Du skal gerne blive skræmt af et godt jobopslag



Rigtig gode, velformulerede og nøje gennemtænkte jobopslag er med til at begrænse antallet af ansøgninger i kommunikationsbranchen.

Ulla Oppermann Blankholm
Blankholm Kommunikation


Flosklerne florerer frit, og tankerne bag ordene er ikke tænkt til ende: Jobopslagene inden for kommunikationsbranchen er ifølge en artikel på Kommunikationen.dk alt for dårlige, hvilket kan koste virksomhederne dyrt. Det kan betyde, at de ikke får nok ansøgere til et job, eller at de får hyret den helt forkerte person til jobbet.

Tue Holmberg, der er cand.comm. og ejer Holmberg.inc, mener, at risikoen for fejlrekruttering bliver mindre, hvis man får skrevet en god jobannonce, hvor man får kommunikeret ud, hvad det er for arbejdsopgaver, man helt præcist vil have løst – og hvilke formelle kompetencer der kræves. Ved at svare på de spørgsmål, så det står klart i jobannoncen, vil man ifølge ham få ryddet ud i de forkerte ansøgere.

”En god jobannonce skal på den ene side tiltrække de rigtige mennesker og på den anden side skræmme de forkerte væk. For det er både dyrt og frustrerende at sidde og læse ansøgninger, der ikke er relevante for jobbet. Så jobannoncen skal også vise, hvem der IKKE skal søge,” siger Tue Holmberg på Kommunikationen.dk, hvor Susanne Hegelund – fra Hegelund og Mose – supplerer:

”Det er bedre at lave en skarp formulering, så man får 10 kvalificerede ansøgere, man bare siger ”wauw” til, end at få en masse ansøgninger fra folk, der slet ikke er relevante. Det kan altså være noget af en udfordring at lave en kvalificeret gennemgang af 100 ansøgninger, og det er spild af både ansøgernes og jeres (virksomhedernes, red.) tid.”

Nogle virksomheder får for få ansøgninger

Vi har tidligere, tilbage i 2013, her på Jobindex.dk i artiklen "lad dig ikke skræmme af virksomhedens krav" beskrevet, at du som jobsøgende skal lade være med at blive skræmt af jobopslagenes mange krav – formentlig uanset hvor velformulerede de er.

”I en tid med massiv ledighed er der paradoksalt nok mange virksomheder, der ikke får ansøgninger nok til ledige stillinger. Ifølge Djøf-konsulent Michael Gravenhorst Grimms Blog på djoef.dk er der mange virksomheder, der får færre end 20 ansøgere til deres opslåede stillinger,” lyder det i artiklen, hvor chefkonsulent i IAK’s konsulenthus Komplement, Lene Billingsø Dons, også kan nikke genkendende til det lidt paradoksale problem:

”Vi taler med en del virksomheder, der ikke kan forstå, at de ikke får nok ansøgninger. De tænker, hvor er alle de ledige?,” siger Lene Billingsø Dons og forklarer, at mange ansøgere tager virksomhedernes krav alt for bogstaveligt:

”Kravene i stillingsopslaget skal opfattes som en ønskeseddel frem for ultimative krav. Selv om du ikke kan opfylde alle virksomhedens ønsker, kan det jo være, at de andre ansøgere i feltet har endnu mindre at byde på, eller at de kompetencer, du mangler, ikke er altafgørende.”

Publiceret 2016-10-01


Seneste artikler

Bor du i en journalistghetto?
Bor du i en journalistghetto?
Næsten 39 procent af alle Dansk Journalistforbunds medlemmer bor i Københavns Kommune. Hvad med dig? Bor du i en journalistghetto?
Indrykket 1. december på Salg og kommunikation
Dropper direktørpost for at hellige sig sin faglighed
Efter 12 år som direktør var det tid til et jobskifte for cand.comm., Allan J. Christensen, der nu er ved at finde tilbage til sine faglige rødder.
Indrykket 1. november på Salg og kommunikation
Hver femte leder i salg og marketing er under 30 år
Salg- og marketingafdelingerne er i høj grad præget af unge ledere – hver femte leder er under 30 år. En af dem er Cecilie Tøfting, der blev leder som 26-årig.
Indrykket 1. september på Salg og kommunikation
Fra opsagt til selvstændig
Fra opsagt til selvstændig
Søren Jessen vendte en opsigelse til realiseringen af en gammel drøm. Han har købt sin tidligere arbejdsgiveres gamle printere og skal starte som selvstændig indenfor grafisk produktion. Første kunde i ordrebogen er virksomheden, der opsagde ham.
Indrykket 1. august på Salg og kommunikation
Markant forskel på mandlige og kvindelige freelanceres indkomst
Hvis du er mand og freelancejournalist, så tjener du i gennemsnit markant mere om året, end hvis du er kvinde og freelancejournalist.
Indrykket 1. juli på Salg og kommunikation
Annonce:
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.