Arbejdsmarkedet
De sociale medier leverer ikke kan­di­da­ter­ne

En informationsvirksomhed annoncerede både på LinkedIn og Jobindex. Men kun Jobindex sikrede de rigtige ansøgere.

Tal fra en ny undersøgelse gennemført af Megafon for Danske Medier om danskerne jobadfærd viser, at i 2015 fik flere job via jobportaler end sociale medier. Informationsvirksomheden a2i oplevede dette, da de mangedoblede deres kandidatfelt via Jobindex - og ikke de sociale medier.

”Jobindex har et produkt, der er langt bedre end det, jeg har fået ud af LinkedIn,” fortæller administrerende direktør i a2i systems A/S Ulrik Blichfeldt.

Skab opmærksomhed hos de rigtige

Da den lille informationsvirksomhed a2i systems søgte efter en ”Director of Professional Services” til et salgsjob, slog de jobbet op både på LinkedIn og Jobindex. Inden for 48 timer efter at annoncen blev matchet i Jobindex’ CV-database, havde 10 kandidater svaret, at de synes stilingen var interessant og havde tænkt sig at søge den.

”Det er jo lige præcis Jobindex’ styrke. Fordi Jobindex har det produkt, at de kontakter folk i CV-databasen. Det gør LinkedIn ikke. Det er her, vi har fået de kvalitative besvarelser på annoncen, og det var præcis den ydelse, som i vores tilfælde gjorde, at Jobindex har en langt højere værdi for os end LinkedIn,” siger Ulrik Blichfeldt.