GEA har brugt FoodTech til rekruttering


GEA har brugt FoodTech til rekruttering

GEA, som var blandt de 284 udstillere på FoodTech 2014 fra 28.-30. oktober i MCH Messecenter Herning, har udnyttet messens netværksmuligheder fuldt ud. De har bl.a. medvirket i Karrieredag og bidraget med en case til FoodTech Challenge - sponsored by Damstahl. Og så har de brugt messen til at skaffe nye medarbejdere til virksomheden.

Vi har brug for at sikre rekrutteringsgrundlaget, så vi kan få den fornødne tilgang af nye medarbejdere, hvis vi skal klare os i den internationale konkurrence. Derfor bruger vi også FoodTech som grundlag for rekruttering af nye medarbejdere, fortæller Ulrik Lund Jakobsen, Business Unit Director, GEA Process Engineering A/S.

For GEA er FoodTech derfor heller ikke bare en fagmesse.

"Vores deltagelse rækker langt videre end blot at have en stand på messen. Vi har været arrangør af et seminar om hygiejne, vi har medvirket i messens Karrieredag, hvor der kommer studerende, og ikke mindst er vi en af de fem virksomheder, der har stillet en udfordring i forbindelse med FoodTech Challenge," siger Ulrik Lund Jakobsen.

"Specielt har det været meget spændende for os at være med i FoodTech Challenge, hvor en gruppe på fem studerende på messens første dag fik stillet en opgave, som de skulle løse i løbet af tre dage. Det er et koncept, som kan bruges i mange andre sammenhænge, men som virksomhed skal man blot være klar over, at det også kræver en del ressourcer," fortsætter Ulrik Lund Jakobsen.

Han peger specielt på, at det har været en udfordring for medarbejderne at formulere en opgave, som man gerne vil have løst med de udfordringer og begrænsninger, der ligger i det, når den skal løses på så kort tid.

Men samarbejdet stopper ikke, selvom FoodTech Challenge er slut.

"Jeg ved, at nogle af de studerende har lavet aftaler med vores medarbejdere om at kigge nærmere på, hvor vi kan bruge deres kompetencer," siger Ulrik Lund Jakobsen.

Billedet ovenfor viser fem studerende fra hhv. Aarhus Universitet og Københavns Universitet, der under FoodTech Challenge arbejdede med casen fra GEA, som lød på ”Cross flow filtration technology to support key challenges within the dairy industry”. Fotograf: Tony Brøchner

Publiceret 2014-12-01




Læs også

1 til 24 af 81 resultater.
1 til 24 af 81 resultater.
Annonce:
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.