inden for handelsområdet, som har behov for børnepasning, oplever problemer med at få passet deres børn.
Resultatet er i tråd med en undersøgelse, som Projekt Børnepasning offentliggjorde den 30. august 2010. Den viser, at de almindelige åbningstider i bedste fald er uændrede fra året før – i nogle tilfælde går det ned af bakke.
Jørgen Hoppe stillede sig på det tidspunkt kritisk over for, at åbningstiderne i daginstitutionerne – og de mange lukkedage – er med til at bremse den udvikling mod et stadigt mere fleksibelt arbejdsmarked, som arbejdsmarkedets parter har kæmpet for i årtier. I en artikel på Dansk Erhvers hjemmeside, udtalte han den 30. august 2011:
”Samfundet beder jo om, at medarbejderne er mere og mere fleksible. Ændringerne i lukkeloven vil forstærke udviklingen yderligere hen imod et samfund, hvor vi arbejder på alle mulige og umulige tider af døgnet og ugen. Daginstitutionerne er derfor også nødt til at afspejle denne udvikling.”
Skal ungerne hentes kl. 20 hver aften?
I samme artikel fortalte Jørgen Hoppe, at HK HANDEL og Dansk Erhverv havde aftalt at mødes med kommunerne for at finde en løsning på problemet. Jørgen Hoppe fortæller om mødet med KL, at kommunerne gør en stor indsats for at tilbyde en udvidet børnepasning til ansatte i for eksempel butiks- og restaurationsbranchen – men at tilbuddene ofte ikke tiltrækker de familier, der står med problemet:
”Problemet er, at hvis man for eksempel i hver kommune har én børneinstitution med ekstra lang åbningstid, vil det medføre lang transport for nogle. I øvrigt kan det være mindre attraktivt, at alle børnenes forældre har samme baggrund, eller at den institution, der holder længe åbent, ikke har den ønskede pædagogiske linie eller økologiske madordning. Derfor vil der ofte, i sidste ende, ikke være søgning nok på den type institutioner.”
Hanne Lumholt, kontorchef i KL, nikker genkendende til, at selvom kommunerne prøver at imødekomme forældrenes behov, så vil løsningerne sjældent være tilfredsstillende for alle. Der er en række indbyggede dilemmaer i forhold til at have både et fleksibelt arbejdsliv og et velfungerende familieliv:
”Vores billede er, at kommunerne gør, hvad de kan for at tilbyde pasning til alle; men når de for eksempel tilvejebringer weekendpasning og lange åbningstider, så sker der ofte det, at forældrene holder igen med at bruge tilbuddet – måske fordi de så alligevel synes, det er synd for børnene, når de afleverer kl. seks om morgenen, og der ikke er andre børn i børnehaven endnu. Eller når de bliver hentet sent om aftenen og skal i seng, så snart de kommer hjem. Det er smart i planlægningsfasen, men i praksis er det måske ikke lykken for familielivet.”
Et andet dilemma i debatten om udvidede åbningstider er, at hvis der for eksempel er en institution, der holder åbent fra kl. 6 til kl. 20 hver aften, så er det de færreste familier, der vil benytte sig af tilbuddet på daglig basis. Stuerne vil ofte stå tomme, og det vil være uforholdsmæssigt dyrt. Ifølge Hanne Lumholt er der ikke nogen nem løsning på pasningsproblemet; men hun opfordrer til, at man får en god dialog i gang kommuner og forældre imellem. De fleste forældre vil naturligvis være interesserede i, at daginstitutionerne for eksempel har længe åbent; men kommunerne kan ikke tilbyde lange åbningstider, hvis tilbuddet ikke benyttes i praksis.
Det er derfor vigtigt, at forældrene giver udtryk for det reelle behov, de har for pasning, og har overvejet, om de rent faktisk vil gøre brug af kommunens tilbud om fleksible pasningsordninger.
