Ny i job

Fag­for­e­ning og a-kasse – kom godt i gang

Du har hørt om dem, og du ved også, det er vigtigt at tage stilling til, om du skal være medlem. Men hvad kan en fagforening og a-kasse gøre for dig?

Hvorfor bør jeg være medlem af en fagforening?

Fagforeningen er til for at støtte og hjælpe dig med at få de bedst mulige vilkår på arbejdsmarkedet.

Hvis du er ansat, kan fagforeningen vejlede dig i forhold til løn, ansættelse, opsigelse, sygdom eller ferie. De hjælper dig, så dine rettigheder overholdes, og de kan træde til med juridisk støtte, hvis du har brug for det. Hvis du er arbejdsløs, kan fagforeningen vejlede og rådgive dig om karriere og jobsøgning.

De fleste fagforeninger tilbyder også kompetencegivende kurser, netværksarrangementer og medlemsfordele som forsikringer og rabatordninger. Gennem medlemsblade og nyhedsbreve får du den nyeste viden om tiltag og udvikling inden for dit faglige område.

Det er frivilligt, om du vil betale til en fagforening, og du bestemmer også selv hvilken forening, du melder dig ind i.

Og en a-kasse?

A-kasse står for ’arbejdsløshedskasse’ og er din redning, hvis du står uden job. Det er a-kassen, som udbetaler dagpenge, hvis du er medlem. Hvis du ikke er medlem af en a-kasse og bliver arbejdsløs, må du forsørge dig selv eller søge kontanthjælp hos kommunen.

For at få dagpenge er det et krav, at du er medlem af en a-kasse, inden du bliver arbejdsløs. Det er også et krav, at du står til rådighed for arbejdsmarkedet – og det gør du, når du er aktivt jobsøgende og tilmeldt jobnet.

Ud over dagpenge hjælper a-kassen med information, rettigheder og pligter som dagpengemodtager. De fleste steder kan du også få personlig vejledning, gøre brug af jobsøgningskurser og få hjælp til virksomhedspraktik, løntilskud eller uddannelse.

Ligesom med fagforeningen er det frivilligt, om du vil betale til en a-kasse, og du bestemmer selv, hvilken organisation, du vil være en del af.

Hvilken fagforening/a-kasse skal jeg vælge?

Fagforeninger og a-kasser findes både i faglige og tværfaglige udgaver. De faglige organisationer er typisk for medlemmer, som er uddannede eller arbejder inden for samme fag eller branche. Det kan også være medlemmer, som har den samme type stilling – for eksempel ledere eller selvstændige.

Et godt sted at starte, når du skal vælge din fagforening og a-kasse, er derfor at finde ud af, om du ønsker et fagligt netværk.

Når du har taget stilling til det, kan du kigge efter ydelser og priser hos organisationerne. Eksempler på ydelser kan være specifikke kursusudbud, arrangementer og medlemsfordele.

Hos fagforeningerne kan en del af ydelsen også være, at foreningen forhandler overenskomstaftaler.

Når fagforeningen forhandler overenskomster, betydet det, at fagforeningen – i samråd med en virksomhed – fastlægger dine vilkår i forhold til eksempelvis løn, arbejdstid og opsigelse. Hvis din arbejdsplads bryder aftalen, har du andre muligheder for at gøre indsigelse, end hvis din fagforening ikke forhandler overenskomster.

De fagforeninger, som ikke forhandler overenskomster, hjælper dig med rådgivning og overholdelse af dine vilkår på anden vis.

Hos a-kasserne kan prisen for at være medlem afhænge af, hvornår du har adgang til at bruge de forskellige ydelser. Nogle steder skal du være jobsøgende, før du kan bruge din a-kasse. Andre steder kan du godt være i job og samtidig gå på kursus og få rådgivning. Det kan være en fordel, hvis du har brug for hjælp, inden din opsigelsesperiode udløber.

For at finde den rette a-kasse eller fagforening kan du overordnet spørge dig selv, hvad der er vigtigt for dig. Er det vigtigt med et fagligt netværk? At dit job er dækket af en overenskomst? At du har adgang til specifikke kurser og rådgivning på bestemte tidspunkter? Er prisen afgørende?

Synes du, beslutningen er svær at tage, så spørg eventuelt dine kolleger eller studiekammerater, hvilken fagforeningen og a-kasse de har valgt.

Fedt! Hvornår skal jeg melde mig ind?

Gør det nu! Hvis du er studerende, kan du få lavere kontingent hos fagforeningen, og a-kassen er helt gratis.

Hvis du melder dig ind i en a-kasse, mens du stadig går på studiet, undgår du også den såkaldte karensperiode, som betyder, at du ikke kan få dagpenge den første periode efter, du er dimitteret. Nogle steder kræver det, at du opfylder en række krav om for eksempel ECTS-point, alder og indtægt. Det kan du læse mere om på a-kassen hjemmeside.

Husk, at begge organisationernes kontingenter er fradragsberettigede, så du kan trække det fra på din selvangivelse.

Artiklen er udarbejdet med hjælp fra CA Karrierepartner og A-kasse.