Topchefer: Virksomhederne bliver totalt forandret i de kommende år



Ifølge en undersøgelse tror internationale topledere, at teknologiske nybrud kan forandre deres branche til ukendelighed.

Jacob Ø.Wittorff
Computer World


Selvkørende biler, nye digitale tjenester i finansverdenen og fremkomsten af internet-of-things.

Det er eksempler på teknologier, der kan betyde, at netop din branche bliver forandret til ukendelighed i løbet af de næste år.

Det er i hvert fald forventningen blandt en række af verdens topledere.

Det fremgår af en undersøgelse af internationale CEO's syn på digitalisering, som it-analysehuset Gartner har foretaget.

Forandret til ukendelighed

I undersøgelsen svarer 50 procent af de adspurgte topledere, hvor af størstedelen kommer fra organisationer med en årlig omsætning på mere end en milliard dollar, at deres branche enten vil blive "væsentligt forandret" eller ligefrem "forandret til ukendelighed" i løbet af de næste fem år.

Man skulle tro, at den slags perspektiver vil få det til at løbe koldt ned ad ryggen på enhver topleder.

Men langt de fleste adspurgte topledere, mener tværtimod, at de digitale forandringer er en positiv kraft, som deres virksomheder kan drage nytte af.

Derfor er toplederne så positive

Mark Raskino, der er underdirektør hos Gartner, mener, at den optimistiske tilgang skyldes, at toplederne har blik for den værdi, som digital innovation kan skabe for deres kunder.

I en pressemeddelelse fra Gartner påpeger Mark Raskino eksempelvis, at topledere i stigende grad ser ny teknologi som noget, der kan tilføre kundeoplevelsen større værdi.

Toplederne ser dog også digital innovation som en mulighed for at hente effektiveringsgevinster, og dermed give en federe bundlinje.

Således mener 84 procent af de adspurgte i undersøgelse, at teknologiske forandringer vil føre til større profit marginer i deres virksomheder.

Læs også: CW-læserne frygter ikke at blive spist: "Disruption truer kun de andre"

CW-læsere: Digitalisering er til vores fordel

En undersøgelse foretaget af Computerworld har vist et lignende positivt syn på digitalisering blandt danske it-profesionelle.

Her mente et flertal af læserne ligeledes, at deres branche vil blive forandret og udsat for konkurrence fra helt nye kanter i de kommende år.

Men 64,2 procent af de 695 adspurgte mente til gengæld også, at deres erfaringer og evner vil ruste dem endnu bedre til et arbejdsmarked, der er præget af en lynhurtig teknologisk udvikling.

Undersøgelsen viste desuden, at blot 3,3 procent af de adspurgte i Computerworld-undersøgelsen mente, at netop deres job risikerede at blive overflødiggjort i løbet af de kommende 10 år.

Publiceret 2016-06-27


Seneste artikler

Lars Ole Dybdahl
Rigspolitiet opruster massivt på antallet af it-medarbejdere: “Vi er i gang med en massiv it-transformation af hele politiet”
Interview: Rigspolitiets it-chef søger hele 10 nye it-medarbejdere. Der skal ryddes ud i gamle systemer og oprustes på både sikkerheden og udviklingen af politiet systemer.

Indrykket 15. oktober på Informationsteknologi
programmering
Sådan ser programmering ud om 10 år: Er du klar til det store skifte?
En række teknologier og tendenser peger i retning af, at det bliver langt lettere at programmere i fremtiden, end det er i dag. Her er, hvad vi kan forvente.
Indrykket 1. oktober på Informationsteknologi
Hypet Silicon Valley-selskab på medarbejderjagt i Danmark
Hypet Silicon Valley-selskab på medarbejderjagt i Danmark: Vil ændre danskernes transport-vaner
Lime har for nylig hentet mere end to milliarder kroner i ny kapital og er et af de mest omtalte selskaber i Silicon Valley. Nu er Lime på jagt efter ansatte i København. "Vi vil forandre måden københavnerne pendler på," lyder det i jobopslaget.
Indrykket 17. september på Informationsteknologi
Stine Schulz
It-iværksætteren Stine Schulz henter 14 millioner kroner i venturekapital: Spil er vejen frem
En investorgruppe har investeret 14 millioner kroner i den danske e-læringsvirksomhed Learningbank.
Indrykket 9. september på Informationsteknologi
internationalt kontormiljø
Internationalt it-koncept kommer til Danmark: Skal blive kuvøse for morgendagens it-stjerner
Om kort tid slår et nyt it-koncept dørene op for en fabrik, der med tiden skal komme til at rumme et kæmpe it-iværksætter-miljø med mere end 300 it-iværksættere. Her har du ideen bag det nye 'Rainmaking Loft.'
Indrykket 20. august på Informationsteknologi
Annonce:
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.