Mange personalechefer vrider sig i hænderne en ekstra gang, når de skal overbevise den øverste ledelse om, at penge, der bliver givet ud på interne sundhedsprojekter, er penge, der er givet godt ud. For kan man overbevise en direktion eller en bestyrelse om, at nedslidningsforebyggelse og sundhedsfremme skaber gode resultater for bundlinjen?
Jens Romundstad, tidligere HR-kommunikationschef hos SuperGros a/s og nu HR-projektchef hos Dagrofa, fik overbevist sin direktion om, at et stort anlagt internt sundhedsprojekt var en god idé. Men det hjalp nok også, at han havde 1,5 millioner kroner med til projektet fra Forebyggelsesfonden!
”Jeg fik over 1,5 million kroner til at implementere SuperGros’ projekt om nedslidningsforebyggelse og sundhedsfremme i vores driftsafsnit. Midlerne gjorde, at vi kunne afvikle projektet med løn i arbejdstiden og indkalde vikarer, så de tabte produktionstimer ikke resulterede i hektisk overarbejde for vores medarbejdere. Havde jeg ikke fået de penge, så havde jeg ikke fået lov til at lave projektet,” siger Jens Romundstad.
Hvis visionen skal virke
Supergros a/s har 1200 medarbejdere, 70 % af dem er timelønnede, der fortrinsvist arbejder på lager. Virksomhedens vision er at være ’Branchens bedste arbejdsplads’. Og netop den vision koblet med typen af medarbejdere gav stødet til, at Jens Romundstad satte fokus på sundhed og trivsel.
”De timelønnedes arbejde hos SuperGros er kendetegnet ved at være fysisk hårdt arbejde. Mange af dem befinder sig f.eks. i et lager dagen igennem, hvor der er minus 24 grader. Derfor er det også en medarbejderskare, der er en særlig udsat gruppe for længerevarende arbejdsrelaterede sygdomme. Når vi ved dette, må vi også tage ansvaret på os og forebygge. Ellers holder vores vision om branchens bedste arbejdsplads altså ikke,” siger Jens Romundstad, der stillede sig selv spørgsmålene: Hvordan sætter du sundhed på dagsordnen i udpræget machokultur – og ikke nok med det: Hvordan beholder du sundheden på dagsordnen?
”Det er nemt at drive sundhedsledelse og f.eks. indføre gratis fitnesstræning, fri frugt og hænge en masse skilte op med ”Tag trappen”. Men hvor meget flytter det? Og hvor mange benytter sig af det? Jeg tror ikke rigtig på det, og slet ikke i vores kultur. Der skal skabes ejerskab, for pointen er ikke at skabe en succes, men at skabe en bæredygtig succes, der lever efterfølgende,” svarer han selv.
Det blev til et projekt, der blev nomineret til flere priser og vandt prisen som ”Nyeste og mest kreative sundhedstiltag” i 2008 – et projekt, der falder i tre dele:
- Sundheds peptalk – nu ved du det!
- Ergonomisk coaching
- Udarbejdelse af sundhedsprofiler
Trin 1: Sundheds peptalk
Man ved i dag, at KRAM-faktorerne, Kost, Rygning, Alkohol og Motion, er den direkte årsag til en al for høj procentdel af al sygdom og for tidlig død. Første trin i SuperGros’ sundhedstiltag var derfor oplysning med udgangspunkt i KRAM.
KRAM-faktorerne blev kommunikeret ud via en række interne foredrag, hvor man under parolerne ’Nu ved du det!’ fik budskaber som ’Storrygere dør 8-10 år før en ikke-ryger’ og ’Hvert år er 4500 dødsfald relateret til fysisk inaktivitet’ kommunikeret ud.
”Trin 1 var sundhedspeptalks, der satte forebyggelse og livskvalitet i perspektiv og definerede ansvaret for sundhed i vores virksomhed som to-sidet: Det organisatoriske ansvar og det individuelle ansvar. Sundhed skal ikke være tvang, men et valg. Som virksomhed skal man dog ikke underkende, at man kan påvirke valget hos medarbejderen gennem en åben dialog, personlige handlingsplaner og spændende valgmuligheder. Sund kost, hjælp til rygestop, motionsmuligheder både alene og sammen med kolleger,” forklarer Jens Romundstad, der stod parat med et par skridttællere eller en indmeldingsblanket til et rygestopkursus, hvis en af medarbejderne viste sig at være motiveret for at komme i gang.
Trin 2: Ergonomisk coaching
På projektets andet trin gjorde Jens Romundstad op med den traditionelle form for undervisning: I stedet for at sende medarbejderne af sted på kursus, blev underviserne inviteret hjem i virksomheden:
”Tidligere skulle man altid på kursus, hvor der så var en mand i lyserød skjorte, der holdt et oplæg om løfteteknik, hvorefter man skulle øve sig på at løfte nogle røde kasser. Men når man kom tilbage på arbejdet, havde man glemt, hvad manden havde sagt, og man kunne helt sikkert ikke finde de røde kasser! Vi fik derfor i stedet fat i nogle fysioterapeuter, der kom ud til alle medarbejderne – herunder i 24 graders frost på lageret i Vejle,” forklarer Jens Romundstad, og fortsætter:
”Fysioterapeuterne bevægede sig rundt på lageret og spurgte medarbejdere, om de måtte koble sig på dem de næste 20-30 minutter. Efter et par minutter glemmer man, at der står en fremmed ved ens side og glor på en, og så begynder man at opføre sig, som man normalt gør. Det virkede helt fantastisk. Stille og roligt kunne fysioterapeuterne sige: ”Du laver et vrid her. Kan du gøre det anderledes?” Og på den måde kunne den enkelte medarbejder selv finde den bedste løsning, der passer til ham.”
Vaner er svære at ændre, så hvad skete der, da fysioterapeuterne tog hjem igen? En række budskaber blev først og fremmest kommunikeret ud via plakater og kortfilm. Plakater med coachen forklædt som Uncle Sam, der peger direkte ud på medarbejderne og små kortfilm om de ergonomiske hensyn, man bør tage, var at finde over alt i virksomheden.
Derudover tog Jens Romundstad fat i flere af medarbejderne til et fokusgruppemøde, hvor de skulle se på, hvor mange af dem, der reelt var faldet tilbage i vanerne. Det var der flere af deltagerne, der var. Derfor bad Jens Romundstad dem om at blive til mødet, indtil de sammen havde fundet en løsning på udfordringen. På dette møde med medarbejderne opstod ideen til at specialuddanne en gruppe medarbejdere i ergonomi og samtaleteknikker i hver afdeling. Disse medarbejdere skulle fungere i en coachende rolle fremover som både den forlængede løftede pegefinger, men også udstrakte, hjælpende hånd i arbejdsergonomiske spørgsmål. Samme medarbejdere oplærer også nye medarbejdere, så fokus på forebyggelse gennem ergonomi sker fra første dag i virksomheden.
Sundhedsprofiler
Højde, vægt, BMI, puls, blodtryk, kolesterol, blodtryk – projektets tredje trin bestod af sundhedsprofiler forestået af sygeplejersker med speciale i forebyggelse.
På baggrund af medarbejdernes viden fra trin 1, sundheds peptalk og sygeplejerskenes målinger, blev der lavet personlige handlingsplaner, opfølgningssamtaler.
”Vi skal aldrig være bange for at se på den økonomiske side af sagen, og når sundhedsprofilerne afdækker f.eks. type 2 diabetes, forhøjet blodtryk og kolesterol hos et antal medarbejdere, viser forebyggelsen sin sande værdi. For kan man sænke det, har det jo direkte indvirkning på sygemeldinger og dermed på bundlinjetal,” siger Jens Romundstad.
Ejerskab og resultater
Jens Romundstad har selv gået forrest, som den ildsjæl han er. Han har deltaget i et kursus ved De Danske Vægtkonsulenter og tabt seks kilo – fordi han ville se, hvad medarbejderne konkret oplevede, og hvilket udbytte de fik. Og det er netop den vigtigste ingrediens i sundshedsprojektet hos SuperGros – man kan kun det, man vil.
”Viden er vigtig, men ikke vigtig nok. Så efter vi har oplyst, har vi straks gjort plads til de initiativer, der måtte opstå blandt medarbejderne. På den måde har vi fået ændret kulturen fra at være en leveringskultur til en støttekultur – f.eks. har vi i dag en danseklub i Herning. To medarbejdere, der er gode til at danse, kom og spurgte, om de måtte lave ”Vild med dans i kantinen” onsdag aften. Det måtte de godt, så stiller vi lokaler til rådighed. Rekrutteringen står de selv for.”
Løbegrupper med sponseret løbetøj og en rød elastik om skeen i den fede dressing i kantinen er andre af de tiltag, der er opstået i kølvandet på projektet.
”Gradvist er sundhedsfokus og forebyggelse blevet mere og mere synligt i SuperGros’ hverdag. Der er løbende nye små tiltag, der viser, at vi har fået ændret kulturen i virksomheden – fra at der har været en ligegyldig holdning á la ’det er ikke mit ansvar’ til, at vi har fået en støttekultur, hvor hver enkelt tager ansvar for sin egen sundhedstilstand, og vi som virksomhed bakker op. Så jeg er slet ikke i tvivl om, at resultaterne vil komme, når vi til årsskiftet måler vi på resultaterne endeligt,” siger Jens Romundstad.
Imens han venter på de endelige målinger, kan Jens Romundstad og SuperGros glæde sig over de tendenser, der allerede er synlige: Et stort fald i sygefraværet, et fald i anmeldelsen af arbejdsulykker og en bedre trivselsmåling.
Om Forebyggelsesfonden
Det overordnede mål med fonden er at støtte projekter, der forebygger og forhindrer fysisk og psykisk nedslidning.
Der gives midler til projekter inden for følgende tre hovedformål:
- Projekter, der forbedrer arbejdsmiljøet inden for nedslidningstruede brancher og jobgrupper.
- Projekter, der forbedrer genoptræning og rehabilitering.
- Projekter, der øger bevidstheden om risikoen ved rygning, alkohol, fedme og fysisk inaktivitet.
Læs mere på www.forebyggelsesfonden.dk, her kan du også hente ansøgningsskemaer eller se nærmere på nogle af de projekter, der allerede kører i fondens regi.
