Introvert Intuitiv Tænkende Opfattende

Fokus på logisk intellektuel indsigt i problematikker

INTP-typer er ofte logiske, nysgerrige og eftertænksomme personer, som holder af at fordybe sig i idéer, sammenhænge og abstrakt tænkning. Deres talent ligger i at kunne fornemme de bagvedliggende sammenhænge og finde frem til kernen. De er ofte meget dygtige til at analysere og forstå komplekse systemer og sammenhænge. Mest for forståelsens skyld, og ikke så meget for at bruge det til noget i praksis. De kan ofte virke lidt verdensfjerne og distræte på andre typer.

For INTP'er er det derfor vigtigt, at organisationen eller virksomheden har en løsere struktur med få regler. Ofte vil man finde INTP'er i job, hvor de kan bruge deres evne til logisk og intellektuelt at skaffe sig indsigt i problemstillingerne, så opgaven bliver løst. Derfor finder man dem ofte i positioner, hvor de kan arbejde selvstændigt med idéer og foretage tilbundsgående analyser af komplekse, abstrakte principper og teoretiske problematikker.

Følgende kendte personer har typekoden INTP: Albert Einstein, Morten Messerschmidt, Marie Curie

Tag persontypetesten

Hvilken type er du? Prøv vores online persontypetest og bliv klogere på dig selv. Brug indsigten i din jobsøgning, til jobsamtale eller til din næste MUS.

Tag testen

Persontypernes dimensioner

Introvert eller ekstrovert? Her har du sikkert en fornemmelse af, hvad du er. Men er du tænkende eller følende? Intuitiv eller sansende? Bliv klogere på hvad testens dimensioner dækker over her.