Rekruttering

Selv den bedste kan blive fristet

En ekstra grad eller en topstilling, som du reelt aldrig har haft, bliver føjet til på cv’et. Regnestykket er ridset op: Du løber en kæmpe risiko, men gevinsten ved at få lige præcis det her job, er risikoen værd. En sikkerhedskonsulent mener, det er helt nødvendigt, at man får lavet baggrundsundersøgelser af sine kandidater – specielt til virksomhedens vigtige stillinger – alt andet kan være katastrofalt.

Tidligere direktør i Gate Gourmet, Amanda Jacobsen, overførte svimlende millionbeløb til sin egen private konto – hun skulle være både ingeniør og master i business ifølge sit cv – selv om senere afsløringer i Ekstra Bladet viste, at hun var ingen af delene. Andre topdirektører har været i et kraftigt spot hos medierne, fordi de har pyntet på deres cv’er – og for nogles vedkommende har svindlet for millioner af kroner.

Poul Nielsen

Hos Group Confidence mener sikkerhedskonsulent, Poul Nielsen, at mange opfatter det som udansk at tjekke folks baggrund, mens det i USA og England er langt mere almindeligt.

”Selv den bedste kan blive fristet. Især i kølvandet på finanskrisen er kampen om arbejde blevet hårdere, og det er med til at friste folk til at peppe ansøgningen lidt op,” siger Poul Nielsen, der tidligere har været ansat i kriminalpolitiet.

Ifølge Wikipedia har finanskrisen – fra 2007-2010 – betydet, at svindlen er fordoblet i England, og nogle eksperter forudser, at tendensen vil fortsætte.

”En årlig undersøgelse fra Powerchex viser også, at antallet af ansøgere, der lyver i deres ansøgning, er steget stødt og roligt siden sommeren 2007, da den finansielle krise i 2007-2010 startede. I august 2009 var det næsten en ud af fem ansøgere, der havde en stor løgn eller fejl i deres ansøgning,” lyder det på Wikipedia.

Poul Nielsen mener, at det især er gennem de store sager i medierne, at virksomhederne får øjnene op for problemet.

”26 procent af de danske virksomheder har været udsat for svindel. Det svarer til, at cirka 80.000 virksomheder har været udsat for svindel, og det må skyldes personalet. Som regel er det ikke noget, der kommer til offentlighedens kendskab, fordi mange virksomheder håndterer det internt. Fire ud af ti sager bliver anmeldt til politiet,” siger Poul Nielsen og forklarer, at man typisk taler om tre ben, når man taler om sikkerhed hos virksomheder:

Det første ben er den fysiske sikkerhed, hvor man anvender låse, brandsikring, gitre, videoovervågning osv. Det andet er it-sikkerhed, og det tredje ben er sikkerheden omkring personalet.

Nødvendigt at tjekke folk

”Folk er ikke særligt opmærksomme på personalet, når man taler om virksomhedens sikkerhed. Jeg plejer at sige, at vi sagtens kan bygge en bankboks omkring virksomheden, men hvis virksomheden selv lukker personale ind, der ikke er til at stole på, så har vi problemet,” siger han.

Det er let nok for de virksomheder, der har oplevet svindel i millionklassen at få øje på, at de burde havde tjekket deres ansøgere mere grundigt, men for almindelige virksomheder kan tanken virke fjern.

”Det er en svær størrelse, fordi det er svært at forklare dem, der sidder på pengekassen i virksomheden, at det er en god idé at baggrundsundersøge folk. De kan jo løbe med virksomhedens guldæg og give det til konkurrenten eller lave underslæb for millioner – det kan på mange måder være katastrofalt for en virksomhed. Det er simpelthen nødvendigt at tjekke folk, inden man ansætter dem,” siger Poul Nielsen og tilføjer, at baggrundsundersøgelserne bør gælde for alle ansøgere til vigtige stillinger i virksomheden.

”Det er ikke nok, at der er en god stemning til samtalen, og at man føler, at man kan stole på ansøgeren. Man kan ikke altid se, om folk lyver – og til en jobsamtale kommer folk jo for at sælge sig selv. Det er typisk ikke ham, der står ved samlebåndet, men typisk dem, der søger en lidt højere stilling, som potentielt er villige til at gå på kompromis med sandheden. De har en forestilling om, at de ikke bliver opdaget, og risikoen bliver opvejet af det potentielle udbytte,” siger Poul Nielsen fra Group Confidence.

Han mener som nævnt, at USA og England er længere fremme på området, men at interessen er stigende i Danmark.

Aarhus Universitet anslår, ifølge Poul Nielsen, at en ny-ansættelse koster 225.000 kroner, mens rekrutteringsbranchen som tommelfingerregel siger, at en ny-ansættelse koster en årsløn fra start til slut, inden den nye medarbejder er oppe i gear.

”Det synes jeg også taler til fornuften. Det er dyrt at fejlrekruttere – også selv om personen ikke svindler.”

Et virkeligt eksempel

En forskningsvirksomhed skulle ansætte en udviklingschef til et nyt produkt med potentiale på verdensmarkedet. Virksomheden kontaktede et headhunterfirma, der anbefalede tre kandidater, der gik videre til slutprocessen hos virksomheden, der kørte samtaler og test efter normal procedure. Valget faldt på en udlænding, der var udadvendt og havde alle de rette kvalifikationer på sit cv.

Efter syv måneder begynder den nye udviklingschef pludselig at have mange sygedage uden nærmere begrundelse. Samtidig bliver han flere gange af virksomhedens egne vagter set på virksomhedens område om natten. En måned senere siger han op. Da hans kontor skal ryddes op, konstaterer virksomheden, at vigtige produktinformationer er blevet fjernet. Et halvt år senere lancerer en konkurrerende virksomhed et produkt, der til forveksling ligner et produkt, som den danske virksomhed har arbejdet på i flere år.

Da Group Confidence kommer ind i sagen, opdager man, at:

* Manden på trods af en normal privatøkonomi, kører i en bil til en værdi af 950.000 kroner.
* Han står som medejer af fire udenlandske datterselskaber, hvis holdingselskab er placeret i et dansk rengøringsfirma. Manden står som ansat af rengøringsfirmaet, der er ejet af hans bror. Et af selskaberne ejer boliger i Danmark, Rusland og Polen.
* Manden har været ansat hos en udenlandsk konkurrent for fem år siden.
* To ud af fem uddannelsesbeviser, der blev fremvist ved ansættelsen, viser tegn på dokumentfalsk. Denne del kunne ifølge Group Confidence være blevet afdækket, hvis virksomheden havde investeret i en grundig screening af medarbejderen, inden vedkommende var blevet ansat. Problemerne dukkede op på et tidspunkt, hvor det var for sent at gøre noget ved dem.