JobannoncenRekruttering

Floskler og tom kom­mu­ni­ka­tion dominerer jo­ban­non­cer

To eksperter vurderer slidte vendinger og hule metaforer i en kommunikationsdisciplin, der skriger på nytænkning.

At være omstillingsparat, proaktiv og kunne holde mange bolde i luften er tilsyneladende vigtigt for arbejdsgivere, når de søger nye folk. På en tilfældig dag i marts indgår fx formuleringen om de mange bolde i omkring 500 aktive annoncer på Jobindex.

Men siger de mange floskler og standardvendinger egentlig noget som helst? Og hjælper de mon jobsøgeren til at forstå jobbet og skrive en god ansøgning?

Andreas Graae er kommunikationskonsulent og i gang med at skrive lærebogen 'Giv teksten liv'. Han mener, at jobannoncer alt for ofte er præget af varm luft, smarte buzzwords og tomme floskler.

"Problemet ved denne type kommunikation - vi kunne kalde det inflationskommunikation - er, at den overhovedet ikke hjælper virksomhederne med at finde den rette kandidat," siger han.

Han ser jobannoncegenren som slidt og kraftløs og fyldt med ord, der har mistet deres værdi, fordi alle overbruger dem hele tiden.

Christine Isager, der er lektor i retorik ved Københavns Universitet, mener dog, at der er en forklaring på, hvorfor arbejdsgivere ofte falder tilbage på det samme ordvalg.

"Man er konservativ i genren, fordi man gerne vil helgardere sig. Som ansøger har du jo på en måde lovet, at du er fx fleksibel, udadvendt og omstillingsparat ved at søge jobbet. Det stod jo i annoncen, så du burde vide, hvad du gik ind til," siger hun.

Christine Isager forklarer, at selvom en liste tillægsord ikke i sig selv siger så meget, så er det vigtig afsenderinformation for arbejdsgiveren. Han/hun dækker sig ind ved simpelthen at nævne alle tænkelige egenskaber, man kunne få brug for i stillingen.

Smid boldene

Andreas Graae forklarer, at selvom vendingen med bolde i luften er en slidt metafor, er den dog ikke helt blottet for indhold. Billedet, det skulle skabe, er en gøgler, der med de mange svævende bolde besidder balance, overblik og simultankapacitet.

"Men det interessante er imidlertid, hvad billedet også signalerer. Nemlig sved på panden, hårdt arbejde og stress," fortæller han.

Ifølge kommunikationskonsulenten er de mere negative egenskaber ved billedet af jongløren nok mindre tiltænkte fra annoncørens side. Og han mener, man bør være meget opmærksom på den slags merbetydninger ved klichéer.

Christine Isager uddyber, at virksomheder kan spare sig selv for meget ved at kommunikere mere præcist end ved blot at tale om mange bolde i luften. "Det er jo forskelligt fra arbejdsplads til arbejdsplads, hvad det vil sige, og hvor travlt der er," siger hun.

Andreas Graae er ligeledes kritisk over for vendingen 'du kan arbejde både selvstændigt og som en del af et team'. "Dette udsagn er i virkeligheden et paradoks. For hvordan kan man arbejde på egen hånd og sammen med andre på én og samme tid? Kan man både være solorytter og holdspiller - for at gentage en anden frygtelig kliché," siger han.

Han forklarer, at meningen med udsagnet er, at man skal kunne lidt af begge dele, men dermed devaluerer det også svarmuligheden. For de fleste mennesker er nok lidt bedre til det ene end til det andet, men det tror han aldrig, de kunne drømme om at afsløre i en ansøgning.

Tåler ikke modspil

En anden formulering, som Andreas Graae mener, man kan skrotte, er 'Du ser muligheder frem for begrænsninger'. Han vurderer vendingen til at være en af de mest udbredte og forhadte klichéer, da man her prøver at kvæle kritik, før en person overhovedet er ansat.

"Klichéen består i den åbenlyse interesse for arbejdsgiveren i at få en forandringsproces til at fremstå som noget positivt frem for noget negativt. En variant er, at man som person skal være forandrings- og omstillingsparat, eller at man skal se udfordringer frem for problemer," fortæller han.

Ifølge kommunikationskonsulenten er det uklogt at italesætte problemer, begrænsninger og kritik som noget negativt. Selv ser han fx ikke begrænsninger som noget dårligt og mener, at vi alle har brug for at få sat nogle rammer for vores arbejde.

"Svagheden ved denne kliché er dens gennemskuelighed og indbyggede arrogance. Den taler ned til læseren, som dermed fratages sin kritiske fornuft. Signalet kan derfor let blive opfattet negativt, selvom det i udgangspunktet var ment som det stik modsatte," siger han.

Christine Isager mener, at mange af udsagnene bærer præg af, at ansøgeren skal kunne tåle mosten i virksomheden, og hun mener, det er en ærgerlig grundtone i en jobannonce.

"Samlet set er det værste ved de her floskler, at de kan opsummeres til en ildevarslende besked om, at det er et hektisk sted at arbejde. Og at du skal være i topform, uanset hvor presset du bliver. Det vil sige, du skal være omstillingsparat, fleksibel, holde bolde i luften og så videre. Og du må ikke blive sur, hvis vi presser dig, for du var advaret," siger hun.

Glemmer at sælge jobbet

Retorikeren ser en fare i, at virksomhederne kræver nogle egenskaber af deres medarbejdere, som faktisk er irrelevante eller mere negativt ladede, end de behøver at være. Hun mener, at de burde vende tingene på hovedet og i stedet holde fokus på egen banehalvdel.

"Virksomheder kunne med fordel tale om sig selv i stedet for deres ansøgere. Jeg tror, det giver bedre muligheder for et match, hvis du beskriver miljøet og arbejdsopgaverne i stedet for din drømmeansøger," siger hun.

Andreas Graae fortæller, at han har diskuteret problematikken med HR-folk og ledere, og at flere godt kan se problemet, mens andre mener, at flosklerne udgør en slags kodesprog, der bedst og præcist rammer, hvad virksomheden efterspørger.

Logikken bag denne opfattelse er angiveligt, at begge parter - både arbejdsgiver og jobsøger er indforstået med betydningen af flosklen. "Det ændrer bare ikke ved, at de dermed får hundredvis af ansøgninger med de samme slidte formuleringer," siger han.

Hans bedste råd til jobsøgende er at droppe klichéerne, også selvom jobannoncen bugner af dem.

"Find dine egne ord, der siger noget præcist om, hvem du er, og hvad du kan frem for blindt at gengive et abstrakt udsagn," slutter han.