720 jobannoncer

Din søgning

Filtrér din søgning

Kategori

720 jobannoncer

Gem
Zealand Business College

Pædagogisk assistent-uddannelsen ved PA-SOSU ZBC i Slagelse søger underviser

Slagelse

Underviserne deltager i vidt omfang i pædagogiske og didaktiske udviklingsprocesser, og du vil derfor have mulighed for at være med til at sætte dit præg på uddannelserne.

Vi søger en underviser til vores pædagogiske assistent-uddannelse. Her lægger vi vægt på, at du er uddannet pædagogisk assistent eller pædagog med erfaring fra praksis. Desuden vil det være et stort plus at kunne underviser i grundfagene som samfundsfag, dansk og engelsk.

Hvis du ikke allerede har en Pædagogisk Diplomuddannelse eller tilsvarende kompetencer, vil der blive tilrettelagt et uddannelsesforløb for dig.

Gem
Høje-Taastrup Kommune

Børnehaveklasseledere til skole med engagerede og passionerede medarbejdere

Taastrup

Vil du være børnehaveklasseleder på en fantastisk skole, hvor vores (individuelle) kompetencer og interesser tilsammen danner et stærkt hold? Og har du lyst til at blive en del af en personalegruppe, der arbejder sammen om at sætte retningen for den gode læring med fokus på PBL og de gode børnefællesskaber? Så har vi jobbet til dig!

Børnetallet på vores skole er stigende og 1. august skal vi starte 5 0. klasser op, så derfor søger vi fire initiativrige, selvstændige og fagligt passionerede børnehaveklasseledere, som brænder for at arbejde med inkluderende børnefællesskaber på en skole hvor to dage ikke er ens.

Gem
Stenløse Private Skovbørnehave

Pædagogmedhjælper

Stenløse

Kan du se dig selv have din arbejdsplads i skoven/naturen hele året rundt?

Er du begejstret for naturen og nysgerrig på, hvordan naturen er en del af den pædagogiske praksis, børns lege og kreative processer?

Som udgangspunkt kører vi hver dag og hele året ud med vores bus ”Rumle” til skov og strand og går på opdagelse og eventyr.

Gem
Køgevejens Børne- og Ungdomshus

Klubpædagog 32 t/u – med rygsækken fuld af aktiviteter til Køgevejens Ungdomshus

Hvidovre

Vi søger en klubpædagog, som vil gøre en forskel i samværet og aktiviteter med vores børn og unge. En pædagog, som har et ordentligt og respektfuldt menneskesyn, da Køgevejen skal opleves som et mangfoldigt og nærværende sted for medarbejdere, medlemmer og forældre.

Vi kan tilbyde et charmerende hus med masser af muligheder, hvor medarbejderne har indflydelse og bliver inddraget i de beslutninger, der træffes. Et nøgleord for os er, at medarbejderne oplever ejerskab både fagligt og i praksis.

Gem
Frederiksberg Kommune

3 uddannede pædagoger søges til SFO Lindetræets specialgruppe

Frederiksberg

Leder du efter et job inden for det specialpædagogiske felt og brænder for, at arbejde med børn med særlige udfordringer?

X-gruppen er et specialiseret heldagstilbud med både skole og SFO for børn med specifikke udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser m.m.

I skoletiden går børnene i mindre X-klasser, og om eftermiddagen er de tilknyttet X-gruppens SFO, der har egne faciliteter adskilt fra den almene SFO. Børnene er i alderen 6-11 år, og der er pr. dags dato 17 børn tilknyttet X-gruppen. Dine arbejdstimer vil være nogenlunde ligeligt fordelt mellem skole og SFO, med god tid til forberedelse og andre arbejdsopgaver.

Gem
Sporskift Forsorgshjem ApS

Sporskift Forsorgshjem opnormerer og søger en ny kollega!

Vanløse

Har du lyst til at gøre en forskel for hjemløse mænd og støtte dem videre i livet mod en mere selvstændig og meningsfuld tilværelse i egen bolig?

Stillingens arbejdsopgaver:

  • Varetage en kontaktpersonsfunktion for ca. 3 beboere med dertilhørende arbejdsopgaver.
  • Udarbejdelse af §110-udredninger og plan for opholdet samt statusskrivelser.

Vi tilbyder en spændende arbejdsplads, hvor du kan opnå faglig udvikling, relevant erfaring og gøre en forskel for hjemløse mænd i udsatte positioner.

Gem
Bommerhaven

Pædagog søges til den private integrerede institution Bommerhaven

Vejle

Ønsker du at være med til at understøtte børns trivsel, leg og læring i vores dejlige hus, så er det lige netop dig, vi leder efter.

Vi er en privat, integreret daginstitution, som har stort fokus på trivsel, nærvær, udvikling og kvalitet i hverdagen til vores ca. 50 børn. Vi er 14 personaler, fordelt i to huse ved siden af hinanden i Skibet. Vi har åbningstider fra 6.30-17.15.

Gem
THISTED KOMMUNE

Pædagogmedhjælper til nyt børnehus i Bedsted og Skovtrolden

Bedsted Thy

Du har lyst til at prøve livet af i en børnehave som lever sit bedste liv i skoven, inden vi alle til foråret 2025 flytter til byen i nye lokaler i Bedsteds nye børnehus, omstillingsparat og med et positivt sind finder vi sammen vejen i forandringen. Én ting står allerede klart, jobbet venter på dig.

Du er med til at knytte gode relationer til alle børn og aktiv med lege og liv, i sange og rim.Og du er god til det praktiske - med omsorg og godt humør. Mange skal bespises og hjælpes med bleen, i gang med lege og med at rydde op.

Gem
Prins Henriks Skole

Dansklærer eller pædagog til Maternelle/børnehave

Frederiksberg C

Prins Henriks Skole søger en lærer eller en pædagog 37 timer om ugen med start den 19/08-2024. Vi er en fransk skole for børn i alderen 3 til 18 år, beliggende i Frederiksberg Kommune.

Vi har to danskklasser for de 3 til 6-årige, og efter sommerferien vil vi åbne en ny klasse, som du vil få ansvaret for. Du vil arbejde tæt sammen med vores øvrige dansklærere samt resten af vores lærerstab.

Gem
Prins Henriks Skole

Pædagog til Maternelle/børnehave og fritidsordningen (SFO) på Prins Henriks Skole

Frederiksberg C

Prins Henriks Skole søger pædagoger, fuldtid og deltid, til både skole og fritidsordningen (SFO) for børn i alderen 3 til 11 år.

Prins Henriks Skole er et levende og dynamisk miljø, hvor vi brænder for at skabe gode relationer og støtte børnenes udvikling. Vi arbejder tæt sammen som et team, hvor fokus er på børnenes trivsel og læring.

Vi arbejder ud fra værdierne opmærksomhed, rummelighed, nærhed og glæde.

Gem
Frederikssund Kommune

Tilkaldevikarer til dag-, aften- eller nattevagter - Botilbuddet Lunden

Frederikssund

Har du lyst til at være en del af en meningsfuld hverdag med gode kollegaer og god atmosfære, samt arbejde med voksne med funktionshandicap, så læs videre nedenfor.

Lunden er et botilbud for 16 borgere i alderen 30-74 år med hver deres individuelle historie og med flere forskellige personlige kompetencer. Lunden består af 2 afdelinger, hvor der bor 8 beboere i hver afdeling.

Det daglige arbejde består i at støtte den enkelte borger, der hvor han/hun udfordres i dagligdagen både socialt og i de personlige forhold. Det kan f.eks. være aktiviteter med borgerne, indkøb, personlig pleje, tøjvask, m.m.

Gem
Københavns Kommune

Blågård Skole søger børnehaveklasseleder til indskolingen

København N

Vi søger en dygtig og passioneret kollega til vores skole, der vil være med på vores spændende rejse med at videreudvikle os som organisation, så vi bliver den bedste skole at være både barn, ung og voksen i, og hvor:

  • Undervisningen kommer alle elever til gode
  • Lærer-elev-relationer bygger på anerkendelse og respekt
  • Alle bidrager med at skabe trygge, sjove og lærerige rammer
  • Ingen føler sig alene

Så har du ambitioner på elevernes og egne vegne, så har du mulighed for at blive en del af Blågård Skole.

Gem
Syddjurs Kommune

Skolepædagog, Rønde Skole og SFO

Har du lyst til at arbejde på en skole og SFO med et engageret og fagligt kompetent personale, nogle supergode børn og en positiv og aktiv forældregruppe?

Vi kan tilbyde, at du bliver en del af en attraktiv og udviklingsorienteret skole, som er optaget af det gode børneliv med værdier om faglighed, fællesskab og forskellighed. Stillingen er på fuld tid og indeholder timer i både undervisningen og SFO.

Vi har et arbejdsmiljø, hvor vi lægger vægt på at være gode kollegaer og sammen udvikle vores faglige viden om børnenes læring og trivsel. Der er højt til loftet på Rønde Skole og en god portion humor på daglig basis.

Gem
Børns Vilkår

Børnefaglig konsulent

Aarhus C

Vil du være med til at sikre vores drift af BørneTelefonen og HØRT – og understøtte et trygt, fagligt og udviklende miljø for vores frivillige rådgivere i Aarhus?

Der er ca. 200 frivillige tilknyttet vores Rådgivning i Aarhus. De leverer hver dag professionel rådgivning kendetegnet ved en høj faglighed og et menneskeligt nærvær.

Ansvarsområder:

  • Løbende kontakt til og med frivillige samt koordinering af aktiviteter i Rådgivningen
  • Understøtte og sikre en varm kultur og et stærkt fagligt miljø for vores frivillige rådgivere og frivilligkoordinatorer i tæt samarbejde med kolleger
  • Afholdelse af faglige kurser og sociale arrangementer for frivillige
Gem
Ad-Hoc Projekt ApS

Forsorgshjemmet Toftlund søger socialfaglige medarbejdere på fuld tid

Toftlund

Har du erfaring med beboere med komplekse udfordringer? Er du god til at opbygge relationer og etablere kontakt til andre mennesker? Har du interesse i at arbejde med metoder og i at dokumentere din indsats systematisk?

Som vores nye social- og sundhedsassistent, socialpædagog eller pædagogisk medarbejder vil du deltage i at videreudvikle vores nye forsorgshjem og medvirke til at skabe og gennemføre udviklingsplaner for og med vores målgruppe.

Gem
Hvidborg

Pædagogisk, vågen nattemedarbejder til vores døgnafdeling Det Hvide Hus pr. 1. august 2024

Hvidovre

Har du lyst til at være en del af et dedikeret team, som arbejder fokuseret på at skabe de bedste rammer for vores anbragte børn og unge?

Som vågen nattemedarbejder er det din vigtigste opgave at bidrage til en rolig og tryg nat, så børnene kan få en god nats søvn og modtage støtte, hvis behovet opstår.

Hos os får du bl.a. nærværende og anerkendende ledelse, løbende supervisioner samt efteruddannelse samt god og grundig introduktion til huset.

Hvidborg
Gem
Blå Kors Danmark

Souschef søges til Blå Kors Center Sydjylland

Vorbasse

Har du erfaring med personaleledelse, og kan du inspirere til at få det faglige arbejde til at gå i spil med de daglige opgaver omkring beboerne? Kan du ligeledes skabe og understøtte faglig udvikling og trivsel blandt medarbejderne?

Vi søger en souschef til vores botilbud i Vorbasse, som har lyst til arbejde med mennesker, der har haft det svært i livet.

Som souschef på Blå Kors Center Sydjylland udgør du sammen med forstanderen den daglige ledelse på stedet, og du er stedfortræder i forstanderens fravær, hvor du vil have et særligt ansvar for fagligheden og opgaveløsningen sammen med medarbejderne.

Blå Kors Danmark
Gem
Ballerup Kommune

Pædagogmedhjælper til Voksne med Handicap

Skovlunde

Målgruppen i Voksne med Handicap er mennesker med kognitive udviklingshandicap, enkelte med ASF samt nogle med fysiske funktionsnedsættelser. Dagtilbuddet har pt. 23 skønne borgere og deler matrikel med Boligerne i Skovlunde samt Aftenklubben.

Hos os tilbyder vi en dejlig atmosfære, hvor der er plads til mange grin og faglig sparring på tværs af faggrupper. Du kan se frem til et meningsfyldt arbejde, hvor du får en grundig introduktion til dine opgaver.

Gem
Døgncentret

Nattevagt søges til Chr. IX Børnehjem

Aarhus N

Vi søger en ildsjæl, der er glad for nattevagter og vil medvirke til at skabe en tryg atmosfære for vores børn og unge om natten.

Som nattevagt er dine opgaver at tage dig af børnene og de unge, hvis de vågner om natten, f.eks. hvis de er utrygge og har behov for omsorg. Om morgenen indgår du sammen med det pædagogiske personale i at få børnene op og hjælper med, at de får morgenmad og bliver sendt i daginstitution, skole eller andet tilbud.

Arbejdstiden ligger i tidsrummet kl. 23.15-8.30 i hverdage og kl. 23.15-8.00 i weekender. Der arbejdes i et rul på 5-2 dage, og man skal påregne arbejde hver anden weekend samt på helligdage.

Gem
Ballerup Kommune

Ressourcepædagog til Distrikt Skovlunde 0-5 år

Skovlunde

Vil du være med til at skabe stærke læringsmiljøer med udviklingsmuligheder for alle børn i distriktets børnehuse?

Som ressourcepædagog er du en del af et ressourceteam, som samarbejder med de seks børnehuse om inklusionsopgaven, og arbejdet med at skabe kvalificerede lærings- og udviklingsmiljøer for alle børn.

Din opgave bliver at arbejde tæt og eksperimenterende sammen med personalet og ledelse i børnehusene i praksis på stuerne, og at du tør sætte din egen faglighed i – og på – spil sammen med kolleger og samarbejdspartnere.

Har du et Jobindex CV?

Jobindex matcher CV'er med virksomhedernes ledige stillinger.

Opret CV