Masser af kommunale ledere får lagt en tung opgave på skrivebordet, der går ud på at skære ned på omkostningerne, på medarbejderstaben – og få de resterende medarbejdere til at løbe hurtigere.
Meldingen bliver modtaget på vidt forskellig måde alt efter, om lederen er stresset eller ej. Ifølge en undersøgelse fra interesseorganisationen Lederne, Syddansk Universitet og Kommunaldirektørforeningen ser de kommunale ledere, der føler sig meget stressede – 12 procent i alt – de økonomiske problemer som et stort problem i forhold til at lede. De gør de ikke-stressede ledere ikke. I en artikel i Børsen den 10 marts 2011 udtalte Signe Tønnesen Bergmann, der er arbejdsmiljøkonsulent i Lederne:
”Det er helt tydeligt, at de stressede ledere reagerer helt anderledes på den samme virkelighed, som de ikke-stressede ledere. De synes, at der er for mange indgreb økonomisk og politisk, modsat dem, der ikke er stressede,” siger hun.
Det billede nikker Majken Blom Søefeldt, der er psykolog og områdechef hos Psykiatrifonden, genkendende til. Lederne reagerer som alle andre, der er stressbelastede, og får nye krav.
”Det er en stressbelastning i sig selv, at man bliver udsat for at skulle spare eller effektivisere. Når en kommunal leder i forvejen er belastet og er stresset, vil det opleves markant værre, end for de mennesker, der overhovedet ikke er stressede,” siger Majken Blom Søefeldt.
Umuligt at gøre det selv
Hun mener, at det er utroligt svært – ja, faktisk umuligt – for de stressramte ledere at løfte sig selv ud af belastningen.
”Det er vanskeligt at bede nogen, der er alvorligt stressbelastede om at løse deres problemer selv – eller som i det her tilfælde; at skulle finde løsninger på andres problemer,” siger Majken Blom Søefeldt.
Hun mener, at de pågældende ledere har behov for hjælp udefra, så de kan finde frem til, hvordan de selv kan få kontrol over situationen igen – og få blik for, hvor alvorlig deres tilstand egentlig er. Når lederne som regel ikke selv er i stand til at komme ud af deres meget stressbelastede tilstand, betyder det, at virksomheden skal på banen for at hjælpe.
”På ledelsesniveau er det et generelt problem, at der mangler viden på det her område. Nogle ledere tænker ikke over det, før de selv står i suppedasen. Det kan nemlig ofte være tabubelagt at tale om stress, og hvordan man har det. Stress er et fælles problem, men det rammer individuelt,” lyder det fra Majken Blom Søefeldt, der dog understreger, at sidstnævnte er en sandhed med modifikationer.
Den enkelte leder eller ansatte kan have svært ved at tackle stress, men der er en afdeling og et miljø omkring den ansatte, som burde have reageret.
Væk med anonymisering
Mange virksomheder har ifølge psykologen gode intentioner i forhold til at hjælpe deres medarbejdere og har for eksempel en psykolog tilknyttet. Som regel foregår en henvendelse til en psykolog fra en medarbejder på anonym basis, og det mener Majken Blom Søefeldt i den grad er forkert.
”Medarbejderne kan henvende sig med problemer, som ingen overhovedet kender til. Det må virksomhederne gøre noget ved. I Psykiatrifonden arbejder vi med, at man ikke skal køre med en anonym ordning, for det er vigtigt, at vi som psykologer har virksomheden eller virksomhedens kontaktperson med på sidelinjen. Det kan også hjælpe virksomheden til at indrette sig efter medarbejderen,” siger hun.
Majken Blom Søefeldt mener, at det bedste resultat bliver opnået, hvis alle parter arbejder sammen. Hun har forståelse for, at det er nemmere for virksomheden at få en ekstern psykolog til at håndtere problemerne, men hvis medarbejderne kommer tilbage med fuld kraft til en virksomhed, der rent faktisk ikke fungerer, får man intet ud af det. Virksomhederne skal derfor også tage sig selv med i processen, lyder det fra psykologen.
