Giv dine ansøgere et godt indtryk – Emma Gad for re­k­rut­te­ring

Men hvad med alle de andre?

Dem, der har brugt tid på at læse jeres annonce? Dem, der har svedt over tastaturet og strikket en motiveret ansøgning sammen, som nu ligger glemt og måske endda ulæst i din indbakke? Hvilket indtryk har I givet dem? Og hvilke historier vil de nu fortælle om jer ved familiemiddagen eller til de venner, der alle har ventet i spænding på at høre udfaldet af deres kammerats seneste anstrengelser i jobjunglen?

”Undgå at fordufte som dug for solen og lade dine kandidater hænge i uvished. Det er aldrig klædeligt”

Din kontakt (eller mangel på samme) med dine ansøgere kan gøre din virksomhed berømt eller berygtet. Og nogle gange skal der ikke andet til end lidt god takt og tone for at undgå det sidste.

Så hvad ville Emma Gad have sagt om god kandidatkommunikation?

I den gode Fru Gads fravær giver vi dig her 3 simple tommelfingerregler til god skik og brug i din korrespondance med kandidaterne i den digitale tidsalder.

1#: Sig pænt farvel

Lad os starte med en fortælling fra det virkelige liv:

En bekendt havde været til jobsamtale. Det gik godt, syntes hun. To timer havde de snakket. Der var kemi. Og hendes potentielle nye chef havde sagt ”du hører fra os”.

Et par dage gik, og telefonen var tavs. Arbejdslivet er for kort til at spille kostbar, tænkte hun. Så hun sendte lederen en høfligt entusiastisk mail, hvor hun takkede for samtalen og udtrykte sin interesse.

Et par uger gik. Intet svar.

Så en morgen i S-toget (på vej til det arbejde, hun heldigvis ikke havde opsagt) så hun ham: lederen fra jobsamtalen. Hun smilede ihærdigt i hans retning, men jo mere hun smilede, jo mere intens blev hans interesse for hans mobiltelefon. Og sådan gik det helt til Østerport, hvor dørene gik op, og han flygtede ud i friheden.

True story. Og nej, den handlede ikke om dating.

Moralen er: Undgå at fordufte som dug for solen og lade dine kandidater hænge i uvished. Det er aldrig klædeligt, og dit dårlige omdømme vil sprede sig som skoldkopper i en børnehave.

2#: Der blev sagt PÆNT

Så hvordan siger man pænt farvel og tak? Det er faktisk ikke så svært. Skulle man tro. Lad os nuppe endnu en fin lille historie fra det virkelige liv, der endte som dagens joke ved sidste spilleaften med vennerne.

En veninde søgte job i en kommune. Ugerne gik, og spændingen faldt. Efter oceaner af ventetid kom svaret endelig. Og ja, det var præcis det her, der stod:

”Kære [navn] Mange tak for din [tillægsord] ansøgning. Vi må desværre meddele dig, at du ikke er kommet i betragtning…”

Min veninde, hvis navn ikke var [navn], var ikke imponeret. Et afslag er muligvis altid en kold og klam karklud i ansigtet, men hun mente trods alt, at hendes indsats havde fortjent sit helt eget tillægsord. Ikke nødvendigvis et stort, funklende og højtravende et af slagsen – et lille, anerkendende tostavelsesord ville have lunet tilstrækkeligt.

Med oprejst pande og et blink i øjet tog hun kampen op mod systemet og svarede tilbage:

”Kære [navn] Mange tak for dit [tillægsord] afslag. Mvh. [navn] "

Afsenders humoristiske sans var desværre lige så begrænset som hans evner for EDB, så han kvitterede med en undskyldning, der var tørrere end klidkiks.

Men intet er jo som bekendt så skidt, at det ikke er godt for noget, og hændelsen her er som formstøbt til vores morale nr. 2: Mailskabeloner er skønne, men husk for alt i verden at rette dem til. Ingen kan lide at være et anonymt nummer i rækken eller [navn] i stakken.

””Mig, mig, mig”-monologen har aldrig været en blockbuster. Heller ikke i jobannoncen. Så tøjl taletrangen, og hold fokus på din kommende kollega”

3#: Vis interesse og efterlad et godt førstehåndsindtryk

Men lad os spole tilbage en gang. For før de tåkrummende afslag kom jo et første møde. Og i rekrutteringssammenhæng har det berømte og altafgørende førstehåndsindtryk nok fundet sted gennem jobannoncen. Og her er det vigtigt, du udviser interesse for kandidaten ved første sætning.

Alle, der har prøvet at tabe bordplanslotteriet til en ufed familiefest, kender nok typen, der kævler lystigt derudad med en nærmest imponerende evne til at ignorere ethvert forsøg på konventionel tovejskommunikation. ”Mig, mig, mig”-monologen har aldrig været en blockbuster. Heller ikke i jobannoncen. Så tøjl taletrangen, og hold fokus på din kommende kollega.

Jovist, annoncen er ganske givet opstået på grund af jeres behov. Men det behøver ikke være kernefortællingen, du møder kandidaterne med. Sæt dig hellere i deres sted: Hvorfor skulle de vælge jeres job og virksomhed? Med den overvejelse som rettesnor øger du chancen for at blive husket.

Morale nr. 3 er derfor: Undgå mig-monologen og udvis interesse for ansøgeren fra start. Brug annoncen til at blæse kandidaterne bagover med alt det spændende, der venter dem hos jer. Selv hos de kandidater, der ikke ender med at sende en ansøgning, vil du måske have plantet et lille frø – et positivt indtryk af en spændende arbejdsplads med god stil – og det kan give pote senere hen.

Invester lidt tid i jeres gode ry og rygte

Så næste gang du har været så skarp en annonceskribent, at du har den luksus at give nogen afslag, bør du endelig ikke lade din indsats ved tasterne stoppe der.

Send hellere Emma Gad en tanke, og tag dig tid til at takke kandidaterne for deres tid på en måde, der lader dem mærke mennesket bag ansøgningsmaskineriet.

At anerkende ansøgernes indsats på en personlig og oprigtig måde koster tid. Men det er en vigtig investering i jeres omdømme som virksomhed. Sig derfor pænt og personligt goddag og farvel, og kandidaterne vil huske jer – på den gode måde.