”Fire ud af ti danske job kan inden for kort tid overtages af computere og robotter”, stod der for et års tid siden på forsiden af Dagbladet Børsen. Og det er ikke længere bare de manuelle job, der er i fare. Selv job som telemarketingsælgere, fotomodeller, revisorer og skatterådgivere har 90 % risiko for at blive erstattet af en computer, ifølge fremtidsforskerne fra Oxford Universitetet.
Men det er som bekendt svært at spå om fremtiden. Jeg gik i skole under månelandingerne og drømte om at blive astronaut, når jeg blev stor, og jeg var sikker på at der ville komme baser på månen. Men sådan er det ikke gået, og vi venter også stadig på de flyvende biler.
Fritidssamfundet
Men computerne har vi fået. Da jeg gik i skole i 1970’erne var der over 300.000 ledige. Og den gang fortalte man sagesløse skolebørn som mig, at ledigheden bare ville fortsætte med at stige, fordi flere og flere job ville blive erstattet af maskiner. Vi fik at vide, at når vi blev store, ville der ikke være job til alle, og dem som arbejdede, ville nok kun arbejde 20 timer om ugen.
Jeg husker stadig en video, der viste en fabrik befolket af maskiner, og hvor de eneste ansatte var nogle computerteknikere, der reparerede maskinerne, hvis de gik i stykker, hvilket naturligvis aldrig skete, og så spillede tennis resten af tiden. Fremtidsforskerne kaldte det for ”Fritidssamfundet”, og forudså at det ville blive et stort problem for folk at bruge alt deres fritid.
Vi vil gerne arbejde
Så hvad gik godt, eller hvad gik galt, afhængigt af ens perspektiv? Maskinerne kom, og hele erhverv som typografer, syerske og bryggeriarbejdere forsvandt stort set. Men der er næsten 1 mio. flere mennesker i beskæftigelse i dag end der var i 70’erne, og arbejdstiden er kun sat ned fra 40 til 37 timer.
Redningen blev Gucci tasken! For mens der i gamle dage var 9 personer beskæftiget med at fremstille tasker og 1 person beskæftiget med at sælge dem, så er det i dag nok kun 1 person beskæftiget med at fremstille taskerne, men 9 personer beskæftiget med at reklamere for dem og sælge dem i butikkerne.
Forskerne havde overset, at folk har lyst til at arbejde. Vi kunne godt nøjes med at arbejde 20 timer om ugen, hvis vi ville nøjes med den levestandard, som vi havde i 70’erne. Men folk vil gerne arbejde noget mere, og have råd til nogle ting, som ikke er strengt nødvendige. Og når folk gerne vil købe varerne, og firmaerne gerne vil sælge dem, så opstår jobbene.
Nye typer arbejde
En anden bekymring var hvad vi skulle leve af i fremtiden, for ”vi kan jo ikke leve af at klippe hinanden”, som man sagde i 70’erne. Men i dag er serviceerhvervene den hurtigst voksende del af økonomien, og vi lever af at sælge ting til hinanden, reklamere, kommunikere, informere, lave events, film, computerspil, internetsider, nyhedsbreve og naturligvis af at klippe og underholde hinanden, pleje, passe og undervise de unge og de ældre, kurere de syge og sagsbehandle alle andre. Mange af disse job ville slet ikke ville være blevet kaldt for arbejde tilbage i 70’erne.
Bekymringen er i øvrigt slet ikke ny. Ordet maskinstormer stammer fra en engelsk protestbevægelse, der for 200 år siden ødelagde strikkemaskiner og andre maskiner, der erstattede de manuelle håndværksjob. Men den industrielle revolution skabte ikke massearbejdsløshed, som maskinstormerne frygtede.
Så maskinerne har de sidste 200 år erstattet hele erhverv, der er forsvundet, men der er samtidig opstået helt nye job. Og det skal vi ikke være kede af, for de nye job har været mere spændende og bedre betalte end de job, der forsvandt. Men det betyder, at man som jobsøgende kan være nødt til at skifte branche en gang imellem, for man kan ikke længere regne med at tage en uddannelse og have det samme job i 40 år.
Artiklen har også været bragt på Altinget.dk
