Jobglæde

Me­nings­fuld bevægelse på jobbet

En sund kultur på arbejdspladsen kan holde skavankerne på afstand og gavne produktiviteten; men en succesfuld implementering kræver, at ledelsen går forrest og at der er fokus på den enkelte medarbejders behov.

Løb efter bussen eller en form for omvendt lean, hvor printeren flyttes op på første sal, så du er nødt til at bevæge dig for at få fat på dit udprint – hvis du mangler inspiration til en sundere hverdag på arbejdspladsen, så er der hjælp at hente.

Arbejdsmiljørådet har for nyligt sendt inspirationskataloget ’Sund i et godt arbejdsliv’ på gaden, samt et dialogværktøj – fulgt op af en række konferencer rundt om i landet, hvor blandt andet arbejdspladser, der succesfuldt har integreret sundhed og et godt arbejdsmiljø, deler ud af deres erfaringer. Konferencerne arrangeres af Arbejdsmiljørådet sammen med branchearbejdsmiljørådene BAR FOKA, BAR SoSu og BAR Bygge & Anlæg. På programmet er blandt andet afdelingschef i PreviaSundhed, Mads Andreasen. Sammen med Martin Spang-Olsen har han udviklet konceptet Krop & Kontor, hvorfra pointer og øvelser videregives til konferencedeltagerne. Mads Andreasen har arbejdet med udbredelsen af sunde vaner på arbejdspladserne i en årrække som partner i SundUddannelse:

”I 2006 begyndte vi så småt at uddanne i sundhedskompetencer på arbejdspladserne. Vores første tiltag gik ud på at klæde folk på som lokale sundhedsambassadører, der kunne være tovholdere på de enkelte arbejdspladser.”

Bevægelse skal give mening
Mads Andreasen hilser alle former for fysisk aktivitet på arbejdspladsen velkomne, men set i lyset af, at langtfra alle medarbejdere gør det samme, lægger han i sit arbejde vægt på, at bevægelse på arbejdspladsen skal give mening for den enkelte:

”Hvis vi laver øvelser med folk, der gør, at det gør mindre ondt, er det meningsfyldt; men mange vil måske spørge, hvorfor det partout skal foregå på jobbet i stedet for derhjemme. Måske er der nogen, der synes, at det ikke hører sig til på en arbejdsplads – at krop og arbejde ikke hænger sammen”, siger Mads Andreasen og uddyber:

Nøglen til succes er derfor at give folk en forståelse af, at hvis du sidder meget ved en skærm, er der stor statistisk risiko for nakke- og skulderproblemer. Øvelserne skal derfor integreres i dit arbejdsliv; du skal lave dem som en naturlig del af dit arbejde, for at du kan udfylde din funktion optimalt. Mads Andreasen pointerer, at det ligeledes er vigtigt for udbredelsen af sunde vaner, at den tid, der bruges på fysisk aktivitet, bliver givet godt ud. At flytte printeren langt væk for dermed at blive tvunget ud på hyppige gåture, bliver irriterende i længden – og tiden kunne sandsynligvis bruges meget bedre:

”Faktisk er det en stor misforståelse, hvis man nøjes med at gøre procedurerne besværlige. Så bruger man tid – uden at få det optimale ud af den. Så man skal målrette indsatsen, så tiden bliver brugt på de øvelser, der er gode for den enkelte medarbejder. Som i så mange andre sammenhænge, handler det om at få størst effekt på kortest tid.”

Ifølge Mads Andreasen er det af afgørende betydning for en succesfuld implementering, at man lytter til den enkelte medarbejders behov, og, ikke mindst, at ledelsen inddrages og går foran. Lederen skal bakke tydeligt op om projektet, så bevægelse bliver en del af kulturen.

Det tager kun to minutter
Udover gode erfaringer fra arbejdspladser og input til øvelser, byder konferencen ”Sund i et godt arbejdsliv” på den nyeste forskning inden for sundhed på arbejdspladsen. Blandt andet fremlægges resultaterne af et såkaldt elastikprojekt af seniorforsker ved NFA, Lars Andersen, hvor 200 kontoransatte med skulder- og nakkebesvær trænede i 10 uger med elastikker.

Den første gruppe trænede to minutter pr. dag, den anden gruppe brugte 12 minutter om dagen, og den sidste gruppe var en kontrolgruppe, der ikke trænede. Efter de 10 uger oplevede de medarbejdere, der havde trænet i enten to eller 12 minutter, præcis samme reducering i smerteintensiteten, mens kontrolgruppens smerteintensitet forblev uændret.

Læs også