Employer branding Rekruttering

Et stærkt employer brand tager sam­funds­ansvar – gør jeres?

Et godt job er ikke kun interessant og vellønnet. For mange skal det også være meningsfuldt. Hvis din virksomhedskommunikation tør være ambitiøs omkring, hvordan I er med til at forbedre samfundet, kan du skabe en følelsesmæssig forbindelse mellem dit (employer) brand og dine kandidater. Og det kan gøre hele forskellen for rekrutteringen.

At ville snakke employer branding og CSR på én gang kan måske lyde som mudret kommunikation, der blander æbler og pærer. Men hvis du læser videre, bliver du klogere på, hvordan de to kommunikationsdiscipliner kan styrke hinanden gensidigt.

Tag ansvar for kloden og værn om dit brand

Den grønne omstilling kræver handling fra de danske virksomheder i alle størrelser. Og det gør forbrugerne – og navnlig generation Z – også. For de har aldrig været mere bevidste om det klimamæssige og etiske aftryk af deres køb.

For at forblive relevante må alle ambitiøse virksomheder derfor, ifølge Nicoline Olesen, konsulent ved forandringsbureauet Märk, definere den positive forskel, deres kerneforretning gør for samfundet. Denne samfundsambition kan så blive den ledestjerne, der skal styrke konkurrencekraften.

Selvom den grønne agenda med rette fylder meget, behøver samfundsambitionen ikke (kun) at handle om at ville mindske sin klimabelastning. Hvis nu vi antager, at I er et taxaselskab, kunne jeres samfundsambition være at skabe tryghed i nattelivet – både ved at bringe de unge sikkert hjem og ved fx at samarbejde med Natteravnene om at køre deres frivillige gratis. Eller hvis I producerer badebolde, kunne I (udover at arbejde for at bruge genbrugsplast) sponsorere affaldsindsamlinger på de danske strande.

Den grønne omstilling kræver handling fra de danske virksomheder i alle størrelser. Og det gør forbrugerne – og navnlig generation Z – også. For de har aldrig været mere bevidste om det klimamæssige og etiske aftryk af deres køb.

Jeres allerførste skridt bliver derfor at kigge indad. Hvordan kan I med jeres kerneforretning gøre en positiv forskel for verden omkring jer? Og hvad er jeres ambition for fremtiden?

Kommunikatør, træd varsomt – den grønne historie kan blive en sort plet på jeres image

Når du og din virksomhed har fundet frem til jeres samfundsambition, er det vigtigt, at I får kommunikeret om den på den rigtige måde. For når man taler om virksomheders sociale ansvar, taler man ind i et felt, der er præget af stor skepsis. Fx viser en undersøgelse fra 2020 foretaget af bureaunetværket Dentsu, at mere end 50 % af de adspurgte danskere var skeptiske over for virksomheders grønne løfter, bl.a. pga. tidligere sager om greenwashing.

Selvom den grønne agenda med rette fylder meget, behøver samfundsambitionen ikke (kun) at handle om at ville mindske sin klimabelastning.

En af hovedopgaverne for jeres kommunikationsafdeling bliver dermed at skabe troværdighed omkring jeres arbejde med socialt ansvar. Og svaret på, hvordan I griber dén udfordring, er heldigvis lige for øjnene af jer, hvis I hæver blikket og skuer ud over storrumskontoret. Jeres stærkeste redskab er nemlig at gøre jeres kolleger til hovedpersonerne i fortællingen om jer som ansvarlig virksomhed.

Brug kollegerne som talerør for jeres samfundsambition

Hvis vi får lov at se og høre jeres medarbejdere i videoer, på billeder eller gennem citater i fx jobannoncer og på jeres hjemmeside, skaber det øget troværdighed om jeres employer brand. Og når I alligevel giver kollegerne taletid, behøver det ikke kun at handle om jeres unikke kultur eller spændende faglige udfordringer. I kan lige så godt dele jeres samfundsambition.

For når fortællingen om jeres samfundsansvar bliver en del af employer brandingen, sker der nemlig to ting. For det første bliver I mere attraktive for kandidaterne – og 40+-segmentet angiver endda meningen med et potentielt nyt job som det næst vigtigste efter work-life-balance, når de søger jobs, ifølge vores egen undersøgelse fra 2023.

Fasthold gode kolleger gennem et samfundsansvarligt employer brand

Et aspekt af employer branding, der ofte bliver glemt, er dens betydning for de nuværende kolleger. Og også her giver det en særlig værdi at tænke samfundsambitionen med i employer brandingen.

Man taler nemlig om en ny tendens kaldet ”conscious quitting” – det vil sige det, at medarbejdere søger nye udfordringer, fordi de ikke synes, at deres arbejdsplads (længere) stemmer overens med deres sociale og miljømæssige værdier. Det gælder især generation Z. Men med den rette employer branding behøver det ikke at komme så vidt.

Så hvordan gør man egentlig?

Vi håber, at du nu synes, at det er lige så vigtigt at sammenkæde CSR og employer branding, som vi gør. Men vi håber også, at du samtidig sidder tilbage med spørgsmål.

For hvad er do’s and don’ts, hvis man vil undgå at greenwashe? Hvad skal der egentlig til, for at kollegerne bliver stærke ambassadører? Og hvordan præsenterer man sit klimaansvar eller sin samfundsambition på en god og troværdig måde?

Det vil vi give vores bud på i kommende indlæg – så stay tuned!

Kilde:
clf.dk (2019): Samfundsansvar bliver ledelsens licence to operate
client.dk (2023): Employer branding i en foranderlig verden
csr.dk (2020): Hver anden dansker er skeptisk overfor virksomhedernes klimaløfter
Krydsfelt HR (2021): Min arbejdsplads er bedre end din
tech.co (2023): What is Conscious Quitting? The Moral Movement Sweeping Gen Z

Vil du vide mere?

Så hold øje med os her på siden, på LinkedIn eller tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Læs også