Persontypernes dimensioner

Ekstrovert (E) eller introvert (I)

Din kilde til energi - E eller I

Den første dimension viser, hvorfra du henter din primære energi. Hvis du fortrinsvis henter din energi i den ydre verden, sammen med andre mennesker, ved at udføre handlinger og tale, kaldes den E (Ekstrovert). Hvis du primært lader op i selskab med dig selv, i den indre verden, ved tænkning og refleksion, kaldes den I (Introvert). For at kunne finde din type skal du derfor se på dit liv som helhed og spørge dig selv, hvad du foretrækker at gøre, når du selv kan vælge.

Læs mere

Sansende (S) eller intuitiv (N)

Din måde at indsamle informationer - Perception - S eller N

Den anden dimension handler om din måde at få informationer på - perception. Søger du ofte faktuel information, altså fakta og detaljer, kaldes det S (Sensing) - fremover beskrevet med det danske ord sansning. Forsøger du derimod at kæde informationerne sammen og se mønstre og større sammenhænge, kaldes dette N (iNtuition).

Læs mere

Tænkende (T) eller følende (F)

Din måde at træffe beslutninger - T eller F

Den tredje dimension handler om, hvordan du træffer beslutninger. Nu har du indsamlet en mængde informationer, og du skal tage en beslutning om, hvad der skal gøres. Støtter du dig fortrinsvis til din logik og objektive overvejelser, så kaldes det T (Tænkning). Hvis du lægger mere vægt på holdninger og værdier, så kaldes det F (Følen).

Læs mere

Vurderende (J) eller opfattende (P)

Din livsstil - J eller P

Den sidste dimension viser, hvilken livsstil du foretrækker - den mere organiserede eller den mere fleksible. Hvis du bedst kan lide at organisere dit liv og planlægge tingene, kaldes det J (Judgement) - på dansk Vurderende. Hvis du derimod bedst kan lide at have alle muligheder åbne indtil sidste øjeblik og oplever planer som en spændetrøje, kaldes det P (Perception) - på dansk Opfattende.

Læs mere