Hvad virker i en jobannonce?


Sandra fra Jobindex fortæller hvad der virker og hvad der ikke virker i en jobannonce

En ærlig og personlig annonce med en beskrivelse af hverdagen

Mai Simonsen Nørtov
Tekstforfatter, Jobindex.


Sandra Jensen er lige startet som annoncekonsulent hos Jobindex. Som nyuddannet læste Sandra hundredvis af jobannoncer for at finde frem til det rigtige job. Her er Sandras bud på, hvad der fungerer og hvad der ikke fungerer i en jobannonce.

Ærlighed frem for alt

Sandra fandt frem til jobannoncen fra Jobindex, og det, der fangede hendes øje, var den ærlige tone i annoncen.

”Annoncen virkede bare meget ærlig. Den havde citater fra en medarbejder, der beskrev en typisk dag på kontoret. De skrev det som det er. Jobbet kan godt være lidt rutinepræget – og det beskrev de ærligt. Det skræmmer måske nogle væk – men de er nok heller ikke de rigtige til jobbet. Jeg havde ikke indtrykket af, at de prøvede at sælge noget, der ikke var der,” fortæller hun.

Sandra tilføjer, at arbejdsopgaverne skal være beskrevet godt og stillet op på en overskuelig måde.

”Det er super vigtigt for mig at kunne danne mig et hurtigt overblik, når jeg sidder og læser mange jobannoncer igennem,” forklarer hun.

Helhedsbeskrivelse af arbejdspladsen

Det kan være svært at få det hele med i en jobannonce, men ifølge Sandra kan arbejdsopgaverne aldrig stå alene, da det er noget, man laver i samarbejde med andre.

”Selvfølgelig skal jeg have en faglig interesse i jobbet, men det alene får mig ikke til at søge jobbet. For mig er det også vigtigt med en helhedsbeskrivelse af arbejdspladsen, dagligdagen, så jeg kan se mig selv i stillingen, og at det er et godt match,” uddyber hun.

Væk med floskler og dårlig retskrivning

Sandra har nogle helt klare holdninger til, hvad virksomhederne skal passe på med i annoncerne. Der er bare nogle ting, der er no-go's.

”Jeg tænder helt af på floskler som ’du skal være proaktiv og du ser muligheder frem for begrænsninger’. Det bliver for overfladisk. Og så skal der ikke være stave- eller kommafejl – det virker simpelthen uprofessionelt," slutter Sandra.

Publiceret 2015-08-02




Læs også

1 til 24 af 252 resultater.
1|2|3|4|5|6|7||11|Næste »
1 til 24 af 252 resultater.
1|2|3|4|5|6|7||11|Næste »
Annonce:
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.