Ekstrovert Intuitiv Følende Opfattende

Fokus på at undersøge alle muligheder

ENFP-typer er ofte kreative, dynamiske og inspirerende personer, som holder af at hjælpe andre mennesker med at opdage deres potentiale og ressourcer. Deres talent ligger i at kunne afdække den dybere betydning, finde ind til sandheden og motivere andre. For dem ligger der en mening og betydning i enhver handling, der sker omkring dem, hvilket andre kan finde besynderligt og uforståeligt.

For ENFP'er er det derfor vigtigt, at organisationen eller virksomheden er ubureaukratisk, så der er mulighed for hurtig handling. Ofte vil man finde ENFP'er i job, hvor de kan bruge deres evne til at undersøge alle muligheder og motivere andre. Derfor finder man dem ofte i stillinger, hvor de kan arbejde med mennesker og være med til at fremme deres personlige udvikling og vækst, så disse mennesker finder frem til deres ressourcer og potentiale.

Følgende kendte personer har typekoden ENFP: Casper Christensen, Kasper Holten, Zenia Stampe

Tag persontypetesten

Hvilken type er du? Prøv vores online persontypetest og bliv klogere på dig selv. Brug indsigten i din jobsøgning, til jobsamtale eller til din næste MUS.

Tag testen

Persontypernes dimensioner

Introvert eller ekstrovert? Her har du sikkert en fornemmelse af, hvad du er. Men er du tænkende eller følende? Intuitiv eller sansende? Bliv klogere på hvad testens dimensioner dækker over her.