Ekstrovert Sansende Tænkende Opfattende

Fokus på aktion, får problemerne løst efterhånden som de opstår

ESTP-typer er ofte udadvendte, handlingsorienterede og pragmatiske personer, der holder af handling og at finde nye måder at nå et mål på. Deres talent ligger ofte i at overtale andre og i deres hurtighed til at få tingene til at ske. De afskyr teoretiske, abstrakte diskussioner og lange forklaringer. De har fokus på det, som sker her og nu i det praktiske. De bruger deres sunde fornuft til at se tingene, som de er.

For ESTP'er er det derfor vigtigt, at organisationen eller virksomheden er ubureaukratisk, så der er mulighed for hurtig handling. De ønsker mulighed for fleksibilitet omkring deres arbejdsopgaver uden for mange regler, og man ser ikke sjældent, at de søger job, der er risikofyldte. De er meget alsidige personer og kan derfor findes i mange forskellige jobtyper, hvor de kan bruge deres evner og blive udfordret.

Følgende kendte personer har typekoden ESTP: Simon Spies, Madonna, Winston Churchill

Tag persontypetesten

Hvilken type er du? Prøv vores online persontypetest og bliv klogere på dig selv. Brug indsigten i din jobsøgning, til jobsamtale eller til din næste MUS.

Tag testen

Persontypernes dimensioner

Introvert eller ekstrovert? Her har du sikkert en fornemmelse af, hvad du er. Men er du tænkende eller følende? Intuitiv eller sansende? Bliv klogere på hvad testens dimensioner dækker over her.