JobannoncenRekruttering

CV-match sparker liv i din jo­ban­non­ce

Din jobannonce har ligget online i månedsvis og kun genereret få gode ansøgninger. Hvad gør du? Med en Profilannonce med CV-match kan du fange de dygtige kandidater, der sidder i job i dag – og som måske ikke kigger på jobannoncer hver eller hver anden dag.

Claus Tandrup er rekrutteringskonsulent hos Jobindex, og han har stor erfaring i at skabe de helt rigtige forbindelser mellem kandidater og drømmejob. Claus ser en stigende tendens til, at offentlige virksomheder vælger CV-match, når de skal finde den rette medarbejder til en stilling.

”Man kan bestemt se, at opsvinget er her. Det er det første år, hvor CV-match på offentlige kunder er steget så markant. Det hænger nok sammen med, at de offentlige virksomheder er blevet mere opmærksomme på, at de konkurrerer med private virksomheder om de samme kandidater,” forklarer han.

Claus uddyber, at virksomhederne har brug for hjælp til at finde flere kandidater, end dem jobannoncen genererer. Og mange har indset, at der skal noget mere eksponering til.

Det lille skub, der gør forskellen

Med et CV-match kan man ramme nogle af de kandidater, der sidder i gode job i dag, og som er svære at flytte. De er passivt jobsøgende, der måske har en jobagent til at holde dem orienterede om jobmarkedet.

Claus kontakter oftest kandidater via mail, men han ringer også ud på vegne af virksomheder, og tager en personlig dialog i særlige tilfælde.

”Ved at kontakte kandidater med et CV-match rammer vi nogle kandidater, der ikke er aktivt jobsøgende. Og det giver dem ofte lige det ekstra skub, de havde brug for. Den respons vi får er typisk ’tak den havde jeg ikke selv set’ eller ’er jeg kvalificeret til stillingen, så vil jeg da søge den,” siger han.

Fremhæv fordelene i det offentlige

Det kan være svært at rykke kandidater fra det private over i den offentlige sektor, men det har vist sig, at de dygtige kandidater er åbne overfor henvendelser på deres CV.

”Det, vi kan se, er, at når man skal have fat i specialister eller tunge kandidater, så kan den bedste kandidat være ansat både i det offentlige eller det private. Vi har oplevet, at de privatansatte er tilbøjelige til at springe de offentlige stillinger over. Derfor har vi erfaret, at det er vigtigt at fremhæve jobindholdet, og de mange fordele ved de store offentlige virksomheder. Og så gør vi dem opmærksomme på, at de rent faktisk har de kompetencer, der bliver efterspurgt i det offentlige,” slutter han.

Du kan læse mere om cv-match her.