Jobglæde

Work-life balance – Alfa og omega i den of­fent­li­ge sektor

Vi har bedt de offentlige arbejdstagere om at tage stilling til en række forhold som kunne have indvirkning på deres work-life balance. Læs om de fem forhold som var de vigtigste for dem.

Hvad indebærer en god work-life balance så?

Vores nye undersøgelse af offentligt ansattes arbejdspræferencer viser, at work-life balance trumfer selv løn og ansættelsesvilkår som det absolut vigtigste. Men hvilke elementer af det famøse buzzword var det, de offentligt ansatte tænkte på, da de svarede?

Fleksibel mødetid: 61 % synes, at det vigtigste element i work-life balance er muligheden for fleksibel mødetid. Det tyder på, at de offentligt ansatte har set sig varme på den frihed som det giver at droppe punktligheden og erstatte den med tillid. De unge kan tage en øl med vennerne om aftenen, forældrene kan tage sig tid til børnene om morgenen og de ældre kan respektere kroppens begrænsninger.

Balance mellem indflydelse og ansvar: Et arbejde er bare mere interessant, hvis man selv er med til at definere det arbejde, som skal udføres. 59 % af de offentligt ansatte prioriterer balance mellem indflydelse og ansvar som det næst vigtigste element i work-life balance. Der ligger altså en stor balanceringsopgave for lederne i det offentlige og venter for de virksomheder, der vil garantere en god work-life balance.

Arbejdsgivere med fokus på trivsel: En arbejdsplads skal være et rart sted at være, hvis det står til de offentligt ansatte. 58 %, fokus på trivsel, er det tredje vigtigste element i work-life balance. I en tid, hvor vi oplever en stor mistrivsel på tværs af samfundet, og særligt blandt de unge er det oplagt, at der store muligheder for at gøre en forskel for sine medarbejdere ved at arbejde aktivt med medarbejdertrivsel.

Arbejdet der kan tilpasses til den enkeltes livssituation: Det betyder noget, at virksomheder vil strække sig et ekstra stykke for sine medarbejdere. 56 % kunne blive enige om, at dette er noget som betyder meget for en god work-life balance. Måske har en medarbejder behov for at gå ned i tid i en periode, passe et skolevægrende barn, en forælder eller måske bare tid til at forfølge en interesse.

Mulighed for hjemmearbejde: Med 49 % enighed er hjemmearbejdet knap så vigtigt som man kunne have troet, det kan vi se på, at 20 % faktisk vælger ikke at tage hjemmedage på trods af at de har muligheden. Når medarbejderne altså faktisk gerne vil være på deres arbejde, selv på deres hjemmedage, åbner det op for en diskussion om, hvorvidt work-life balance bør være et udtryk for at binde to meningsskabende sider af livet sammen på en bæredygtig måde frem for et blik på livet i konflikt med arbejdet.




Et begreb som kan forme fremtidens arbejdspladser

Virksomheder som formår at give deres medarbejdere en oplevelse af en sund og meningsskabende work-life balance har naturligvis meget at vinde. Work-life balance kan både styrke brand, rekruttering og fastholdelse.

Virksomheder kan opbygge tillid og det som i teorien kaldes for omdømmekapital, det er en unik ressource, som kan veksles til bedre medarbejdere, flere muligheder for at deltage i den offentlige debat, medarbejder-advocacy og meget mere, udtaler Rasmus Troels Pedersen, employer branding ekspert hos Jobindex.

Undgå at falde i floskel-fælden

Der er dog én stor fare, når det kommer til work-life balance, fortæller Rasmus Troels Pedersen. Det kan fremstå som en uambitiøs floskel, ja nærmest opfattes som dovenskab, hvis det eneste du nævner er selve ordet work-life balance. Derfor har han en kort tretrinsraket som man kan følge, når man arbejder med work-life balance:

  • Handl før I taler. Forpligt jer på konkrete og målbare tiltag.
  • Sørg for at gå mere i detaljen, brug eksempler og sig helt konkret, hvad I tilbyder som arbejdsplads.
  • Lad det komme fra medarbejderne selv. De er en langt mere troværdig kilde, når det kommer til work-life balance. Lav eventuelt en strategi for employee advocacy.

Vi har hos Jobindex æren af at huse Danmarks største employer branding bureau. Derfor er vi også eksperter, når det kommer til at kommunikere om fx work-life balance. På vores hjemmeside har vi samlet et væld af informationer, som du kan gå på opdagelse i, helt gratis, og skulle du få brug for hjælp, er vi kun et kald væk!

Læs også