Du tænker måske, at firmaets kageordning blot er et hyggeligt afbræk i hverdagen. Men der tager du fejl. Kageordninger kan være dødsens alvor, og ofte er de med til at danne rammerne for en virksomheds kultur, miljø og sociale fællesskab.
Mine Sylow er videnskonsulent ved Københavns Madhus. Hun har tidligere undersøgt danskernes kagevaner for Kræftens Bekæmpelse, og hendes konklusion er, at den sociale dimension i kageordninger ikke må undervurderes.
”Kageordninger opleves af medarbejderne som et frirum i arbejdstiden, hvor chefen ikke bestemmer,” forklarer hun.
Ifølge Mine Sylow er det omkring kagen, vi mødes og for en stund kobler os af arbejdslivet. Et tiltrængt frikvarter som er større og vigtigere end den kage, vi indtager.
Men hun understreger, at ikke al kage er skabt lige, og det er nødvendigt at forstå hierarkiet inden for snack- og kageordninger.
”Groft sagt kan man sige, at der findes tre forskellige kategorier: De officielle – mødeservering, morgenmad til personalemøder og så videre – iværksat oppefra, og de kollektive iværksat af medarbejderne selv – fx de mange kageordninger – og sidst de individuelle, dem vi selv har med i tasken for at stille formiddagssulten,” forklarer hun.
Den sociale dimension mangler helt, hvis du fx blot tager en pakke Snøfler med i tasken til dig selv. Og der er heller ikke altid et socialt aspekt i, at virksomheden stiller en kvadratmeter chokoladekage frem i kantinen. Så den klare vinder er de kageordninger, som medarbejderne selv administrerer.
”Helt kort, så betyder de kageordninger, som medarbejderne selv står for, at vi viser omsorg for hinanden. For når det er medarbejdere selv, der bager og gør noget for hinanden, er det med til at skabe kollegialt sammenhold og et godt socialt arbejdsmiljø,” siger Mine Sylow.
Ifølge videnskonsulenten viser du med kagen, at du virkelig vil dine kolleger, og det samme gælder, hvis fx en leder anerkender en stor indsats med spontant at give is eller kage.
Sæt kagen fri
Ifølge Mine Sylow skaber det ofte stor konflikt, når virksomheder vil forbyde kageordninger. For de er typisk vigtigere, end mange ledere er klar over.
”Der har været kommuner, der med stor mediebevågenhed har fjernet den fælles kagepause, og den deraf følgende konflikt med medarbejderne vidner netop om, at medarbejderne føler sig frataget et frirum og en vigtig kultur,” forklarer hun.
Virksomhedens ledere bør derfor tænke sig om en ekstra gang, før de piller ved kagefadet.
”Kagen er bare en anledning til at legitimere interaktionen. Ligesom cigaretter legitimerer rygepausen. Den kultur eller logik bliver man nødt til at forstå, hvis man som leder vil ind og ændre på mængden af kageanledninger eller pauser,” siger hun.
Og det kan få rigtig store konsekvenser, hvis en virksomhed pludselig indfører restriktioner på medarbejdernes indtagelse af bagværk.
”I min undersøgelse var der flere, der udtalte, at hvis det at gå på arbejde kun handler om at arbejde, så ville de ikke blive længe. Jeg tror, det er et udtryk for, at selv om vi er på arbejde og underlagt en arbejdsgivers rammer og regler, så har vi brug for at finde og dyrke nogle frirum i dagligdagen, hvor vi selv bestemmer – også selv om vi er på arbejde. Måske er det særligt dansk og en del af det relative flade hierarki, der er på mange arbejdspladser,” siger Mine Sylow.
Ifølge hende bliver ledelsen nødt til at forstå, at kageordninger ikke kun handler om at spise kage, men også er en måde, hvorpå man kan lære sine kollegaer bedre at kende til gavn for samarbejdet. Og hun understreger, at der over rigtig mange kager også bliver snakket arbejde og ikke kun ferieminder.
Alt det udenom kagen
Selvom din arbejdsplads er pro-kage, kan den ikke nødvendigvis høste alle fordelene ved ordningerne.
”Det, at arbejdspladsen har sørget for, at der står en stor skål med frugt, kage, slik og så videre, er ikke nødvendigvis kulturskabende. For så går du jo blot forbi og henter det. Her mangler den sociale dimension fra en rigtig kageordning styret af medarbejderne selv,” fortæller Mine Sylow.
Skal virksomheden bruge kageordningerne rigtigt, så skal de tænkes ind i en større kontekst, hvor samværet omkring det vigtige frirum kommer i fokus.
”Det er bedre i forhold til fastholdelse at investere i det sociale i stedet for kun at stille selve kagen til rådighed. I forhold til arbejdsmiljø skal ledelsen fokusere på de kollektive sammenhænge og anledninger,” forklarer videnskonsulenten.
Er du nødt til at købe dig til kage?
Vil du være en god kollega og hjælpe til med at skabe et godt arbejdsmiljø, skal du vide, at din konkrete arbejdsindsats i forhold til dit kageprojekt også betyder noget. Kort sagt: Det er stor forskel på købekage og hjemmebag.
”Den hjemmebagte kage er den ultimative påskønnelse af dine kollegaer. Ikke fordi den nødvendigvis smager bedre, men fordi her har du gjort en indsats for at glæde dine kollegaer,” siger Mine Sylow.
Ifølge hende har det også noget at gøre med, hvor forpligtet man føler sig til at spise kagen. Og mange tænker, at jeg hellere må støtte op om det, når nu nogen har bagt. Hvorimod købekage er lettere at sige nej tak til.
Og tænker du så, at danskerne efterhånden er ved at være så sundhedsfikserede, at andet end kage kan fylde vores hjerter, så kan du godt tro om igen.
”Frugt kan generelt ikke udfylde den samme funktion i forhold til omsorg, som kage kan, men har man gjort noget ud af den, fx ved at skære den ud og anrettet den, så kan man måske komme lidt derhen af. Men frugt taber i kampen til kage, hvis det handler om omsorg og hygge,” slutter Mine Sylow.
