Mange kontoransatte tilbringer langt størstedelen af deres tid foran computerskærmen, hvor de eneste bevægelser stammer fra fingrene, der klaprer løs på tastaturet. De mange arbejdsopgaver kan slide på energiniveauet, og hjertet kan hamre derudaf på grund af stress. Et nyt videnskabeligt forskningsprojekt blandt 600 kontorfolk viser ifølge Djøfbladet, at de medarbejdere der er fysisk aktive, når de har fri – eller hvis de kan være det i arbejdstiden – har mere energi og føler sig mindre stressede end de kolleger, der ikke er fysisk aktive. Resultaterne er de første fra et projekt, der er i gang netop nu, og som bliver gennemført af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Norges Idrettshøjskole.
Ifølge resultaterne er det faktisk lige meget, om man motionerer lidt eller meget for at få en effekt, men skal man virkelig mærke en forskel, kræver det noget mere motion.
Forskningsprojektet viser også, at de medarbejdere, der er mindst aktive på deres arbejdsplads, også er dem, der beskriver deres arbejdsmiljø som dårligere, end dem, der er mere aktive.
”Hvis de mangler energi og føler sig stressede, kan det jo godt være, at de ser lidt sortere på tilværelsen. Men det kan da også godt være, at netop de medarbejdere rent faktisk har et større arbejdspres end de øvrige medarbejdere og derfor ikke orker fysisk arbejde, når de kommer hjem,” siger Åse Marie Hansen, der er seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø – til Djøfbladet.
Stress skal håndteres rigtigt
Fysisk aktivitet er altså en af vejene til at mindske stresse hos kontorfolk, men der er også andre muligheder, som bliver anbefalet generelt til folk, der er stressede.
Videncenter for Arbejdsmiljø har udgivet ”Fakta og myter om stress”, hvor man blandt andet kan læse om, hvordan man tackler stress. Her kan man læse, at man mange steder kan finde talemåden; ”Det er ikke, hvordan man har det, men hvordan man ta’r det.”
”Meningen med denne talemåde er at få os til at rette opmærksomheden mod den måde, vi tackler stress og stressbelastninger i vores liv. Tankegangen bagved er den meget rigtige, at der altid vil være stressorer i menneskers liv. Det er derfor mere formålstjenligt at ruste folk til at tackle stressorerne fornuftigt end at tro på, at stressorerne vil forsvinde,” lyder det blandt andet.
De nævnte ”stressorer” er dem, der øger risikoen for stress hos dem, der bliver udsat for dem – og stressorer kan blandt andet være, hvis man har en lav indflydelse på sit arbejde, hvis man ikke synes, der er nogen mening med ens job eller hvis der er enten for høje eller for lave krav til en.
I forhold til vigtigheden af, hvordan man tackler stressen, kan man benytte sig af den såkaldte ”coping”. Ifølge Videncenter for Arbejdsmiljø bliver det hævdet, at cirka 80 procent af al stress kunne fjernes, hvis vi lærer at cope ordentligt – andre igen mener, at det kun er 20 procent, det drejer sig om – men metoden er måske værd at afprøve.
Er det vigtigt?
De to vigtigste hovedspørgsmål i forhold til coping er: Er det vigtigt? Og: Kan du lave om på det?
”Hvis tingene er vigtige, og de kan laves om, så har vi en situation, hvor der bør handles. Her gælder det om at ændre ved stressorerne eller eventuelt om helt at afskaffe dem. Hvis tingene er vigtige, men der ikke er noget at gøre ved dem, så gælder det om at acceptere sin situation og lære at leve med den på den bedst mulige måde,” lyder det fra videncentret.
Hvis tingene derimod ikke er vigtige, og der kan gøres noget, så kan det være en god idé at prøve at få dem ændret, men man kan også affinde sig med dem og ”tage dem som en oplevelse”. Hvis tingene ikke er vigtige, og der ikke kan gøres noget ved dem, så kan det være en god idé bare at sige; pyt med det.
Så find løbeskoene frem eller tag cyklen på arbejde, hvis du vil ændre din nuværende stress- og energisituation. Hvis du vil have yderligere råd om stress, kan du desuden læse mere på Videncenter for Arbejdsmiljøs hjemmeside: http://www.arbejdsmiljoviden.dk/Aktuelt/Temaer/stress-tema/fakta_og_myter.aspx.
