Jobglæde

Virk­som­hed­s­e­jer: Min arrogance stod i vejen for jobglæden

Det krævede en langtidssygemelding og en grædende medarbejder, før Lars Nielsen indså, at han havde glemt at lytte til medarbejderne. Mange virksomheder har blinde vinkler i deres syn på arbejdsglæde, siger ledelsesrådgiver.

Smagen af blod, en flimren for øjnene.

Det kom som et fysisk chok for tandlæge og klinikejer Lars Nielsen, da hans mest betroede medarbejder, klinikassistenten Trine, meldte sig syg med symptomer på stress.

”Trine er den perfekte medarbejder. Hårdtarbejdende, loyal, dygtig, entusiastisk. Vi har altid støttet hinanden. Så da hun blev sygemeldt, kunne det ikke bortforklares. Det var tydeligt, at jeg havde svigtet hende,” siger 49-årige Lars Nielsen.

Trine og andre medarbejdere på klinikken havde igennem en længere periode forsøgt at fortælle Lars Nielsen, at der var problemer med trivslen på arbejdspladsen. Det var gradvist blevet værre og værre. Men han havde ikke forstået deres signaler.

”Der blev hvisket i krogene, og der kom en stigende utryghed blandt medarbejderne. Men jeg hørte det ikke. Jeg troede, jeg havde styr på det hele,” siger klinikejeren.

Lars Nielsen er et eksempel på, hvordan en velmenende leder i en fornuftig forretning alligevel kan glemme at tænke på medarbejderens jobglæde – med store problemer til følge.

”Jeg oplever, at alle virksomheder mener, de tager medarbejdernes jobglæde alvorligt. Men alle mener også, at man skal betale sine regninger til tiden, ligesom alle bankfolk mener, at man ikke bør lave hvidvask for gangstere i Østeuropa – og alligevel ser vi jo, at det går galt,” siger Christian Ørsted, der er ledelsesrådgiver og forfatter til bestselleren Livsfarlig Ledelse, som er udkommet i foreløbigt 17 oplag.

For eksempel oplever hver anden privatansatte HK’er, at deres chef er dårlig eller helt ude af stand til at forebygge stress blandt medarbejderne. Det viser en spørgeundersøgelse, som Epinion har foretaget for HK blandt 2000 medlemmer.

”Det er generelt sådan, at de fleste virksomheder overvurderer, hvor høj arbejdsglæden er blandt medarbejderne. Og hvis den er lav, bliver den ofte tilskrevet ting, som er uden for ledelsens ansvar,” siger Christian Ørsted.

”For eksempel bliver en langtidssygemelding ikke set som noget, der har med ledelsen af virksomheden at gøre – man tænker måske, at det må være medarbejdernes problemer derhjemme, som spiller ind.”

Arrogance spændte ben for jobglæden

For Lars Nielsen begyndte det at gå galt, da han som klinikejer og daglig leder selv fik det dårligt på jobbet. Virksomheden voksede, og Lars Nielsen blev langsomt chef for stadigt flere ansatte. Alligevel beholdt han sideløbende sine opgaver som tandlæge, og det voksede ham over hovedet.

”Jeg kunne godt fornemme, at trivslen blandt medarbejderne blev værre, men samtidig oplevede jeg selv så meget ubalance i mit liv, at jeg var helt nede og bide i græsset med en seriøs omgang stress. Det nåede dertil, at jeg ikke kunne tale klart. Jeg kunne ikke læse, hvad der stod på skærmen. Jeg kunne ikke mærke mine arme,” siger Lars Nielsen.

Han fortalte sine medarbejdere, at han var syg og blev nødt til at blive hjemme på ubestemt tid hen over sommeren. Da han et par måneder senere kom tilbage, havde han lagt en slagplan for, hvordan det hele skulle blive bedre.

”Jeg dedikerede mig 100 procent til ledelsesopgaven og kom tilbage til medarbejderne og lovede dem guld og grønne skov. Jeg flyttede os til større lokaler og indrettede det, så det signalerede åbenhed og ro. Jeg tænkte, at det skulle nok løse det hele,” siger Lars Nielsen, der imidlertid ikke fik løst problemerne.

”Det var i virkeligheden udtryk for en stor arrogance fra min side. Jeg havde en så klar idé om, hvor jeg ville hen som virksomhedsleder, at jeg ikke formåede at lytte til mine medarbejdere – også fordi jeg stadig selv var syg,” siger Lars Nielsen.

Det er en almindelig fejl, at virksomheder håndterer jobglæden forkert til trods for god vilje, forklarer Christian Ørsted.

”Man vil gerne have et godt arbejdsmiljø. Men man tror samtidig, at når medarbejderne brokker sig over det åbne kontormiljø, så er det dem, der er problemet. I virkeligheden forsøger medarbejderne at sige noget om arbejdsmiljøet – og det skal man være klar til at lytte til som topledelse,” siger Christian Ørsted.

Trivsel kommer ved at lytte til medarbejderne

Vendepunktet for Lars Nielsens firma kom, da han en dag talte med en af sine ansatte om Trines sygemelding.

”Hun begyndte at græde, fordi det var så forfærdeligt, at sådan noget overhovedet kunne ske. Det var nok der, jeg erkendte, at stress og trivsel ikke er noget, der er isoleret til de enkelte medarbejdere og ledere. Det påvirker hele arbejdspladsen,” siger Lars Nielsen.

I dag sætter Lars Nielsen mange ressourcer af til at fremme trivslen i virksomheden: efteruddannelse, fælles kurser og trivselsmålinger. Men det vigtigste er, at han har lært at lytte.

”Jeg har først og fremmest lært, at det er forfejlet, hvis man som arbejdsgiver altid kun har virksomhedens behov for øje. Man er nødt til at lytte åbent til medarbejdernes bekymringer og tage dem alvorligt,” siger Lars Nielsen.

Det er netop evnen og villigheden til at tage fat i problemerne på en klar måde, der kendetegner den gode ledelse, siger ledelsesrådgiver Christian Ørsted.

”De store problemer er ikke på de arbejdspladser, som ofte bliver hængt ud for at have en hård tone. For fordelen ved det er, at man ved, hvor man har hinanden, fordi tingene bliver sagt ligeud,” siger Christian Ørsted.

Han køber derfor ikke den almindelige forestilling om, at det især er brancher som kokkefaget, stilladsarbejde og reklamebranchen, hvor arbejdsglæden ikke bliver taget alvorligt, siger han.

”Den værste ledelse findes på de arbejdspladser, hvor man går og putter med tingene. Selvfølgelig skal man ikke råbe ad hinanden, men det er endnu mere stressende med de søde, rare ledere, der coachende ’hører hvad du siger’, og gør alt på arbejdspladsen til følelsesmæssige problemer – i stedet for at sætte ind og være med til at løse det, der gør det muligt for os at lykkes med vores arbejde.”

Læs også