Ekstrovert Intuitiv Følende Vurderende

Fokus på at opmuntre andre til at skabe konsensus

ENFJ-typer er ofte gode til at kommunikere og planlægge med fokus på at skabe udvikling for andre ud fra en respekt for deres følelser og behov. De har ofte et højt energiniveau og forsøger med entusiasme og charme at motivere andre omkring sig til at arbejde sammen om et fælles mål. Deres indfølings- og indlevelsesevne giver dem et talent for at kunne motivere andre til at udvikle deres potentiale.

For ENFJ'er er det derfor vigtigt, at organisationen eller virksomheden er struktureret og velorganiseret, men kun så meget, at der er stadig er plads til og opmuntring til nytænkning. Ofte vil man finde ENFJ'er i job, hvor de kan bruge deres naturlige entusiasme og charme til at motivere mennesker omkring sig til at nå deres mål. Derfor finder man dem ofte i ledende stillinger, både inden for den offentlige og private sektor, hvor de kan motivere personerne omkring sig til at skabe frugtbare løsninger.

Følgende kendte personer har typekoden ENFJ: Mikhail Gorbachev, Sofie Gråbøl, Oprah Winfrey

Tag persontypetesten

Hvilken type er du? Prøv vores online persontypetest og bliv klogere på dig selv. Brug indsigten i din jobsøgning, til jobsamtale eller til din næste MUS.

Tag testen

Persontypernes dimensioner

Introvert eller ekstrovert? Her har du sikkert en fornemmelse af, hvad du er. Men er du tænkende eller følende? Intuitiv eller sansende? Bliv klogere på hvad testens dimensioner dækker over her.