Employer branding

Derfor har din virk­som­hed brug for en employer branding-strategi

De fleste virksomheder ville aldrig drømme om at drive deres forretning uden en klar forretningsstrategi eller en gennemtænkt brandstrategi. I kender helt sikkert også jeres virksomhedsstrategi. Men hvad med jeres employer branding-strategi?

De fleste virksomheder ville aldrig drømme om at drive deres forretning uden en klar forretningsstrategi eller en gennemtænkt brandstrategi. I kender helt sikkert også jeres virksomhedsstrategi. Men hvad med jeres employer branding-strategi? Hos Jobindex oplever vi ofte, at mange virksomheder stadig arbejder med tiltrækning af medarbejdere som enkeltstående rekrutteringer frem for en langsigtet strategisk indsats.

Det kan være en dyr fejl.

For i en tid, hvor kompetencer er et af de vigtigste konkurrenceparametre, er det ikke produkter, teknologier eller processer alene, der driver væksten. Det er mennesker.

Det er de rette mennesker, der skaber vækst

Jeres virksomheds ambitioner bliver kun til virkelighed, hvis I har de rette medarbejdere til at føre dem ud i livet. Uanset om målet er vækst, innovation eller digital transformation, afhænger succes af evnen til at tiltrække, udvikle og tilknytte de mennesker, der skal skabe resultaterne.

Netop derfor bør employer branding ikke ses som en aktivitet, der ligger ved siden af forretningen. Employer branding bør i stedet være tæt koblet til jeres virksomheds overordnede strategi.

For spørgsmålet er ikke blot, hvilke kompetencer I som virksomhed har brug for i dag. Spørgsmålet er, hvilke kompetencer der bliver afgørende for at nå jeres virksomhedsmål de næste tre til fem år.

En employer branding-strategi skaber retning

En employer branding-strategi skaber en fælles retning for, hvordan I positionerer jer som arbejdsplads, og den binder jeres rekrutteringer sammen i et fælles format. Helt konkret hjælper den med at definere:

  • hvilke talenter jeres virksomhed ønsker at tiltrække
  • hvilke kompetencer der bliver afgørende i fremtiden
  • hvordan jeres virksomhed differentierer sig fra konkurrenterne
  • hvilke budskaber der skal kommunikeres til kandidater og hvor
  • hvordan indsatsen understøtter virksomhedens overordnede mål

En stærk EVP gør forskellen

Kernen i enhver employer branding-strategi er jeres virksomheds EVP (Employee Value Proposition).

En stærk EVP gør det tydeligt, hvorfor netop de kandidater, I har brug for i fremtiden, skal vælge jer frem for konkurrenterne. Derfor handler en EVP ikke om flotte formuleringer, men om at identificere de styrker, der faktisk gør jer attraktive som arbejdsplads.

En tydelig og troværdig EVP gør det lettere at tiltrække de kandidater, der matcher virksomhedens kultur, værdier og ambitioner. Resultatet er bedre rekrutteringer, højere medarbejderengagement og større sandsynlighed for tilknytning.

Sådan arbejder Employer Branding Bureauet: Strategien skal bygge på indsigt

Det er netop her, vi ser den største udfordring. Mange starter med kampagner og budskaber, før de har forstået virksomhedens udgangspunkt. Effektiv employer branding starter ikke med kampagner. Det starter med analyse.

For at skabe en stærk position som arbejdsgiver skal I som virksomhed forstå:

  • hvad medarbejderne værdsætter ved jer som arbejdsplads
  • hvordan virksomheden bliver opfattet af kandidater
  • hvilke forventninger jeres målgrupper har
  • hvordan konkurrenterne positionerer sig
  • hvilke styrker der adskiller jer fra markedet

Først når I forstår jeres egen position og markedets dynamikker, kan I udvikle en strategi, der skaber reel differentiering.

I Employer Branding Bureauet arbejder vi derfor med analyser som grundpillen for arbejdet med EVP og employer branding-strategi.

Vi gennemfører både eksterne kendskabsanalyser, ser på medarbejderundersøgelser og udfører kvalitative interviews for at forstå virksomhedens position, kultur og særlige styrker som arbejdsplads og dermed kortlægge virksomhedens DNA gennem de medarbejdere, der lever den.

Hele tiden arbejder vi med virksomhedens overordnede strategi for øje, og først når datagrundlaget er på plads, kan en employer branding-strategi tage form.

Employer branding er langsigtet brandopbygning

Når virksomheder investerer i deres kundebrand, gør de det med forståelsen af, en stærk position bygges over tid. Den samme logik gælder for jeres employer branding.

Det handler om at skabe en stærk position i kandidaternes bevidsthed, så I bliver et naturligt valg, når de rette kompetencer skal tiltrækkes. De virksomheder, der lykkes bedst med at tiltrække de rette talenter, arbejder strategisk og langsigtet med deres employer brand.

Det betyder, at hvis I ikke investerer i at opbygge jeres position som arbejdsgiver, så risikerer I, at jeres konkurrenter er godt i gang med det. Og over tid vil det være dem, der løber med de bedste kandidater.

Så spørgsmålet er derfor ikke, om I som virksomhed har råd til at arbejde strategisk med employer branding.

Spørgsmålet er, om I har råd til at lade være.

Er I blevet nysgerrige på employer branding-strategi?

Er I i tvivl om, hvor stærkt jeres employer brand står i dag? Så tag fat i os til en uforpligtende dialog om jeres position, målgrupper og fremtidige talentbehov.

Kontakt:

Lead Consultant Mette Rung, på 3832 3379 eller mely@jobindex.dk

Eller

Employer Branding Konsulent & Projektleder, Ida Bodnia Bathily, 7245 9693 eller ibod@jobindex.dk

Læs også