ArbejdsmarkedetJobannoncen

Flere danskere un­der­sø­ger job­mu­lig­he­der­ne

Det er nu, danske virksomheder skal være vakse. For lige nu overvejer mange danskere et jobskifte, og en god jobannonce kan gøre forskellen, viser en ny undersøgelse.

Danskere undersøger jævnligt mulighederne for et nyt job. Det viser tal fra Danske Mediers undersøgelse om danskernes adfærd i forbindelse med jobsøgningen. Faktisk er det nu hver 4. dansker, der jævnligt undersøger sine jobmuligheder mod hver 5. sidste år.

Jobannoncen er afgørende

I en tid, hvor arbejdsmarkedet er i vækst, og hver 4. dansker undersøger jævnligt sine jobmuligheder, er det et signal til de danske virksomheder om at gøre mere ud af jobannoncen. 63 % af deltagerne i undersøgelsen svarer nemlig samtidig, at de ville søge en attraktiv stilling, hvis de så den i fx en jobannonce.

At jobannoncen er vigtig for at gøre jobbet attraktivt, opdagede Kristian Hartwig-Nolan, HR Manager i Hunkemöller. Hunkemöller havde selv skrevet en jobannonce til stillingen som Junior HR-generalist, men lingerivirksomheden fik ikke de ansøgere, de håbede på. Kristian fik Jobindex til at skrive jobannoncen, og det reagerede ansøgerne positivt på.

”Vi fik en rigtig godt skrevet jobannonce. Den både formidlede og solgte stillingen. En del kandidater har endda tilkendegivet, at det var stillingsopslagets form og indhold, de faldt for,” siger Kristian.

Befri jobannoncen fra flosklerne

I Jobindex undersøger vi jævnligt, hvad jobsøgerne synes, en god jobannonce er. Den seneste undersøgelse, gennemført i september 2015, viser, at kandidaterne vil have en jobannonce, der er:

  • Troværdig
  • Beskrivende og informativ
  • Overskuelig
  • Konkret og uden floskler

Så undgå de sædvanlige klicheer i annoncen. Bring konkrete eksempler på fx arbejdsområder eller opgaver frem i jobannoncen. For når du ved, hvad ansøgerne hader og elsker i jobannoncen, kan du skrive knivskarpe jobannoncer, der er så motiverende, at ansøgerne ikke kan lade være med at søge din ledige stilling.