Meld dig som midlertidig ansat i dit lokale supermarked
Søg midlertidigt job i dit lokale supermarked – og hjælp detailhandlen gennem coronakrisen.
Kombinationen af hjemsendte detailmedarbejdere i karantæne og større efterspørgsel på fødevarer end normalt sætter detailhandlen under pres.
Derfor opfordrer både vi, og en supermarkedsgigant i branchen, dig til at søge et midlertidigt job hos dit lokale supermarked, hvis du må, har kompetencerne og tiden.
Opfordringen i branchen kommer fra Salling Group, som særligt rækker ud til de ansatte i den fyringstruede hotel- og restaurationsbranche, der har tid og lyst til en midlertidig ansættelse i en af Salling Groups Netto-butikker. Discountkæden er nemlig særligt ramt af mangel på arbejdskraft i lyset af den nuværende krise:
”Vi er nødt til at hente flere hænder ind gennem midlertidige ansættelser, hvis vi skal kunne følge med, som situationen udvikler sig lige nu, hvor vi sender medarbejdere hjem i karantæne.”
Har du kompetencerne til at hjælpe detailhandlen?
Uanset om du er ansat i hotel- og restaurationsbranchen, eller en anden branche, hvor du har erfaring med salg og service, vil vi opfordre dig til at kontakte dit lokale supermarked og stille dig til rådighed.
Vi sætter nemlig alle pris på, at du gør dig tilgængelig i en tid, hvor detailhandlen er ved at forberede sig på en situation, hvor der kan mangle hænder til alle typer af opgaver i dagligvarebutikkerne rundt omkring i landet.
Meld dig som midlertidig ansat ved at kontakte din lokale butik direkte – eller tjek detailjob i regionerne ud.
Se detailjob i regionerne her:
Læs også
Sorter artikler efter emne.