Employer brandingRekrutteringUnge og talenter

Codan knækker koden til elev­mar­ke­det – luksuspro­blem er new normal

Codan går ind i tredje år af sin kampagne mod finanselever. En koordineret indsats, hvor jobannoncerne flankeres af employer branding-videoer og segmenterede klip som trækplaster på sociale medier. Kom med bagom succesen her.

Da Codan igen tog elever ind, var det faktisk 10 år siden sidst. Så succesen var ikke givet på forhånd. Men allerede sidste år var den nye elevkampagne på alle parametre effektfuld – og næste etape forventes at gå endnu længere på resultatstigen.

Lea Houlind, HR Business Partner hos Codan, og Chi Diem Thi Tran, HR Business Coordinator hos Codan, har begge været involveret i rejsen og beslutningerne undervejs. De er ikke overraskende glade for den frugt, kampagnerne bærer med sig.

Chi Diem Thi Tran og Lea Houlind, HR hos Codan.

Luksusproblem er blevet til ny virkelighed

”Pludselig stod jeg nu overfor ledere, der var i vildrede, for de havde ikke lyst til at fravælge. De ville helst bare snuppe dem alle. Så mange kvalificerede elever stod vi rent faktisk med,” fortæller Lea Houlind, og Chi Diem Thi Tran supplerer:

”Sidste år tog vi en elev mere ind end planlagt, hvor vi endte på 13. Næste gang har vi allerede planlagt at opjustere elevmassen yderligere. Det giver os en klar fordel. Vi får vores egen kritiske talentmasse at udvikle fra.”

Netop dét har stor betydning, for der er rift om de kvalificerede finanselever, der foretager endeligt valg om elevplads i starten af året – og venter typisk ikke til næste år, hvis ønskevirksomheden ikke bider på i første omgang.

Jobindex har produceret employer branding-video mod finanselever for Codan. Videoen fanger, formidler og skaber opmærksomhed på jobannoncen.

Vejen til resultaterne fandt Codan med Jobindex

”Det er fedt at være sparringspartner, når kunderne er med på ideen og tør gøre noget andet, end de plejer.” Ordene kommer fra Nick Pennov-Hoffmeyer, Senior Key Account Manager hos Jobindex, og han slår fast:

"Netop på denne måde skaber vi kampagner, der rammer vigtige tendenser i markedet og er med til at skubbe kandidaternes opfattelse af, hvad det er for en virksomhed og et elevforløb, de kan blive en del af,” siger han og fremhæver:

”Codan elev-casen et klasseeksempel på, hvad der skal til for at skille sig ud fra mængden. Her har vi været inviteret med i processen, så vi kendte til udfordringerne – og Codan lyttede og var med på at gå nye veje.”

Jobindex har udviklet Codans teaser på Snapchat. De unge rammes og ledes videre til jobannoncen.

Det er bureauet internt hos Jobindex, der udvikler og eksekverer løsningerne for blandt andre Codan. Her giver Rasmus Pedersen, der er projektleder og senior tekstforfatter i bureauet, et indblik i Codans elevkampagne:

”Jobannoncen var centrum for det hele. Vi skabte budskaber og videoklip målrettet forskellige fagområder, så Codan fik afklarede ansøgere, der allerede vidste, hvilken gren de ville beskæftige sig med,” siger Rasmus og fortsætter:

”Dertil kom videoer til sociale medier for at højne opmærksomheden og skabe ekstra trafik. Her i blandt også en veludformet video specifikt til Snapchat, der fanger de unge og leder dem videre til netop jobannoncen.”

Selvforstærkende med gode elevkampagner år efter år

”Vi er bare glade for at have Jobindex med. De kender markedet, de sætter de rigtige budskaber og producerer lækkert indhold,” siger Chi Diem Thi Tran fra Codan.

Nu hvor det er tredje år i træk, at Codan brander sig via elevkampagner, har det samtidig den effekt, at der kommer flere kvalificerede ansøgere – nu ved eleverne, at de skal holde øje med Codan.

Videoer på sociale kanaler fylder en del i kampen om eleverne. Det synes Lea Houlind er et helt naturligt skridt, men som med så mange andre ting skal en organisation prioritere det for at nå i mål – der er Codan for alvor nu:

”Ledelsen skulle lige vænne sig til tanken. Men da vi kom om på den anden side af det, er vi virkelig gået i front på både video, strategi og segmentering. Jeg glæder mig til at vise det nye, vi skal planlægge med Jobindex snart,” runder Lea af.

Læs også