Bommerhaven
Vejle

Pædagog søges til den private integrerede institution Bommerhaven

Ønsker du at være med til at understøtte børns trivsel, leg og læring i vores dejlige hus, så er det lige netop dig, vi leder efter. Vi søger nu en pædagog til opstart 1. augut 2024.

Vi er en privat, integreret daginstitution, som har stort fokus på trivsel, nærvær, udvikling og kvalitet i hverdagen til vores ca. 50 børn. Vi er 14 personaler, fordelt i to huse ved siden af hinanden i Skibet. Vi har åbningstider fra 6.30-17.15.

Vi ser det som vores vigtigste opgave at være familiens forlængede arm. Derfor tilbyder vi en tryg og omsorgsfuld, hjemlig atmosfære i vores institution. Du kan forvente at indgå i et tæt engageret forældresamarbejde med vores familier. Desuden tilbyder vi et fagligt kompetent kollegialt samarbejde, hvor vi trives godt med hinanden og tager fælles ansvar, for at skabe de bedste forudsætninger for trivsel og udvikling.

Vi søger en pædagog som

  • Vil være en dele af børnenes leg og støtte dem i deres udvikling via legen
  • Har overblik og er handlekraftig
  • Er ambitiøs på sit felt som pædagog og er indforstået med, at det at være ansat i Bommerhaven både indebærer at arbejde med børn og forældre og tage bredere ansvar for faglighed og trivsel i hele vores hus
  • Er fleksibel og bidrager med godt humør og god energi
  • Vil og kan reflektere over egen og andres praksis og faglighed
  • Bidrager til det gode børneliv, forældrepartnerskab og ikke mindst det gode kollegaskab

Du vil arbejde som roterende pædagog på de forskellige børnehaveårgange, ment som at man følger ens egen børnehavegruppe fra 3 år til skoledøren. En børnehavegruppe i Bommerhaven rummer ca. 9-10 børn. Mere information om Bommerhaven kan findes på vores hjemmeside www.bommerhaven.dk.

Løn: Vi følger BUPL & Accountors overenskomst på området.

Timetal: Forventet ca. 30 timer per uge.

Ansøgningsfrist: 23. juni 2024 & ansættelse d. 1. august 2024.

Send ansøgning, CV samt eventuelle referencer til mail: lederteam@bommerhaven.dk. For spørgsmål til jobbet kan daglig leder Anja Kim Toft Lindberg kontaktes på 2883 7061

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.